22. januar 2019

Archives for 2010

Transskribering software der virker

Har du en gang prøvet at transskribere i en almindelig musikafspiller som eksempelvis Mediaplayer, ved du at det er en meget tidskrævende og besværlig proces. Det behøver det ikke at være, takket være det lille og yderst effektive stykke værktøj, kaldet F4. Dette lille tysk-producerede program er faktisk alt hvad du behøver, da det både indeholder afspiller og noteblok i ét.

Det er meget nemt at anvende, da det er meget brugervenligt og kun har de funktioner du har brug for. De primære funktioner er, at du kan sænke hastigheden, indstille quickknapper til at gÃ¥ 1-6sekunder tilbage (hvilket gør at du kan nemt kan “hoppe” tilbage og fÃ¥ det hele med . Virkelig effektivt!

Vi pÃ¥ samfundsviden.dk kan varmt anbefale det, hvis du stÃ¥r overfor at skulle transskribere (som jo i sin natur er yderst kedeligt). Det eneste programmet sÃ¥dan set mangler er auto-transskribering, sÃ¥ du helt slipper for at skrive… men det kommer nok en dag :)

Programmet er gratis og kan hentes til HER til PC.

NYHED: Audiotranskription har (i september 2010) udgivet en version (kaldet F5) til Mac, så nu kan mac-brugere også få glæde af programmet. Funktionaliteten er den samme som F4 til windows, og programmet er forsat gratis at anvende. Du kan hente F5 HER.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Historisk gennemgang af Socialismen

Ordet opstod i begyndelsen af 1800tallet. som kontrast til individualisme, men blev fra 1830’erne i stigende grad brugt om forskellige skoler inden for økonomi og politik og blandt arbejdere, som tilstræbte en nyordning af samfundet, hvor der i modsætning til kapitalismens samfund ikke var privat ejendomsret til fabrikker og produktionsanlæg, idet samfundets samlede produktion og distribution blev varetaget under kollektive, rationelle og planlagte former. Senere i Ã¥rhundredet blev socialisme ogsÃ¥ brugt om statsovertagelse af dele af produktion eller distribution. Socialisme brugtes i øvrigt ofte synonymt med kommunisme frem til 1870’erne.

Socialisme oprindelse

Gennem tiden har Socialismen udviklet sig mange forskellige grene, bl.a. reformistiske, eurokommunistiske, trotskistiske, stalinistiske, leninistiske, maoistiske, venstrereformistiske, anarkistiske, syndikalistiske og venstresocialistiske, samt en lang række kombinationer og undergrupperinger inden for disse forskellige retninger. Derudover har der vist sig særligt økologiske, holistiske og alment humanistiske retninger samt bevægelser, som har baseret deres arbejde på en national befrielseskamp. Nogle er efterfølgende smeltet sammen, andre har allieret sig, nogle har infiltreret hinanden, nogle bekæmpet hinanden og nogle tilmed bekriget hinanden.

En af de første socialister er waliseren Robert Owen(1771-1858). Som medejer af et bomuldsspinderi indførte han partnerskabsordninger for de ansatte, og der oprettedes arbejderkolonier i England og USA, hvor man organiserede i fællesskab, og han startede skoler for børn. Hans variant af socialisme er senere blevet kaldt utopisk socialisme, fordi den byggede på forestillingen om kapitalismens ændring via det gode eksempel.

Socialistiske tænkere

Samir Amin
Mikhail Bakunin
Eduard Bernstein
Ernst Bloch
Friedrich Engels
Charles Fourier
Emma Goldman
André Gorz
Antonio Gramsci
Che Guevara
Karl Kautsky
Leszek Kolakowskij
Karl Korsch
Ferdinand Lassalle
Vladimir Iljitsj Uljanov/Lenin
Rosa Luxemburg
Herbert Marcuse
Karl Marx
Olof Palme
Lev Trotskij
Mao Zedong
Hugo Chavez
Fidel Castro
Evo Morales
Nelson Mandela
Frank Aaen
Ted Grant
Alan Woods

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Friedrich Nietzsch

Friedrich Wilhelm Nietzsche (15. oktober 1844 – 25. august 1900) var en indflydelsesrig tysk filosof. Han skrev kritisk om moral, religion, kultur, filosofi og videnskab i en særegen filosofisk stil med brug af aforismer. Nietzsche fik indflydelse, der strakte sig langt ud over filosofien til eksistentialisme og postmodernisme.

Overordnet syn på verden og mennesket i forhold til Darwin:

  • Darwin: mennesket(og dyr) tilpasse sig til verden = overlevelse (menneskeheden)
  • Nietzsche: verden skal tilpasse sig til mennesket (det enkelte menneske/individet)

Nietzsches biografi:
Hans søster var overbevist nazist og lod nazisterne bruge Nietzsches skrifter efter forgodtbefindende. Han er blevet opfattet som ideologen bag nazismen og fascismen. Fra ham kommer begreberne: herremoral, slavemoral, herrefolk, slavefolk, vilje til magt.

Nietzsche og kristendommen:
Kristendommen er årsagen til menneskets misere af mange forskellige grunde. Med kristendommen får vi en dyrkelse af livet efter døden. For Nietzsche handler det om at tage livet på sig, sige ja til livet. Eksemplet med tegningen i bogen(Platons dualisme og kristendommens jord – himmel). Her siger man nej til livet og forventer ikke et liv før efter døden. For Nietzsche er livet her og nu. Sige ja til livet, tage kampen op med livet. Vi skal tage livet på os, ellers er vi bare små orm. Kristendommen har opløst alle værdier for livet er ikke her og nu, først efter døden.

Nietzsches ideal:
De gamle græske helte, som tør kæmpe mod de græske guder. De stiller ikke deres lys under en skæppe. Den græske helt overlevede ikke. Det gjorde derimod den kristne. Denne er for N at se en slave. Hvorfor? Den kristne underlægger sig en Gud. Kristendommens dyder er: ydmyghed, underkastelse, vende den anden kind til, finde sig i uretfærdigheder fordi belønningen kommer efter døden. Disse er for N slavefolket. Man ophæver slavebegreber til dyd. De udvikler en slavemoral, som går ud på at undertrykke herrefolket/eneren. Hvordan kan de gøre det? Slavefolket er de fleste. Derfor kan de undertrykke kunstneren, eneren, den der rager op. Had til personlighed, had til mangfoldighed. Man opfinder helvede til dem, der ikke handler efter slavemoralen. Så kan man glæde sig over det.

Herremoral: handle ud fra sig selv Slavemoral: handler i reaktion på andre
-          Originale

-          aktive(herre over)

-          naive

-          spontane

-          handlende

-          sunde

-          glemmer uretfærdighed

-          helstøbt

-          uoriginale

-          reaktive(slave under, reagerer på noget)

-          mistænksomme

-          beregnende(snu)

-          reflekterede

-          forgiftede

-          husker

-          spaltet

Umwertung aller Werte:
I ældre tid betød ordet god: ædel, stor, er godt for livet ——- (ondt) at ville frem, slet: det der hæmmer livet ————- (godt) ex. Ydmyghed, underkastelse

Hvor man før hyldede heltene, hylder vi i dag de små, dem der ikke tør tage kampen op med livet. Vi hylder ydmygheden, underkastelsen. Vi hylder askesen = ikke liv. Fornægtelse af livet. Det er ondskab at følge sine drifter.

Wille zur Macht:
Det handler ikke om at udøve magt eller vold, men at turde gøre. Dette er det særlige ved mennesket. Det har en vilje til at gøre, til at forme, til at danne. Derved sætter mennesket værdier. Der er altså ikke tale om nihilisme hos Nietzsche, tværtimod. Den enkelte kan selv sætte værdier. Det kan godt være at vi giver værdi er væk om hundrede år, men det har værdi nu. Der er kun livet her og nu. Og du skal leve dit liv på den måde, at hvis du havde mulighed for at vende tilbage engang og leve livet igen, så ville du gøre det samme. Hvis dette er livet, så gør jeg det gerne en gang til. Den evige genkomst. Det er en udfordring at stå alene med sit liv, så hvis man har bestået prøven, så er man et autentisk menneske.

Hvad er godt hos Nietzsche?
Sætte sig et stort, ædelt mål om man så går til grunde ved det?
Hans helte: Jesus, Napoleon, den store kunstner

Han sagde, at det vil vare 200 år før vi lærer at leve med Guds død.
Afskaffe Gud for selv at blive til en Gud, skaberen af vores eget liv. Herre over eget liv. Man skal kunne leve livet uden af begrunde, ellers elsker man ikke livet. Herrerne ønsker ikke slaver, men andre herrer at kæmpe med i krig eller på ord.

Perspektivisme:
Vores verden er baseret på tolkninger af verden. Vi ser kun bestemte dele af verden/ vores perspektiv på verden. Det afhænger af øjet der ser. Men det er ikke relativisme. Vi har standarder for hvad der er rigtigt og forkert, men de er altid kontekstuelle.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Fiction Science Theory

Ud fra ønsket om at kunne anvende den indsigt, der er blevet opsamlet ved observation eller tilstedeværelse, kan ‘Fiction Science theory’-metoden anvendes som basis for observationsundersøgelser.

Tony Watson [1] anvender denne teoretiske tilgang i artiklen: ”Making Sense of Managerial Work and Organization Research Processes with Caroline and Terry” (Watson 2000). Watson argumenterer i artiklen for, at uanset hvor neutral en forsker forsøger at være i observationer, vil der altid være en mængde ’fiktion’ indblandet, som er skabt ud fra subjektets bias af sine iagttagelser. Så frem for at ”lade” som om observationerne er objektive, argumentere han for at fiktion med fordel kan bruges til at få det bagvedliggende budskab frem. Derfor er det ifølge ham acceptabelt at opdigte situationer og personer, hvis det har til hensigt at vise en større bagvedliggende budskab, som er fundet frem gennem videnskabelige studier.

Det er væsentligt at nævne at observationerne stadig er forfatterens version, og at denne har forsøget at forholde sig så objektivt som overhovedet muligt igennem beskrivelsen af begivenhederne. For at øge validiteten kan Fiction Science Theory med fordel kombineres med andre metodiske tilgange.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1] Watson, Tony J. “Ethnographic Fiction Science: Making Sense of Managerial Work and Organization Research Processes with Caroline and Terry.” Organization articles – Sage, 2000.

Mintzbergs syn på ledelsesroller

I denne artikel vil Henry Mintzbergs  teori om ledelsesroller blive forklaret.

Henry Mintzberg definerer en leder som værende den, der leder en organisation eller en mindre afdeling af en organisation. Denne definition inkluderer alle former for ledere, såvel mellemledere som topchefer. Alle former for ledere har ifølge Mintzberg det til fælles, at de alle har en formel autoritet over en organisation, og at denne autoritet følger status og dermed information, der gør lederen i stand til at træffe beslutninger og passe deres job. (Mintzberg 1989, 15)

Ifølge Mintzberg kan en leders job beskrives ud fra en række lederroller, der alle siger noget om, hvilken opførsel der skal identificeres med en leder. Mintzberg har i alt 10 forskellige lederroller, der er kategoriseret under tre overordnede roller; den interpersonelle, den informative og beslutningstagerrollen.

Først og fremmest er der ifølge Mintzberg de interpersonelle roller, der handler om de mere formelle opgaver bestående af rutineopgaver, der indeholder mange forskellige beslutninger for en leder, men kun få af dem er store og vigtige beslutninger. Den interpersonelle rolle er opdelt i tre forskellige lederroller:

  1. Frontfigur: En leder har i form af dennes stilling en række opgaver af formel og ceremoniel karakter. F. eks skal en leder ind imellem spise middag med en stor kunde, eller andre der har stor betydning for den pågældende organisation. Men det kan også være, at lederen skal deltage i nogle medarbejderes private arrangementer, som bryllup, fødselsdage osv. (Mintzberg 1989, 15)
  2. Ledelse: Da en leder står i spidsen for en organisation har lederen det overordnede ansvar for, at organisationen fungerer, og alle medarbejdere er i stand til at passe deres job. Lederen skal eksempelvis motivere og opmuntre medarbejderne, og har ansvar for at ansætte og afskedige personale, og alle mulige andre beslutninger, der skal få organisationen til at fungere i det daglige. (Mintzberg 1989, 16)
  3. Forbindelsesrolle: Lederen skal også bruge meget tid på at pleje kontakter udenfor dennes egen organisation, det kan for eksempel være kunder og andre samarbejdspartnere. Disse kontakter benyttes i nogen grad også til at skaffe informationer til den pågældende organisation, dette fører videre til næste rolle, som er informationsrollen.

5.2.3.2. Informationsrollen

Gennem sine kontakter er det også en del af lederens job, at skaffe informationer der er nyttige for organisationen både gennem medarbejderne og kontakter udenfor organisationen. Lederen er den, der har de bedste muligheder for at skaffe informationer, og har oftest det bedste kendskab til organisationen og medarbejderne. En leder har lettere adgang til alle former for informationer gennem sine kontakter udenfor organisationen og organisationens medarbejdere. Informationsrollen er også opdelt i 3 forskellige lederroller (Mintzberg 1989, 17-18):

  1. Overvåger: En leder må overvåge sine omgivelser for at fremskaffe de informationer, der kan have betydning for organisationen gennem det netværk af kontakter lederen har opbygget.
  2. Udbreder: Lederen skal udbrede meget af den information til organisationens medarbejdere. Meget af den information som lederen får via kontakter udenfor organisationen har stor betydning for medarbejderne. De har kun adgang til sådanne information via deres leder.
  3. Talsmand: Noget af den information lederen får skal viderebringes til kontakter udenfor sin egen organisation, eksempelvis til en leverandør. En leder skal altid sørge for at give information til sine overordnede, eksempelvis en bestyrelse, der har behov for information om økonomi, målgrupper og om organisationen kan opfylde sine målsætninger.  (Mintzberg 1989, 18-19)

Information er ifølge Mintzberg ikke endepunktet, men information fører til, at der kan træffes nogle beslutninger i organisationen.

5.2.3. Beslutningstagerrollen

En vigtig del af en leders job er at træffe beslutninger, og da lederen fungerer som organisationens autoritet, og er den eneste, der har de nødvendige informationer, er det lederen, der skal træffe beslutninger. Der er ifølge Mintzberg 4 roller der beskriver en leders rolle som beslutningstager:

  1. Entreprenør: Lederen skal altid tilpasse og forandre en organisation så den passer til sine omgivelser. Dette hænger lidt sammen med rollen som overvåger, hvor lederen altid er på udkig efter nye ideer, der kan styrke organisationen. Her skal disse ideer så forvandles til handling, og lederen kan vælge selv at stå for det eller uddelegere opgaven til en anden medarbejder. Ved sådanne udviklingsprojekter i organisationer er der to karakteristika, for det første består et projekt af en lang række små beslutninger, der alle hænger sammen og fungerer som en helhed. For det andet kører der altid flere projekter på en gang, der indeholder forskellige elementer.
  2. Håndtere forstyrrelser: En leder skal ud over at forandre og tilpasse organisationen også kunne håndtere forandringer eller kriser, som lederen ikke selv har nogen indflydelse på. Ifølge Mintzbergs overbevisning vil sådanne situationer være uundgåelige, da ingen organisation, uanset hvor veldreven den måtte være, støder ind i div. problemer.  Gode ledere kan ikke forudse, hver eneste konsekvens, deres handling må have, men det er ifølge Mintzberg kun dårlige ledere, der ignorer problemer disse problemer.
  3. Ressourcefordeler: Lederen skal fordele ressourcerne internt i organisationen. Lederen er også ansvarlig for at koordinere og fordele arbejdet så opgaverne løses på den bedste måde. Lederen skal sørge for at bevare sin egen position som beslutningstager, således denne har mest mulig indflydelse på organisationen.
  4. Forhandler: Lederen må også bruge en del tid på at forhandle med såvel nye som nuværende medarbejdere eller personer uden for organisationen. (Mintzberg 1989, 19-21)

De ti forskellige lederroller kan ikke adskilles, de hænger alle sammen. Fjernes en enkelt af disse roller vil arbejdet i organisationen ikke blive udført som det skal. Flere personer kan heller ikke dele rollerne mellem sig, medmindre de sammen kan fungere som en helhed. Alle ledere skal besidde de 10 roller, men ikke alle giver, hver rolle lige meget opmærksomhed. Jf. Mintzberg har ledere indenfor salg en tendens til at vægte de interpersonelle roller højere, hvorimod produktionschefer vægter beslutningstagerroller højere, mens personalechefer lægger mere vægt på informationsrollerne. (Mintzberg 1989, 22)

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Værdibaseret ledelse

Værdibaseret ledelse ses som svar på det pres, de moderne velfærdsstater er under i dag, hvorfor ændringer i de offentlige organisationers ledelse ofte ses som nødvendige, og der er et vist pres for øget effektivitet og bedre ledelse. Presset kommer af at brugerne af offentlig service ikke vil opfattes som borgere, men som kunder og forbrugere. Informanterne benævnte faktisk også borgerne som kunder under interviewene. Dernæst gør økonomien, at der er et krav om øget effektivitet og mere service uden det koster mere. 1

De nye krav har også medført et nyt pres på ledelsen i offentlige organisationer, hvor der er fire større udfordringer: 2

  1. Krav om mere professionel ledelse
  2. Nødvendigt med øget strategisk overblik
  3. Øget krav om åbenhed i den offentlige sektor
  4. Øget budgetpres

På baggrund af disse udfordringer har det offentlige taget flere nye ledelsesprincipper til sig, deriblandt værdibaseret ledelse, som man i dag ser i vid udstrækning i det offentlige. Værdibaseret ledelse ses bl.a. som et alternativ til New Public Management. 3

Værdibaseret ledelse har ikke noget egentligt teoretisk udgangspunkt, men er mere praktisk orienteret. Værdibaseret ledelse kommer oprindeligt fra det private erhvervsliv, men benyttes i høj grad i det offentlige erhvervsliv 4. Det anses som værende en metode til at udvikle organisationer, og giver mulighed for at indføre nye værdier i hele organisationen, der kan påvirke effektiviteten 5.

Hensigten og tanken bag værdibaseret ledelse er, at man i en given organisation kan skabe nogle fælles holdninger og værdier, der vil kunne fungere som retningslinjer for medarbejderne, der af sig selv skal kunne træffe de beslutninger den øverste ledelse ønsker ud fra værdierne, som organisationens ledelse har besluttet sig for. 6 Organisationen vælger et sæt værdier, den vurderer som værende vigtigere end andre, organisationen forpligtiger sig dermed til at leve op til disse værdier.7

Det betyder, at organisationen ledes og bygger på de fælles værdier, man er blevet enige om skal være gældende. Værdierne kan være valgt af organisationens ledelse eller delvist bestemt af omgivelserne. Værdierne er et sæt positivt ladede værdier, der på en gang peger i en bestemt retning, men som også ofte er uklare. Men de fungerer bedst, hvis de udtrykker ledelsens egne holdninger, og den dermed kan demonstrere værdierne i praksis.8

Når en organisations topledelse vil indføre værdibaseret ledelse, og der findes en række fælles værdier i organisation, er det topledelsens ansvar at vælge de rette værdier og et passende begrænset antal. Vælges der for mange værdier risikerer man, at de ikke giver mening for den enkelte medarbejder at arbejde efter værdierne i det daglige.9

Den store udfordring ved værdibaseret ledelse bliver for en leder at udvælge nogle nøgleværdier, og opbygge en organisationen der er tilpasset de værdier, opfattelser, forventninger og normer, der præger organisationen og dens omgivelser. Hensigten med den værdibaserede ledelse er således at give organisationen funktion indenfor disse rammer, og dermed legitimere denne. Dette kræver imidlertid en ledelse der opfylder fire kriterier:

-        Udformer visioner og mål for organisationen

-        Sikre at de fastsatte mål kan indfries

-        Forsvare organisationens værdigrundlag mod de udfordringer der måtte opstå

-        Håndtere interne konflikter

En fare er imidlertid, at dårlig ledelse eller andre organisatoriske vanskeligheder underminerer og ødelægger de fælles holdninger, der ellers er princippet bag den værdibaserede ledelse. For at imødekomme dette må en ledelse mindst sørge for at give indflydelse til medarbejderne og vise konsekvens ved f. eks at statuere eksempler.10

Men skal værdibaseret ledelse give nogen mening, skal det resultere i en forbedring for medarbejderne og brugerne, ellers vil de fælles værdier ikke blive implementeret fuldstændigt. Desuden kan en organisation i krise ikke løse alle sine problemer alene ved værdibaseret ledelse, medmindre de værdier der ønskes, skal være gældende i hele organisationen, kan påvirke organisationsstrukturen og ledelsen. Skal de nye værdier ændre noget, så skal de påvirke hele organisationen. Alle medarbejderne skal forandre sig i takt med de nye værdier.11

5.1.1. Demokratisk proces

I praksis skal hele organisationen bakke op, hvis implementeringen af værdibaseret skal være en succes, og det bør ske på baggrund af en demokratisk proces internt i organisationen. Er der tale om en politisk organisation som eksempelvis en kommune, er de administrative topledere nødvendige for at realisere politikernes hensigter. Mellemlederne skal sørge for, at topledernes intentioner føres ud til alle medarbejdere. For medarbejderne er det afgørende, at de med værdibaseret ledelse oplever en fordel i forhold til deres daglige arbejdsbyrde.12

For at den værdibaserede ledelse bliver en succes i en organisation, skal medarbejderne trænes til at integrere værdierne i opførsel, kommunikation, beslutningstagen osv. Derudover skal alle medarbejdere føle et medejerskab med de pågældende værdier, så en demokratisk proces er en nødvendighed.13

Mellemlederne opfattes alligevel som værende yderst vigtige for at opnå en succesfuld implementering af værdier, mellemlederne fungerer som den daglige ledelse, og har dermed gode muligheder for at komme i kontakt til alle medarbejder, og derved få et kendskab til medarbejdernes daglige problemstillinger. 14

5.1.2. Kritik af værdibaseret ledelse

Der er i forbindelse med ”udbredelsen” af værdibaseret ledelse også fremkommet teorier, som kritiserer værdibaseret ledelse. Dette inddrages for bedre at kunne analysere fordele og ulemper ved værdibaseret ledelse.

Værdibaseret ledelse kritiseres for, at værdierne på afstand virker flotte og imponerende, men i virkeligheden kun er tomme ord, der ikke har nogen egentlig betydning, og derfor ikke helt efterleves i organisationen. Desuden lyder et kritikpunkt, at værdierne ofte er så generelle, at man ville forvente det var en selvfølge i organisationen, som f. eks i retning professionalisme, ansvar, integritet og indstilling. Alle er det værdier, man burde forvente der allerede fandtes i enhver organisation, værdier man derfor ikke behøver at fremhæve. Men når de fremhæves specielt kan udenforstående få opfattelsen af, at disse værdier ikke altid er til stede i den givne organisation. Når værdierne bliver så generelle, er det tvivlsomt, om de i det hele taget har nogen egentlig nytte.15

  1. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 71
  2. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56
  3. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75
  4. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56
  5. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75
  6. Christensen, Christiansen og Ibsen 2006, 124
  7. Bakka og Fivelsdal 2004, 335-337
  8. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 69
  9. Pederson og Rendtdorff 2004, 83
  10. Jacobsen og Thorsvik 2007, 410-412
  11. Pederson og Rendtdorff2004, 79
  12. Pederson og Rendtdorff 2004, 79-83
  13. Pederson og Rendtdorff 2004, 83
  14. Pederson og Rendtdorff 2004, 83
  15. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 8-10

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Valgvideo, Radikale Venstre

Her ses De radikales valgvideo fra 2007

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Valgvideo, Socialdemokratiet 2007

Her ses Socialdemokratiets valgvideo fra 2007

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Valgvideo, SF 2007

Her ses SF’s valgvideo fra 2007

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Valgvideo, Venstre 2007

Her ses Venstres valgvideo fra 2007

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website