22. oktober 2017

Archives for august 2010

Værdibaseret ledelse

Værdibaseret ledelse ses som svar pÃ¥ det pres, de moderne velfærdsstater er under i dag, hvorfor ændringer i de offentlige organisationers ledelse ofte ses som nødvendige, og der er et vist pres for øget effektivitet og bedre ledelse. Presset kommer af at brugerne af offentlig service ikke vil opfattes som borgere, men som kunder og forbrugere. Informanterne benævnte faktisk ogsÃ¥ borgerne som kunder under interviewene. Dernæst gør økonomien, at der er et krav om øget effektivitet og mere service uden det koster mere. [1. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 71]

De nye krav har ogsÃ¥ medført et nyt pres pÃ¥ ledelsen i offentlige organisationer, hvor der er fire større udfordringer: [2. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56]

  1. Krav om mere professionel ledelse
  2. Nødvendigt med øget strategisk overblik
  3. Øget krav om åbenhed i den offentlige sektor
  4. Øget budgetpres

PÃ¥ baggrund af disse udfordringer har det offentlige taget flere nye ledelsesprincipper til sig, deriblandt værdibaseret ledelse, som man i dag ser i vid udstrækning i det offentlige. Værdibaseret ledelse ses bl.a. som et alternativ til New Public Management. [3. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75]

Værdibaseret ledelse har ikke noget egentligt teoretisk udgangspunkt, men er mere praktisk orienteret. Værdibaseret ledelse kommer oprindeligt fra det private erhvervsliv, men benyttes i høj grad i det offentlige erhvervsliv [4. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56]. Det anses som værende en metode til at udvikle organisationer, og giver mulighed for at indføre nye værdier i hele organisationen, der kan pÃ¥virke effektiviteten [5. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75].

Hensigten og tanken bag værdibaseret ledelse er, at man i en given organisation kan skabe nogle fælles holdninger og værdier, der vil kunne fungere som retningslinjer for medarbejderne, der af sig selv skal kunne træffe de beslutninger den øverste ledelse ønsker ud fra værdierne, som organisationens ledelse har besluttet sig for. [6. Christensen, Christiansen og Ibsen 2006, 124] Organisationen vælger et sæt værdier, den vurderer som værende vigtigere end andre, organisationen forpligtiger sig dermed til at leve op til disse værdier.[7. Bakka og Fivelsdal 2004, 335-337]

Det betyder, at organisationen ledes og bygger på de fælles værdier, man er blevet enige om skal være gældende. Værdierne kan være valgt af organisationens ledelse eller delvist bestemt af omgivelserne. Værdierne er et sæt positivt ladede værdier, der på en gang peger i en bestemt retning, men som også ofte er uklare. Men de fungerer bedst, hvis de udtrykker ledelsens egne holdninger, og den dermed kan demonstrere værdierne i praksis.[8. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 69]

Når en organisations topledelse vil indføre værdibaseret ledelse, og der findes en række fælles værdier i organisation, er det topledelsens ansvar at vælge de rette værdier og et passende begrænset antal. Vælges der for mange værdier risikerer man, at de ikke giver mening for den enkelte medarbejder at arbejde efter værdierne i det daglige.[9. Pederson og Rendtdorff 2004, 83]

Den store udfordring ved værdibaseret ledelse bliver for en leder at udvælge nogle nøgleværdier, og opbygge en organisationen der er tilpasset de værdier, opfattelser, forventninger og normer, der præger organisationen og dens omgivelser. Hensigten med den værdibaserede ledelse er således at give organisationen funktion indenfor disse rammer, og dermed legitimere denne. Dette kræver imidlertid en ledelse der opfylder fire kriterier:

-        Udformer visioner og mål for organisationen

-        Sikre at de fastsatte mål kan indfries

-        Forsvare organisationens værdigrundlag mod de udfordringer der måtte opstå

-        Håndtere interne konflikter

En fare er imidlertid, at dårlig ledelse eller andre organisatoriske vanskeligheder underminerer og ødelægger de fælles holdninger, der ellers er princippet bag den værdibaserede ledelse. For at imødekomme dette må en ledelse mindst sørge for at give indflydelse til medarbejderne og vise konsekvens ved f. eks at statuere eksempler.[10. Jacobsen og Thorsvik 2007, 410-412]

Men skal værdibaseret ledelse give nogen mening, skal det resultere i en forbedring for medarbejderne og brugerne, ellers vil de fælles værdier ikke blive implementeret fuldstændigt. Desuden kan en organisation i krise ikke løse alle sine problemer alene ved værdibaseret ledelse, medmindre de værdier der ønskes, skal være gældende i hele organisationen, kan påvirke organisationsstrukturen og ledelsen. Skal de nye værdier ændre noget, så skal de påvirke hele organisationen. Alle medarbejderne skal forandre sig i takt med de nye værdier.[11. Pederson og Rendtdorff2004, 79]

5.1.1. Demokratisk proces

I praksis skal hele organisationen bakke op, hvis implementeringen af værdibaseret skal være en succes, og det bør ske på baggrund af en demokratisk proces internt i organisationen. Er der tale om en politisk organisation som eksempelvis en kommune, er de administrative topledere nødvendige for at realisere politikernes hensigter. Mellemlederne skal sørge for, at topledernes intentioner føres ud til alle medarbejdere. For medarbejderne er det afgørende, at de med værdibaseret ledelse oplever en fordel i forhold til deres daglige arbejdsbyrde.[12. Pederson og Rendtdorff 2004, 79-83]

For at den værdibaserede ledelse bliver en succes i en organisation, skal medarbejderne trænes til at integrere værdierne i opførsel, kommunikation, beslutningstagen osv. Derudover skal alle medarbejdere føle et medejerskab med de pågældende værdier, så en demokratisk proces er en nødvendighed.[13. Pederson og Rendtdorff 2004, 83]

Mellemlederne opfattes alligevel som værende yderst vigtige for at opnå en succesfuld implementering af værdier, mellemlederne fungerer som den daglige ledelse, og har dermed gode muligheder for at komme i kontakt til alle medarbejder, og derved få et kendskab til medarbejdernes daglige problemstillinger. [14. Pederson og Rendtdorff 2004, 83]

5.1.2. Kritik af værdibaseret ledelse

Der er i forbindelse med ”udbredelsen” af værdibaseret ledelse også fremkommet teorier, som kritiserer værdibaseret ledelse. Dette inddrages for bedre at kunne analysere fordele og ulemper ved værdibaseret ledelse.

Værdibaseret ledelse kritiseres for, at værdierne på afstand virker flotte og imponerende, men i virkeligheden kun er tomme ord, der ikke har nogen egentlig betydning, og derfor ikke helt efterleves i organisationen. Desuden lyder et kritikpunkt, at værdierne ofte er så generelle, at man ville forvente det var en selvfølge i organisationen, som f. eks i retning professionalisme, ansvar, integritet og indstilling. Alle er det værdier, man burde forvente der allerede fandtes i enhver organisation, værdier man derfor ikke behøver at fremhæve. Men når de fremhæves specielt kan udenforstående få opfattelsen af, at disse værdier ikke altid er til stede i den givne organisation. Når værdierne bliver så generelle, er det tvivlsomt, om de i det hele taget har nogen egentlig nytte.[15. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 8-10]

Valgvideo, Radikale Venstre

Her ses De radikales valgvideo fra 2007

Valgvideo, Socialdemokratiet 2007

Her ses Socialdemokratiets valgvideo fra 2007

Valgvideo, SF 2007

Her ses SF’s valgvideo fra 2007

Valgvideo, Venstre 2007

Her ses Venstres valgvideo fra 2007

Hermeneutik

Overordnet om hermenutiden

  • Hermeneutik betyder Fortolkning eller fortolkningslære
  • Beskrive betingelserne for at forstÃ¥else af menig kan være mulig
  • Bygger pÃ¥ feltstudier

Hermeneutiske teoretikere

Grundlæggere af hermeutikken:

Tyske Filosfoffer:

  • Friderich Schleirmacher
  • Wilhelm Dilthy

Nyere teoretikere

  • Hans Georg Gademar, Tysk Filosof
  • Paul Riceur, fransk filosof
  • Charles Taylor, Canadisk Filosof

Hermeneutikkens grundtanke

Grundtanken I hermeneutikken er at vi altid forstår noget på grundlag af forudsætninger.

Vi møder aldrig verden uden forudsætninger. Disse forudsætninger bestemer hvad vi forstår og ikke forstår.

forforståeler og fordomme

Fordomme og forforståelser er vigtige i videnskaben, for at kunne forstå resultaterne af forskningen og for at vide hvad man leder efter

Forforståelse:

-       Sprog og begreber

-       Trosopfattelser og forestillinger

-       Personlige erfaringer

Meningsfulde fænomener er kun forståelige i det sammenhæng eller kontekst de er plantet i.

Det er sammenhænge der giver forståelsen.

Eksempel: For at forstå Platon skal man havde en viden om Platons samtid.

Den hermeneutiske cirkel

Det er det vigtigste hermeneutiske begreb:

Forbindelsen mellem det vi skal fortolke, forforståelsen og sammenhæng eller konteksten det skal fortolkes i.

-       Fortolkning er at finde en dybere mening

-       I hermeneutikken findes der ikke en sand fortolkning

-       Menneskelige handlinger er et udtryk for intentioner

-       Hermeneutikken vil forstå menneskers adfærd ved at gå bag om det umiddelbart observerede  kan menneskers adfærd fortolkes så den giver mening

-       Hermeneutik er at forstå og fortolke

-       For at forstå en persons handlinger skal man forstå dennes livsverden

Økonomisk vækst i fremtiden

Økonomisk teori:

For at opnÃ¥ vækst mÃ¥ staten fÃ¥ grundbetingelserne til at spille sammen i en større enhed. To meget vigtige komponenter er frihandel og teknologisk udvikling. Den økonomiske politik udformes i den offentlige sektor og rettes med den private sektor samt udlandet, derfor sker det i et sammenspil mellem sektorerne. Økonomisk vækst er defineret som en udvidelse af produktionsapparatet der muliggør større produktion. De forskellige økonomiske politikker mÃ¥ sÃ¥ledes kombineres for at skabe økonomisk vækst.[ref] Økonomisk Teori 2005, s. 15 – Kurt Pedersen m.fl. – Jurist- og Økonomforbundets forlag [/ref]  Investeringer er ogsÃ¥ vigtig for væksten:

Grafen viser sammenspillet mellem investering og økonomisk vækst. Hvis der investeres X1, fåes der i 2010 den viste vækst. Hvis der kun investeres X2, og forbruger mere, bliver væksten mindre, 2010 – x2.

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), fransk filosof og forfatter. Født i et håndværkerhjem i Genève. I 1728 forlod Rousseau sin læreplads, og rejste derefter rundt i Savoyen, Frankrig og Italien (som privatlærer).  I årene 1731 til 1742 studerede han på egen hånd musik, litteratur og filosofi. Han var således selvlært. Efter at have været ambasadesekretær i Venedig i årene 1742 til 1744 slog han sig ned i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med Denis Diderot, og kredsen af encyklopædister. I årene 1744 til 1749 skrev han bidrag til Encyklopædien om musik og politisk økonomi. Han blev hurtig kendt for sin kulturpessimisme, som førte til en del polemik med Voltaire og Diderot.

Udgivelsen af ”Samfundspagten” og ”Emile” (hovedværkerne) skabte stor modstand, og medførte at flere af hans tidligere værker blev forbudte. Rousseau måtte herefter gå under jorden, og indtil sin død, ofte skifte opholdssted.

Samtid

Jean-Jacques Rousseau levede i oplysningstiden fra ca. 1690 til ca. 1800. Perioden forud for oplysningstiden var præget af tiltagende brydninger: Borgerskabet var under fremvækst, og opsatte krav om at fÃ¥ del i magten, og angreb dermed enevælden position.  Kirken mistede hastigt troværdighed i takt med at naturvidenskaben udvikledes og kom med alternative løsninger end dem som kirken havde fremsat. Overordnet troede man pÃ¥ fornuften (heraf oplysningen) – den evne mennesket kan anvende til at forstÃ¥ verden og forbedre sin egen situation. Fornuften blev sat over fortidens folketro og religion. MÃ¥let for oplysningstidens rationelle menneske var viden, frihed og lykke.

(Hoved)værker:

  • La nouvelle Héloïse, 1761 (Ny Heloïse)
  • Émile, ou De l’éducation, 1762 (Emile)
    • Om børneopdragelse – udgivet sammen med samfundspagten.
  • Du contrat social, 1762 (Samfundspagten eller Den sociale kontrakt)
  • Les Confessions, 1765-1770 (Bekendelser, 1948)

Centrale begreber er:

Den sociale kontrakt: “Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker”, hvorved han mente, at vi havde indrettet politiske systemer, som ikke tillod os at være fri. Rousseau argumenterede for, at mennesket havde det bedst i sin naturtilstand, men at civilisationen og samfundet havde ødelagt det.

Rousseau brugte en form for en social kontrakt (ikke fysisk) som argument til at forstÃ¥, hvorfor individer kunne underkaste deres vilje til fælles vilje. I Hobbes’ naturtilstand var mennesket krigerisk, og dets liv ondt, brutalt og kort. De manglede den sociale kontrakt til at bringe dem ud af den tilstand. Rousseau mente ikke at man helt skulle ”tilbage til naturen”, men filosoferede primært om det gode liv tæt ved naturen, samt risikoen ved det civiliserede liv. Idéerne blev meget videreførte i den efterfølgende romantiske periode.

Den sociale kontrakt gjorde folkeviljen til den øverste lov, og var dermed et varsel om den franske revolution.

Syn på staten

Rousseau tror på folkesuverænitet og på det direkte demokrati. Han udtaler: ”Englænderne tror de er frie. Det er en alvorlig fejltagelse. De er kun frie, når de vælger deres repræsentanter. Så snart de er valgte, er de slavebundne, de er intet.”. Dette skal forstås sådan at de afgiver deres frihed til nogle valgte, og derved mister de deres ”personlige frihed”

Rousseau idealtilstand er at: “finde en form for sammenslutning, som med hele den fælles styrke forsvarer og beskytter hvert enkelt medlem og dets goder, og som er sÃ¥dan, at hver enkelt ved at forene sig med alle andre, alligevel bare adlyder sig selv, og forbliver lige fri som før”

”Folkeviljen” kan ses på 2 måder:

A. “the will of all”, der fremkommer ved at aggregere præferencer. En utilitaristisk forståelse af folkeviljen. – alle får mulighed for at stemme, og gennemsnittet af deres valg vil blive løsningen. (spørgsmålet om egen interesser ift. Statens interesse). Bentham teori om go’ liberalisme

B. “the common will”, der fremkommer ved at diskutere sig til enighed om “det fælles bedste”. En republikansk forståelse af folkeviljen, dvs. Rousseau) – se bort fra egeninteresser. Skal diskuteres fælles (offentlig debat) og skal argumenteres – skal være i nationen interesse.

For at nå frem til ”the common will” må borgerne tænke og handle upartisk. Det forudsætter: -at der ikke er store forskelle mellem indkomst og ejendom. Rousseau mener endvidere at borgerne skal opdrages til medborgerskab.

Sammenholdt er Rousseaus version af republikanisme med stærk folkesuverænitet og ”the common will”, et ideal som stiller store krav til borgeren. Rousseau teorier om staten bliver senere kritiseret af andre filosoffer.

Sammen hæng til andre:

1) David Hume forsøgte i 1765, at få ham med til England; men Rousseau, som mere og mere udviklede et forfølgelsesvanvid, følte sig også forfulgt der, og vendte derfor hurtigt tilbage til Frankrig. I 1770 slog han sig igen ned i Paris.

2) Rousseau tilhørte den gruppe af filosoffer, hvis ideer inspirerede den franske revolution.

Valgvideo, Ny Alliance 2007

Her ses Ny Alliances valgvideo fra 2007

Valgvideo, Enhedslisten 2007

Her ses Enhedslistens valgvideo fra 2007.