22. januar 2019

Archives for august 2010

Valgvideo, Dansk Folkeparti 2007

Her ses Dansk Folkepartis valgvideo fra 2007

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Valgvideo, Konservative 2007

Her ses De Konservatives valgvideo fra folketingsvalget 2007

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Historisme

Historismen var især fremtrædende i 1800-tallet. Begrebet historisme refererer ikke til en bestemt videnskabsteoretisk tradition, men til en bestemt tænkemåde i 1800-tallets Europa. Det var almindeligt at antage at alting skulle forstås som et led i et historisk forløb. Mange gik et væsentligt skridt videre og betragtede historiske forløb som en lovbestemt udviklingsproces.

Der skelnes på dansk og tysk mellem de to begreber ”historisme” og ”historicisme”. Dette er imidlertid ikke en generel europæisk tendens, idet der fx på engelsk, fransk og italiensk kun findes én betegnelse.

Der kan imidlertid være god grund til at skelne mellem de to begreber, da de i mange sammenhænge bliver brugt som noget nær antonymer. Man bør dog stadig hæfte sig ved at dette kun gør sig gældende i dansk og tysk sammenhæng.

”Historicismen” betegner en opfattelse af, at verden og historien skal forstås som en udviklingsproces, for hvilken man søger at opstille udviklingslove, for derigennem at søge at forudsige fremtidige udviklingsforløb. Man mener her at der kun kan være en lovmæssig bestemt fremtid.

”Historismen” ser derimod på historiske processer som værende bestemt af menneskers værdier og valg. Derigennem søger de at betone det specielle ved forskellige kulturer og samfund, og opgaven bliver da at fremstille det individuelle og egenartede i forskellige historiske udviklingsforløb. Her mener man at fremtiden i det store hele er bestemt af menneskers valg og værdier.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Kritisk teori

Kritisk teori’s videnskabsopfattelse anviser, at samfundsvidenskaberne skal forholde sig kritisk til de samfundsforhold de undersøger. Dette adskiller Kritisk teori fra positivismen og empirisk analytisk videnskabsteori, som anser værdineutralitet som et behov for, at kunne opnå objektivitet og gyldig viden. Kritisk Teori er en sammensmeltning af objektivitet og subjektivitet. Den kritiske teori kan altså være både normativ og subjektiv.

Kort opsummering af videnskabssyn

Fortolkningsvidenskab: deltagersynsvinklen er den relevante metodemæssige angrebsmåde. empirisk-analytisk teori: Iagttagelser skal foretages ud fra en tilskuerposition. Kritisk Teori: både deltager og tilskuersynsvinkel.

Kritisk Teori indeholder både elementer fra fortolkningsvidenskaben og empirisk analytisk teori og er i dens synsvinkel både objektiverende og subjektiverende. Ifølge kritisk teori er begge synsvinkler nødvendige for at opnå en udtømmende forståelse af den sociale virkelighed. Alt socialt liv indeholder både et subjektivt og et objektivt plan, de handlinger og processer der foregår i eksempelvis samfundet og i virksomheder, er altid resultatet af et samspil mellem bevidste, hensigtsstyrede handlinger og objektive lovmæssigheder som fungerer uden om folks bevidsthed.

Kritisk Teori’s oprindelse

Den moderne kritiske teori bygger videre på den videnskabsteoretiske grundopfattelse, som

siger at samfundsanalyser indgår i selve den samfundsudvikling, som de handler om. Samfundsvidenskab er vores samfunds måde at tænke over sig selv på. Inspirationskilderne bag den moderne kritiske teori er bl.a Marx, men videnskabsopfattelsen henter også inspiration i oplysningstiden, fra fortolkningsvidenskaben og den empiriskanalytiske tradition. En velkendt person, som praktiserer moderne kritisk teori er Jürgen Habermas.

Jürgen Habermas er vesttysk filosof og sociolog født i 1929. Habermas bygger videre på det, som Marx startede. Han gør op med de misopfattelser, som han mener, at Marx har haft. Hovedforskellen mellem Habermas og Marx udtrykkes bl.a. i værket ’historisk materialisme’, som er skrevet af Habermas. Ifølge Habermas gør Marx’ udlægning af produktionskræfterne dem til det grundlæggende, og dette medfører at produktionsforholdene, de politiske og de ideologiske aspekter bliver overset. Den kritiske teori vil derfor komme til at gå ud på at undersøge hvilke sociale organisationsformer der er mest effektive til at fremme produktionsvæksten.

Jürgen Habermas reformulerede i 1960’erne den kritiske teori – ikke ud fra den politiske økonomi, men ud fra en teori om erkendelsesinteresser, med interesse for emancipation (frigørelse) som det mest centrale. Han indførte et skel mellem arbejde og samhandling (interaktion), og udviklede dette til en grundlæggende kritik af Marx’ position. Gennem samhandlingsbegrebet – som han forstÃ¥r det – indfører han et afgørende element fra Kants praktiske filosofi i kritisk teori.

Tidligt i 70’erne tog han vigtige elementer op fra den analytiske filosofi – især fra den sÃ¥kaldte talehandlingsfilosofi – og pÃ¥ denne baggrund lagde han forslag frem til en reformulering af den historiske materialisme.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger pÃ¥ Karl Marx’ analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev pÃ¥ indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx’ navn af Friedrich Engels.

Marxismen: (forklare)

-       Ønsker at forklare udviklingen ud fra en samfundsmæssig udvikling. Vil undersøge tendenserne i samfundet, for at opnå en bredere sammenhæng.

-       Fænomener (fx sociale) kan kun forstås i en bredere sammenhæng, og

-       Vi kan kun forklare virkeligheden gennem teoretiske abstraktioner.

Marxistisk videnskabsteori

Marxisten: for at forstå menneskets handlen og sociale fænomener må vi forstå de bagvedliggende samfundsmæssige betingelser.

  • ingen sammenhæng med den politiske marxisme
  • mÃ¥let er at forklare de samfundsmæssige strukturer
  • bevidstgørelse om samfundet
  • folk som er inspireret af marxismen; Jürgen Habermas, Bourdieu, Bauman m.fl.

Basis og overbygning

Den samfundsmæssige basis: de grundlæggende økonomiske strukturer består af; produktivkræfter (viden, teknologi, arbejdskraft) og produktionsrelationer (ejendomsforhold produktionsmidler og fordeling af produktionsresultater).

– Den samfundsmæssige overbygning: det politiske og ideologiske niveau (fx religion, moral, etik).

Der er forskellige påvirkninger mellem basis og overbygningen; historisk-materialisme (samfundsudviklingen bestemmes af iboende modsætninger) og dialektisk-materialisme (samfundsudviklingen bestemmes gennem gensidige påvirkninger).

Fire kernemarkører:

Generelt handler de fire kernemarkører om Marx´ syn på kapitalismen. Emner som løn, arbejde, merværdi, varer, det borgerlige samfund, produktion, produktionsmidler, markedsøkonomi mm. Emner som bliver diskuteret og som han udtrykker hans utilfredshed over. Har lidt svært ved at se hvor det videnskabsteoretiske felt ligger, men det er nok bare at det er de samfundsmæssige strukturer man skal forstå, for at kunne forklare noget…

  • videnskabelig realisme: marx´ videnskabelige realisme er det videnskabsteoretiske kernepunkt i hans kritik af den politiske økonomi. (Eks. Marx´ vareanalyse og lønformen)
  • dialektik:
  • samfundets historiske og kapitalistiske karakter:
  • den kommunistiske vision: hans samfundsmodel. Marx giver udtryk for at kapitalismen er en nødvendig forløber for kommunismen. Marx fordømmer kapitalismen.

Tre hovedtyper af marxisme:

  1. klassisk marxisme: en indadvendt og eksklusiv form for marxisme. De fokuserer på de genuint (ægte) revolutionære (videnskabs)teoretiske og politiske træk ved marxismen. Centrale problemstillinger: klasser og revolution, (mer)værditeori og udbytning.
  1. post-marxisme: den klassiske marxisme blev efterfulgt af post-marxismen i den marxistiske hovedstrøm fra midten af 1980érne og fremefter. Hvor den klassiske marxisme lukkede af, åbnede post-marxismen sig op. Kernepunkter der blev udfordret: klassers centralitet, historisk nødvendighed og revolutionens uafvendelighed.
  1. neo-marxisme: hvis den klassiske marxisme og post-marxisme står overfor hinanden som tese og anti-tese, så er neo-marxisme set som et projekt på mange måder en syntese.

Kritik af marxismen:

-       Popper mener ikke at marxismen er en videnskabelig teoribygning [1]

-       Popper mener, at marxismen vover de store skridt, fordi den føler sig som bærer af den uomgængelige historiske udvikling. Men her overskrider den sin videnskabelighed. En ”uomgængelig historisk udvikling” er ikke et videnskabeligt begreb [2]

-       Ifølge Popper er et marxistisk samfund ikke et eksempel på et åbent samfund [3]

-       Frankfurterskolen er inspireret af marxismen. Overfor positivismen ville Frankfurterne stille en ”kritisk teori” (som skal ses som deres betegnelse for marxismen,) med et klart engagement i menneskehedens frigørelse og med forbillede i Marx´ Das Kapital [4]

Marxismen er realistisk og objektivistisk [5]

Kilder:

Den primære kilde til artiklen om ‘Marxisme’ er “Kompendie til Videnskabsteori – Samfundsvidenskablig basisÃ¥r 2005, Aalborg Universitet.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 111).
  2. [2]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 116).
  3. [3]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 118).
  4. [4]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 153).
  5. [5]Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, s. 156-157

John Rawls

Rawls: En fælles formel for retfærdighed – grundprincipper for en retfærdig fordeling. For at kunne leve fredeligt sammen på tværs af forskellige religiøse og politiske overbevisninger.

  • utilitarismen et for svagt forsvar for individuelle rettigheder
  • en liberal lighedsfilosofi
  • grundlæggende borgerrettigheder er centrale i samfundet og de kan ikke gradbøjes.

Rawls er en rettighedsliberalist, anså utilitarismen som et for svagt forsvar mod totalitære styrer som fascismen og kommunismen. Han er liberalist, men ikke nyliberal som Nozick. Men snarere socialdemokrat eller socialliberal

Kernen i Rawls filosofi er at finde frem til en retfærdig fordeling, for det er kernen for at kunne leve fredeligt i et velordnet samfund.

  1. Indledning
  2. Rawls´s problemstilling.
  3. Rawl´s metode
  4. Rawls’s to retfærdighedsprincipperHvori består Rawl´s liberalisme?
  5. . Aktuelle problemstillinger med udg.pkt. i Rawls politiske filosofi.

1. Rawls problemstilling

“How is it possible that deeply opposed though reasonable comprehensive doctrines may live together and all affirm the political conception of a constitutional regime? What is the structure and content of a political conception that can gain the support of such an overlapping consensus? (John Rawls. Political Liberalism. 1993. p. xviii)

1) ”Deeply opposed comprehensive doctrins..” – ”The fact of pluralism”

2) ”Reasonable…” – ”Reasonable doctrins” er overbevisninger, der anerkender samme vilkÃ¥r for andre overbevisninger, dvs. anerkender at alle behandles med ”equal concern and respect”. Tolerance forudsætningen for at kunne træffe fælles bindende beslutninger, som accepteres af alle. Vi mÃ¥ anerkende at der er andre overbevisninger end vores egen. If. Rawls er et velordnet samfund, et hvor man efterlever demokratiske beslutninger selv om man e uenig i dem. Der skal være nogle grundlæggende retfærdighedsprincipper alle efterlever og er enige om.

3) ”Overlappende konsensus”: Enighed om nogle grundlæggende om nogle grundlæggende retfærdighedsprincipper på tværs af modstående overbevisninger. Ikke enighed om hvordan samfundet skal indrettes, for det er ikke muligt. I disse principper afspejles rimelighedskravet. Men også noget mere.

4) Hvori består sådanne retfærdighedsprincipper? Og hvordan finder vi frem til dem?

Rawl’s metode for at finde frem til retfærdighedsprincipperne

1) Personerne anbringes under et ”uvidenhedens slør”, hvor individuelle karakteregenskaber er skjulte. Ens holdning til retfærdighed vil blive præget af de grundlæggende interesser man har ud fra sin position i samfundet. Derfor er det nødvendigt med ”uvidenhedens slør”, der dog er et tankeeksperiment for at se hvilket retfærdighedsprincip man kommer frem til i fællesskab. For at nå en udgangsposition hvor vi alle er stillet helt lige.

2) Antager at personerne er:

a) rationelle: søger at fremme egne livsplaner

b) rimelige: vælger løsninger, der kan retfærdiggøres over for andre

3) Der vælges mellem basisgoder som:

A. Personlig og politisk frihed

B. Uddannelsesmuligheder og position i arbejdslivet

C. Indtægt og formue

De to retfærdighedsprincipper

1. Hver enkelt person skal have ret til det mest udstrakte system af lige grundlæggende friheder forenelig med et tilsvarende system af friheder for andre.

2. Sociale og økonomiske uligheder skal opfylde to betingelser:

a) de skal knytte sig til stillinger og positioner, der er åbne for alle på baggrund af fair chancelighed. Kan ikke gradbøjes, et ultimativt princip. Andre rettigheder kan gradbøjes, eksempelvis ytringsfrihed, man skal altid have respekt for andre. Ret til personlig ejendom er underlagt de ukrænkelige frihedsrettigheder, dog ikke retten til at eje produktionsmidlerne.

b) De skal være til den størst mulige fordel for de dårligst stillede i samfundet. Ulighed skal kunne begrundes, ellers er det ikke tilladt.

Ad 1) civile og politiske rettigheder

Ad 2) sociale rettigheder – ikke ligestillede med civile og politiske rettigheder. Det første princip står over det andet. Det første delprincip står over det andet delprincip.

Rawl’s liberalisme

Hviler på:

A. Individets rettigheder kan ikke tilsidesættes til fordel for hensynet til et fælles/kollektivt gode. ”Rights over good”. Overfor utilitarismen og kommunitarismen.(fællesskab forud for individuelle rettigheder) If. Rawls kan lokale beslutninger i fællesskab ikke overgå individuelle rettigheder.

B. Staten skal være neutral eller upartisk. Må ikke favorisere bestemte livsanskuelser på bekostning af andre. Alle skal behandles med ”equal concern and respect”.

Aktuelle perspektiver i Rawl’s teori

A. Hvor tungt bør hensynet til individets rettigheder veje overfor hensynet til ”almenvellet”? Terrorbekæmpelse eksempelvis, politiovervågning. Hvor Rawl’s vil være klart modstander.

B. Kan de retfærdighedsprincipper, Rawls opstiller bruges i praksis, dvs. som rettesnor for offentlig regulering?

C. Den multikulturelle udfordring

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Thomas Hobbes

Thomas Hobbes (1588-1679) var engelsk filosof.

Samtid

Han levede i England i en tid med borgerkrig da kong Charles d. 1 forsøgte at indføre enevældigt styre, dette modsatte parlamentet sig, derved opstod der en borgerkrig fra 1642-1649. Denne borgerkrig endte med at kongen blev henrettet og der blev indført en republik i stedet.

Hovedværk

Thomas Hobbes’s hovedværk er ”Leviathan” som er skrevet i 1651, og giver Hobbes syn på den ubegrænsede statsmagt.

Centrale begreber er:

  • ”Naturtilstanden” Alle mennesker har et ønske om et behageligt og godt liv, samt magt og ære
  • ”Samfundskontrakten” Rationelle individer indgÃ¥r en kontrakt: De naturlige rettigheder, individet har, afgives til en suveræn myndighed, der fÃ¥r til opgave at holde orden
  • ”Statsabsolutismen” dvs. statens ubegrænsede magt

Syn på staten

Alle mennesker har et ønske om et behageligt og godt liv, samt magt og ære. Det forudsættes at alle mennesker er relativt lige hvad angår sårbarhed og evner. Der vil opstå en knaphed på ressourcer som vil udvikle sig til en ”alles krig mod alle” For at sikre egen overlevelse og interesser vil mennesker angribe hinanden, og dermed opstår borgerkrig. Mennesker er ikke i stand til at administrere egen frihed.

Men da mennesker ifølge Hobbes er fornuftsvæsener og kan indse ideen i fælles regler og vil derfor acceptere at afgive rettigheder til en suveræn myndighed eller monark.

Monarken eller myndigheden får så gennem samfundskontrakten overdraget den uindskrænkede magt og kan ikke afsættes. Den uindskrænkede magtmodtages under den forudsætning at det tjener undersåtternes fred og forsvar samt deres tryghed.

Denne statsmagt har så ret til at:

-       Erklære krig og fredag

-       Ret til at vælge rådgivere, ministre, dommere og officerer

-       Ret til at tildele belønninger og straf

-       Samt ret til at bestemme hvilke meninger der fremmer freden

-       Ret til at afgøre hvem der må tale til folkemængden

-       Samt ret til af afgøre hvem der skal gennemgå bøger inden de trykkes

Statsmagten er oprettet med det formål at sikre det fælles bedste, derfor accepteres et tyranni ikke.

Der er dog også en grænse for hvilke rettigheder man kan give staten, selv om staten har magt til at tage liv hvis staten ønsker dette. Så kan den enkelte borger ikke afgive retten til at forsøge at forsvare sit liv overfor staten. Men derudover kan undersåtter ikke kræve nogen rettigheder af statsmagten

Ideen om statens ubegrænsede magt tilknyttes ikke nogen bestemt styreform, det gælder for demokratiet, aristokratiet såvel som monarkiet.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Robert Nozick

– levede fra 1938 til 2002
– hans hovedværk er
Anarchy, State and Utopia (1974). Femten år senere udgiver han The Examined Life (1989), hvor han begrunder det synspunkt at sociale fællesværdier bør være en normativ rettesnor for lovgivningen og politisk styring (talsmand for kommunitarisme).

Den historiske kontekst

Nozicks værk Anarchy, State and Utopia (1974) er indlejret i en amerikansk universitets-kontekst i begyndelsen af 1970érne. Det var også i tiden hvor Vietnam-krigen udspillede sig og i en tid hvor velfærdssamfundet tog sin fart. Nozick skrev bogen Anarchy, State and Utopia (1974) som en kritik af John Rawls hovedværk Theory of Justice (1971). Nozicks hovedværk kan ses som en eksponent for højreliberalismen, mens Ralws hovedværk kan ses som en eksponent for venstreliberalisme.

Ideologisk retning

Liberalisme, nærmere en moderne form for liberalisme. Han er en af nyklassikerne indenfor ny-liberalismen.

(Bogen Politisk Tenkning)

Hvad er en rettighed?

En person har en rettighed hvis og bare hvis han eller hun kan stille krav på egne vegne, overfor en anden person eller institution, om at blive behandlet på en bestemt måde. Denne definition har tre komponenter: at stille krav, på egne vegne (individualistisk) og en bestemt adressat (modtager).

Juridiske rettigheder er stadfæstet i lovbøger, og håndhæves af statsmagten eller internationale institutioner. Moralske rettigheder optræder i den løbende diskussion om hvordan folk bør handle og hvilken slags institutioner samfundet burde have.

Der kan opstå uenigheder om hvilke moralske rettigheder folk kan have, fx ytringsfriheden.

Ejendomsrettigheder

At bruge et menneske som et middel…..

Ejendomsrettigheder sætter absolutte stengsler mod indgreb i menneskers liv. Nozicks ræsonnement om ejendomsrettigheder er kernen i en teori om retfærdighed, teorien har tre led.

1)    for det første har alle ret til resultatet af sit eget arbejde

2)    for det andet har alle ret til goderne han/hun skaffer sig gennem frivillige transaktioner – gennem bytte, køb og salg

3)    for det tredje har alle ret til erstatning eller kompensation hvis nogen berøver dem noget de har skaffet sig på ærlig vis

Kommunitarisme

Liberalismens modpol i samtidsfilosofien var kommunitarisme, og ironisk nok er Nozick på visse punkter talsmand for kommunitarisme. I værket The Examined Life (1989) begrunder han at sociale fællesværdier bør være en normativ rettesnor for lovgivningen og politisk styring.

Nozick skriver, at ”Den liberalistiske position som jeg engang indtog, nu står for mig som utilstrækkelig, delvis fordi den ikke evner at indarbejde de medmenneskelige hensyn……”[1]

Tanken er, at offentlige institutioner skal gøre mere end blot at beskytte de individuelle rettigheder. De skal opfylde en mere ekspressiv rolle.

Politica – Kasper Lippert-Rasmussen

Venstreliberale anser social ulighed som værende et resultat af faktorer, der har en sådan karakter, at de ikke kan legitimere social ulighed. Det er derfor statens opgave at mindske indflydelsen af, hvad de anser som resultat af held eller uheld, fx dårlige eller gode opvækstvilkår.

John Rawls er den mest fremtrædende venstreliberale tænker.

Højreliberale benægter at staten legitimt kan intervenere (blande sig i) i folks frie transaktioner (handlinger). Den eneste legitime stat er natvægterstaten. Nozick, Hayek og Gauthier er de mest fremtrædende højreliberale tænkere.

Nozick begrunder sin højreliberalisme med selvejerskabstesen. Denne tese siger, at enhver person har et uindskrænket ejerskab over sig selv og sin krop. Kun en selv har ret til at bestemme, hvad der skal ske med ens liv og krop.

Med udgangspunkt i denne tese argumenter Nozick for at personer kan erhverve en lige så ukrænkelig ejendomsret over eksterne ressourcer, hvilket indebærer at enhver beskatning der ikke skal finansiere håndhævelsen af personers ejendomsret, udgør en krænkelse af de beskattedes rettigheder.

Nozicks rettighedsteori

Hans teori har tre elementer:

1)    princippet for retsmæssig tilegnelse

2)    princippet for retsmæssig overførelse

3)    genopretningsprincippet

Konklusionen på diskussion af Nozicks princip om retsmæssig overførelse er, at Lockes proviso er uacceptabel…

De fleste principper for, hvilken fordeling der er den moralsk rigtige eller retfærdige, er hvad Nozick kalder sluttilstandsprincipper. Utilitarisme er nok det mest velkendte sluttilstandsprincip. Utilitarister mener, den rigtige fordeling er den, der maksimerer nytten.

Alternativet til sluttilstandsprincippet er et historisk princip (mønstrede og ikke-mønstrede). Nozicks rettighedsteori er ikke-mønstret.

Wilt Chamberlain diskuterer hvorvidt Nozicks rettighedsteori er ikke-mønstre.

Frihed

Nozicks begreb om frihed er stort set identisk med Lockes. Locke opererer med et moraliseret frihedsbegreb. Frihed for Locke er, at andre ikke forhindrer en i at gøre det, som man ifølge naturloven har ret til at gøre.

Minimalstat

Nozicks projekt er at vise, hvordan en stat kan opstå med det formål at beskytte rettigheder, uden at den selv bryder disse. Formålet er altså at beskytte friheden og ejendommen hos den enkelte. Ifølge Nozick er en omfordelende velfærdsstat forbundet med begrænsninger i den individuelle frihed. Velfærdsstaten er derfor illegitim.


[1] Uddrag fra et citat fra The Examined Life side 286-287.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Marcus Tullius Cicero

– romersk politiker som levede fra 106-43 f.Kr.
– skrev to vigtige værker,
De re publica (Om staten) og De legibus (Om lovene)

Cicero tilhørte af fødsel ridderstanden. Han opnåede i 63 f.Kr. Roms højeste embede, konsulatet.

Den historiske kontekst

Cicero lever i den hellenistiske-romerske periode (300 f.Kr. – 400). En periode som ikke kan sammenlignes med den græske bystat og det antikke demokrati. Den væsentligste forandring er at mennesket ikke længere er en del af et fællesskab (bystat/polis) men et individ underlagt en universel lov (og fornuft). Størrelsesordenen ændres og bystaterne er blevet skiftet ud med empirier og samfundet bestÃ¥r nu af individer frem for husholdninger.

Kernebegreber

Cicero var sammen med Thomas Aquinas en af naturrettens klassikere. Naturretstænkningen går ud på at der findes en lov som står over de skrevne retsregler og sædvaner som eksisterer i samfundet – en naturlig lov, som er evig og almengyldig. Erklæringerne om menneskerettighederne stammer bl.a. fra denne ide.

Styreformer

I bogen De re publica, som består af en samtale med Scipio, sættes de ”rene” statsformer op mod hinanden.

Kongedømme: én enkelt person har den politiske myndighed, Aristokrati: magten ligger hos en snæver kreds af få udvalgte og Demokrati: folket har al magten. (en tredeling som vi kender fra Platon og Aristoteles).

Det største problem ved de ”rene” styreformer er, at de alle har tendens til at forfalde. Derfor anbefaler Scipio en forfatningspolitisk forholdsregel: Hverken kongedømme, aristokrati eller demokrati indføres i ren form. Den bedste styreform er en afbalanceret blanding af de tre ”rene” styreformer [1]

Scipio nævner Roms udvikling som et eksempel på hvordan et balanceret politisk system kan opstå gennem gradvis tilpasning af institutioner til sociale realiteter.

Lederens opgave er at skabe retfærdighed.

Den naturlige lov og samfundets love

I De legibus videreudvikler Cicero ideen om den naturlige lov. En lov som alle mennesker ed brug af fornuften kan finde frem til en naturlig lov for rigtig livsførelse.

Ifølge Cicero er hensigten med at have offentlige love, at man tager hensyn til borgernes sikkerhed, statens integritet og ønsket om at gøre borgernes liv lykkelig og fredelig.

Cicero pointerer her, at alle skrevne love (offentlige/samfundet) som bryder med den naturlige lov er uretfærdige, uanset hvor godt de falder sammen rådende værdier og opfatninger i et samfund.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1] Se nærmere uddybning af den bedste styreform i “Malnes, Raino & Midgaard, Knut: “Politisk Tenkning”, 2004.

Niccolò Machiavelli

Fødsel, nationalitet, profession

Machiavelli blev født i den italienske bystat Firenze i 1469. Han var politisk filosof, historiker og digter. Han var embedsmand/diplomat i årene 1498 – 1512.

Historiske samtid / kontekst

Machiavelli levede i en meget turbulent del af Italiens historie. Det var en tid præget af skiftende alliancer og krige bystaterne imellem, men også militær indblanden fra stormagterne Spanien og Frankrig. Også i Firenze hvor Machiavelli levede var der skiftende ledere. Indtil 1498 blev Firenze styret af medicierne. I 1498 blev det så til en republik, hvorved der blev plads til Machiavelli som diplomat og embedsmand. I 1512 overtog medicierne igen magten indtil 1527. I forbindelse hermed blev Machiavelli fængslet i en kortere periode hvorefter han blev forvist fra Firenze til en familieejendom et stykke fra byen.

Værker

Det var i forbindelse med ovennævnte forvisning, at Machiavelli skrev sine værker:

  • ”Fyrsten” fra 1513, er 26 korte kapitler med rÃ¥d til en fyrste om at erobre og opretholde magten.
  • ”Discorsi” (Drøftelserne) fra 1513-17 er delt i tre dele: Første del handler om forfatninger og indre forhold, anden del om militær og ydre forhold og tredje del om lederskab.

Desuden har han skrevet ”Krigskunsten” fra 1521, samt bøger om Firenzes historie og et skuespil: ”Mandragola”.

Syn på staten

Machiavelli bliver pga. sine to hovedværker, Fyrsten og Discorsi, ofte set som en mand med to ansigter. I Fyrsten er han den onde, mens han i Discorsi fremstår som den gode.

I Discorsi fremgår det at han anser republikken, som en blandet statsform med elementer fra både monarki, aristokrati og demokrati, som den ideelle styreform. Det er den han mener sikrer både frihed og effektivitet bedst over tid.

Hvis de af Machiavelli opstillede og i øvrigt krævende betingelser for oprettelsen af en republik ikke er opfyldt, mener han imidlertid at monarkiet er den bedste styreform. I givet fald sigter Machiavelli dog først og fremmest efter at begrænse monarkens magt fx ved et senat, der gør at monarken styrer efter love og med almenvellet for øje. Et absolut/enevældigt monarki identificerer Machiavelli som et tyranni. Dette gør han dog ret inkonsekvent, da han tydeligvis mener at der er visse politiske situationer hvor han finder det bedst at monarken har uindskrænket magt for at kunne løse de forhåndenværende problemer. Dette skal naturligvis ses i forhold til hans historiske samtid.

I Fyrsten ser Machiavelli på hvordan et monarki bedst kan bevares og styrkes. Der fremkommer et noget broget forhold mellem politik og moral, og der er jf. titlen på værket hovedsageligt vægt på fyrstens rolle. Han lægger især vægt på at fyrsten ideelt både skal være elsket og frygtet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det bedre at være frygtet end elsket. Man må dog for alt i verden ikke blive forhadt. Samtidig må fyrsten ”ikke vige bort fra det der er godt hvis dette er muligt, men være i stand til at gøre det der er ondt hvis det er nødvendigt.”

Kernebegreber hos Machiavelli

Han fremkommer med et nyt syn på det gode samfund, magt etik og moral adskilles. Magten er det overordnede mål

Han lægger kimene til en begyndende sekularisering.

Han laver teorier om en skelnen mellem frigørelse og skabelse af frihed. Han mener det er nødvendigt at samle magten for at opnå befrielse, og at dele magten for at opretholde frihed.

Han kommenterer i øvrigt på forskellen mellem ”er” og ”bør”: ”Mellem livet , som det er, og som det burde være, er der så stor forskel, at den der ikke tænker på, hvad mennesker gør,  en kun interesserer sig for, hvad de burde gøre, snarere ødelægger end gavner sig selv.”

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website