27. juni 2017

Archives for oktober 2010

Historisk gennemgang af Socialismen

Ordet opstod i begyndelsen af 1800tallet. som kontrast til individualisme, men blev fra 1830’erne i stigende grad brugt om forskellige skoler inden for økonomi og politik og blandt arbejdere, som tilstræbte en nyordning af samfundet, hvor der i modsætning til kapitalismens samfund ikke var privat ejendomsret til fabrikker og produktionsanlæg, idet samfundets samlede produktion og distribution blev varetaget under kollektive, rationelle og planlagte former. Senere i Ã¥rhundredet blev socialisme ogsÃ¥ brugt om statsovertagelse af dele af produktion eller distribution. Socialisme brugtes i øvrigt ofte synonymt med kommunisme frem til 1870’erne.

Socialisme oprindelse

Gennem tiden har Socialismen udviklet sig mange forskellige grene, bl.a. reformistiske, eurokommunistiske, trotskistiske, stalinistiske, leninistiske, maoistiske, venstrereformistiske, anarkistiske, syndikalistiske og venstresocialistiske, samt en lang række kombinationer og undergrupperinger inden for disse forskellige retninger. Derudover har der vist sig særligt økologiske, holistiske og alment humanistiske retninger samt bevægelser, som har baseret deres arbejde på en national befrielseskamp. Nogle er efterfølgende smeltet sammen, andre har allieret sig, nogle har infiltreret hinanden, nogle bekæmpet hinanden og nogle tilmed bekriget hinanden.

En af de første socialister er waliseren Robert Owen(1771-1858). Som medejer af et bomuldsspinderi indførte han partnerskabsordninger for de ansatte, og der oprettedes arbejderkolonier i England og USA, hvor man organiserede i fællesskab, og han startede skoler for børn. Hans variant af socialisme er senere blevet kaldt utopisk socialisme, fordi den byggede på forestillingen om kapitalismens ændring via det gode eksempel.

Socialistiske tænkere

Samir Amin
Mikhail Bakunin
Eduard Bernstein
Ernst Bloch
Friedrich Engels
Charles Fourier
Emma Goldman
André Gorz
Antonio Gramsci
Che Guevara
Karl Kautsky
Leszek Kolakowskij
Karl Korsch
Ferdinand Lassalle
Vladimir Iljitsj Uljanov/Lenin
Rosa Luxemburg
Herbert Marcuse
Karl Marx
Olof Palme
Lev Trotskij
Mao Zedong
Hugo Chavez
Fidel Castro
Evo Morales
Nelson Mandela
Frank Aaen
Ted Grant
Alan Woods

Friedrich Nietzsch

Friedrich Wilhelm Nietzsche (15. oktober 1844 – 25. august 1900) var en indflydelsesrig tysk filosof. Han skrev kritisk om moral, religion, kultur, filosofi og videnskab i en særegen filosofisk stil med brug af aforismer. Nietzsche fik indflydelse, der strakte sig langt ud over filosofien til eksistentialisme og postmodernisme.

Overordnet syn på verden og mennesket i forhold til Darwin:

  • Darwin: mennesket(og dyr) tilpasse sig til verden = overlevelse (menneskeheden)
  • Nietzsche: verden skal tilpasse sig til mennesket (det enkelte menneske/individet)

Nietzsches biografi:
Hans søster var overbevist nazist og lod nazisterne bruge Nietzsches skrifter efter forgodtbefindende. Han er blevet opfattet som ideologen bag nazismen og fascismen. Fra ham kommer begreberne: herremoral, slavemoral, herrefolk, slavefolk, vilje til magt.

Nietzsche og kristendommen:
Kristendommen er årsagen til menneskets misere af mange forskellige grunde. Med kristendommen får vi en dyrkelse af livet efter døden. For Nietzsche handler det om at tage livet på sig, sige ja til livet. Eksemplet med tegningen i bogen(Platons dualisme og kristendommens jord – himmel). Her siger man nej til livet og forventer ikke et liv før efter døden. For Nietzsche er livet her og nu. Sige ja til livet, tage kampen op med livet. Vi skal tage livet på os, ellers er vi bare små orm. Kristendommen har opløst alle værdier for livet er ikke her og nu, først efter døden.

Nietzsches ideal:
De gamle græske helte, som tør kæmpe mod de græske guder. De stiller ikke deres lys under en skæppe. Den græske helt overlevede ikke. Det gjorde derimod den kristne. Denne er for N at se en slave. Hvorfor? Den kristne underlægger sig en Gud. Kristendommens dyder er: ydmyghed, underkastelse, vende den anden kind til, finde sig i uretfærdigheder fordi belønningen kommer efter døden. Disse er for N slavefolket. Man ophæver slavebegreber til dyd. De udvikler en slavemoral, som går ud på at undertrykke herrefolket/eneren. Hvordan kan de gøre det? Slavefolket er de fleste. Derfor kan de undertrykke kunstneren, eneren, den der rager op. Had til personlighed, had til mangfoldighed. Man opfinder helvede til dem, der ikke handler efter slavemoralen. Så kan man glæde sig over det.

Herremoral: handle ud fra sig selv Slavemoral: handler i reaktion på andre
-          Originale

-          aktive(herre over)

-          naive

-          spontane

-          handlende

-          sunde

-          glemmer uretfærdighed

-          helstøbt

-          uoriginale

-          reaktive(slave under, reagerer på noget)

-          mistænksomme

-          beregnende(snu)

-          reflekterede

-          forgiftede

-          husker

-          spaltet

Umwertung aller Werte:
I ældre tid betød ordet god: ædel, stor, er godt for livet ——- (ondt) at ville frem, slet: det der hæmmer livet ————- (godt) ex. Ydmyghed, underkastelse

Hvor man før hyldede heltene, hylder vi i dag de små, dem der ikke tør tage kampen op med livet. Vi hylder ydmygheden, underkastelsen. Vi hylder askesen = ikke liv. Fornægtelse af livet. Det er ondskab at følge sine drifter.

Wille zur Macht:
Det handler ikke om at udøve magt eller vold, men at turde gøre. Dette er det særlige ved mennesket. Det har en vilje til at gøre, til at forme, til at danne. Derved sætter mennesket værdier. Der er altså ikke tale om nihilisme hos Nietzsche, tværtimod. Den enkelte kan selv sætte værdier. Det kan godt være at vi giver værdi er væk om hundrede år, men det har værdi nu. Der er kun livet her og nu. Og du skal leve dit liv på den måde, at hvis du havde mulighed for at vende tilbage engang og leve livet igen, så ville du gøre det samme. Hvis dette er livet, så gør jeg det gerne en gang til. Den evige genkomst. Det er en udfordring at stå alene med sit liv, så hvis man har bestået prøven, så er man et autentisk menneske.

Hvad er godt hos Nietzsche?
Sætte sig et stort, ædelt mål om man så går til grunde ved det?
Hans helte: Jesus, Napoleon, den store kunstner

Han sagde, at det vil vare 200 år før vi lærer at leve med Guds død.
Afskaffe Gud for selv at blive til en Gud, skaberen af vores eget liv. Herre over eget liv. Man skal kunne leve livet uden af begrunde, ellers elsker man ikke livet. Herrerne ønsker ikke slaver, men andre herrer at kæmpe med i krig eller på ord.

Perspektivisme:
Vores verden er baseret på tolkninger af verden. Vi ser kun bestemte dele af verden/ vores perspektiv på verden. Det afhænger af øjet der ser. Men det er ikke relativisme. Vi har standarder for hvad der er rigtigt og forkert, men de er altid kontekstuelle.