Hermed følger en gennemgang af det Venstres historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

Historie

Systemskiftet i 1901 gav Venstrereformpartiet regeringsmagten med bl. a. Viggo Hørup som minister, men snart viste der sig spændinger mellem venstre- og højrefløjen. Modsætningerne mellem forsvarsvenner og antimilitarister, gårdmænd og husmænd, grundtvigianere og brandesianere samt forskellige opfattelser af det voksende Socialdemokrati kunne ikke længere rummes i regeringspartiet, og Venstrereformpartiets folketingsgruppe smed derfor i januar 1905 „rebellerne“ ud af gruppen. Allerede på det tidspunkt var et landsdækkende og folkeligt arbejde sat i gang for at skabe et Radikalt Venstreparti.

Den 21. maj 1905 blev Det Radikale Venstre stiftet i Odense. Partiets program blev skabt på grundlag af et grundigt forarbejde – blandt andet inspireret af den senere forsvars- og udenrigsminister P. Munch. Da de 538 delegerede havde vedtaget deres program, sagde folketingsmedlem og senere statsminister C. Th. Zahle til dem: “Her staar en Landsorganisation af Venstremænd og rækker Folketingets Venstre Haanden til Samarbejde. Vi modtager den med oprigtig Tak. De har selv skabt Deres Program, og det er rigtigt. Hvor der er folkeligt Selvstyre, skal Vælgerne pege på Maalet for deres Repræsentanters Politik“. Han og de 12 andre folketingsmedlemmer, der havde brudt med Venstrereformpartiet, meddelte, at de gerne ville være partiets repræsentanter på Rigsdagen. Et parti med fremsynede rigsdagsmænd og en stærkvælgerorganisation var skabt. Hovedpunkterne i 1905-programmet var dansk neutralitet, nedsættelse af militærudgifterne, stemmeret til alle borgere over 21 år, hemmelige valg, adgang til folkeafstemninger, progressiv personbeskatning, arbejdsløshedsforsikring, nedsættelse af arbejdstiden, bedre omsorg for ældre, børn og svage samt frihed i undervisning og åndsliv.

Grundlag

Demokrati og humanisme har siden 1905 stået i fokus for partiets virksomhed. Det Radikale Venstre er et reformparti, der er klar til at påtage sig et politisk ansvar. Partiets navn var velvalgt for at markere afstanden til det gamle Venstreparti. I dag betyder radikal dybtgående og grundig. Partiet vil fordomsfrit gå til roden af problemerne. Partiet forener analytisk styrke med politisk mod. Ideologierne er baseret på økonomisk tænkning eller ren konservatisme. Det radikale værdigrundlag består derimod af frisind, social ansvarlighed, respekt for folkestyret, økologisk bevidsthed, internationalt engagement og tillid til en markedsøkonomi i samspil med det offentlige. Vi kalder os med god grund „Danmarks social-liberale og internationale parti“. Partiet har altid sat helheden over særinteresser og har siden sin start haft stor politisk indflydelse. Politik handler om at vælge, om idealer og indflydelse. Efter radikal opfattelse har de folkevalgte en forpligtelse til at søge indflydelse på sagernes afgørelse. Demokratiets arbejdsmetode er forhandlingen og kompromiset. Det Radikale Venstre blander sig altid. Vi repræsenterer både forandringsvilje og værdibevidsthed med udgangspunkt i social-liberale ideer. Et kompromis er ikke et demokratisk onde, når det er baseret på ønsket om at tilgodese helheden ved at forene forskellige interesser. Kompromiset er derfor en vigtig del af det samarbejdende folkestyre.

Det Radikale Venstres politik bygger på følgende principper

Folkestyre og demokrati

Vi møder både fremtidens udfordringer og nutidens krav med politisk handlevilje. Vores mål er et fællesskab, hvor vi styrker og udbygger folkestyret. Der skal være plads til og brug for alle. Vi tror på det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker og får mulighed for at yde det, det kan. Demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. De, der ikke kan klare sig selv, skal sikres hjælp. Den sociale indsats skal respektere den personlige værdighed og have som mål at sætte den enkelte i stand til at klare sig selv.

Frihed og fællesskab

Et demokratisk samfund fungerer kun, hvis borgerne føler sig forpligtede over for hinanden. For os hænger frihed og forpligtelse uløseligt sammen. I fællesskabet formes rammerne for den enkeltes liv og frihed. Samtidig er det enkelte menneskes indsats og stræben efter at realisere sine muligheder nødvendig for, at samfundet kan udvikle sig og være mangfoldigt. Det enkelte menneske skal have størst mulig indflydelse på egne livsvilkår og på samfundet. Kun den, der har reel indflydelse, kan tage et reelt ansvar. Folkestyret bygger på åbenhed og debat mellem vælgere og folkevalgte. Det repræsenta-tive demokrati og nærhedsprincippet er grundstenene i det danske folkestyre. Det betyder, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, når grundlæggende krav om kvalitet, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed er opfyldt.

Bæredygtighed

Partiets indsats har et globalt perspektiv. Vi vil arbejde for bæredygtighed. Vi må ikke undergrave livsbetingelserne for de kommende generationer. Truslerne mod naturen som livsgrundlag må bekæmpes ved konkrete beslutninger. Det er nødvendigt, at vi globalt mindsker forbruget af naturressourcer, der ikke kan genskabes. En bæredygtig udvikling kræver derfor, at de rige lande ved tilbageholdenhed og afkald giver plads til udvikling i resten af verden. Vi opfatter det som Danmarks særlige og fornemme rolle at fortsætte med at være et foregangsland, hvor det er muligt. Vi ønsker at styre globaliseringen hen imod en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer, så globaliseringen bliver til gavn for de mange. Verdenshandelsorganisationen (WTO) kan og skal bruges til at sikre en international retsorden på handelsområdet og som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og til at fremme bæredygtig udvikling.

Indenrigspolitik

• Ansvarlig økonomisk politik med det ambitiøse mål at fastholde høj beskæftigelse, lav inflation, nedbringelse af gælden, prioritering af de offentlige udgifter og fortsat overskud på betalingsbalancen.
• Fuldgyldigt dansk medlemskab af EU uden forbehold vil styrke mulighederne for at påvirke den europæiske udvikling.
• Danmark skal fortsat være et land, der påtager sig et medansvar for, at mennesker, der frygter for deres liv, kan få ly og blive behandlet værdigt.
• Vores fremsynede udviklingsbistand på mindst 1 % af BNP skal fastholdes, men også bistanden til miljø-, freds- og stabilitetsarbejdet (Mifresta) skal videreføres, fordi den er en vigtig del af EU’s udvidelsesprojekt og et bidrag til den globale bæredygtighed.
• Skatten på arbejde skal ned, så vi sikrer den fornødne arbejdskraft til de kommende års store forskydninger på arbejdsmarkedet. Systemet skal forenkles, så borgerne kan beregne deres egen skat.
• Arbejdsmarkeds- og socialpolitikken tilrettelægges med vægt på individuelle,
• Differentierede og målrettede tilbud – også til flygtninge og indvandrere – så der skabes uddannelsesmuligheder og et rummeligt arbejdsmarked.
• Mulighederne for uddannelse gennem hele livet bruges offensivt. De borgere, som har fået mindst uddannelse, skal prioriteres højt i denne indsats.
• Et langsigtet og bæredygtigt investeringsprogram for den kollektive trafik, så den bliver et alternativ til individuel trafik, suppleret med en styrkelse af det europæiske kollektive transportsystem, så gods kan komme på skinner.
• En reform af boliglovgivningen, så der over en årrække skabes et markedsorienteret boligmarked suppleret med en målrettet personlig boligstøtte og særskilt beskatning af eventuelle kapitalgevinster.
• Den offentlige sektor skal reformeres, og arbejdet med regelforenkling og smidiggørelse af systemerne skal have høj prioritet.
• Førstehjælp til den danske natur gennem en målrettet handlingsplan med særlig vægt på naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed og initiativer til at sikre især den natur, der er truet.
• Nedlæggelse af hjemmeværnet med overførsel af midlerne til Beredskabsstyrelsen, der kan sætte øjeblikkeligt ind mod miljø- og naturkatastrofer i Danmark og i udlandet.

Udenrigspolitik

Danmark er en del af verden og af Europa, og vi har en elementær interesse i at påvirke med danske synspunkter i retning af en verden, der bygger på fred, forståelse, samarbejde og menneskerettigheder. Vi vil hævde frisindet og modarbejde alle former for intolerance. Vi vil hævde rets- og ikkevoldsprincippet mellem mennesker og mellem regioner og stater.

• FN skal være den fælles globale platform, hvor problemer søges løst gennem forhandling.Vi vil arbejde for, at væbnede angreb og terrorisme betragtes som forbrydelser og retsforfølges ved en international domstol.
• FN skal udvikles til bedre at håndtere globale miljøproblemer og konflikter samt sikre menneskerettigheder, velfærd og frihandel.
• Det er en pligt for de rige lande at yde udviklingsbistand til verdens fattige lande.
• Danmark skal fastholde den flotte tradition for deltagelse i internationale fredsbevarende og fredsskabende operationer med det formål at forhindre krig og overgreb mod grundlæggende menneskerettigheder.
• Sikkerhedspolitisk arbejder vi for et system, som omfatter alle europæiske lande og Nordamerika i et ligeværdigt samarbejde i OSCE og NATO. Disse organisationer, EU, Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen og andre internationale organisationer er byggesten i det internationale retssamfund og dermed også en del af det sikkerhedspolitiske arbejde.

Det Radikale Venstre mener, at EU er det afgørende redskab for at skabe et udelt og fredeligt Europa. Alle demokratiske lande i Europa skal kunne optages i EU. Unionen skal udvikles som et forpligtende samarbejde mellem suveræne stater med vægt på demokrati og effektivitet. Der skal gennemføres en afgrænsning af de fælles opgaver gennem anvendelse af nærhedsprincippet. Danmark skal arbejde for at styrke EU’s globale rolle som forkæmper for et bedre miljø og mindre skel mellem rige og fattige lande og for en udfasning af den fælles landbrugspolitik.

Kilde: www.ft.dk og www.radikale.dk (Teksten er udarbejdet af den Radikale folketingsgruppe i 2002)

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website