11. december 2018

Valgløfter og andre strategiske udmeldinger…

Under en valgkamp kommer kandidaterne med en mængde valgløfter, som de (forhåbentlig) gennemfører såfremt de bliver valgt – og kommer i regeringen. Samtidig ses der flere strategiske udmeldinger fra politikere og partier, som kan have forskellige mål – men ofte er hensigten at fange mediernes (og dermed) vælgernes opmærksomhed.

Et eksempel herpå, ses den nye udmelding fra De Radikale og Konservative, der har meldt ud at de på en række områder “binder” sig til hinanden, uanset hvilken blok der går hen og vinder regeringsmagten. En spændende udmelding, der udover at sætte begge partier (som i forvejen har svært ved at brænde igennem i forhold til V & S) i fokus, også er med til at adskille sig fra det udskældte støtteparti – Dansk Folkeparti. Flere partier på venstrefløjen har netop markedsført at ..” en stemme på K (Red: Kons.), er en stemme på Pia K..”. Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti med omkring 12% af stemmerne, har haft en markant rolle i dansk politik, men samtidig har de også en stor modstand fra store dele af befolkningen (primært pga. af deres holdning til udlændige m.m).

Læs mere: DR Online, Information.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Folketingsvalget 2011 er udskrevet!

Idag kl. 11.00 bekendgjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at danskere skal til stemmeurnerne d. 15 september 2011.
Her på Samfundsviden.dk vil vi holde dig opdateret om hvordan valget udvikler sig. Vi har oprettet en særskilt sektion her på siden, hvor vi (så vidt muligt) vil skrive daglige indlæg om alt fra mediernes påvirkning på politikken til politikernes forsøg på at fange vælgernes opmærksom.

Vi håber du synes om vores tiltag,

Venlig hilsen
Karsten Sommer

Disclaimer: For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg er medlem af et politisk parti, men vil så vidt muligt forsøge at anskue udvikling så neutralt og objektivt som overhovedet muligt.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Samfundsviden holder sommerferie

Sommeren er over os, og det mærker vi ogsÃ¥ pÃ¥ Samfundsviden.dk. Omkring 90% af alle besøgende pÃ¥ Samfundsviden.dk er pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de tilknyttet en uddannelsesinstitution – og de holder som bekendt lukket Juli mÃ¥ned. Det kan naturligvis ses pÃ¥ besøgtallet her pÃ¥ siden, som siden midten af Juni har været stødt nedadgÃ¥ende. Modsat har vi dog ogsÃ¥ i eksamensperioden kunne aflæse en besøgrecord med 622 besøgende  og mere 900 sidevisning bare pÃ¥ én dag! Vi er rigtig stolte over at sÃ¥ mange anvender Samfundsviden.dk i forbindelse med deres uddannelse – og vi ser det som et skulderklap, hvilket giver motivation til at forsætte med at udvikle samfundsviden.dk.

Inden vi ogs̴ drager p̴ sommerferie, vil vi flytte Samfundsviden.dk over p̴ en ny dansk server РSurftown, s̴ledes at I fremover vil opleve at Samfundsviden.dk bliver en anelse hurtigere.

Ha’ en rigtig go’ sommerferie – og vi ses i begyndelse af august!

Venlig hilsen

Karsten Sommer
Ansvarlig for Samfundsviden.dk

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Husk bedre og bliv bedre til ar lære

Denne artikel er skrevet af Søren Breiting og er en del Samfundsviden.dks artikelsamling for eksterne forfattere

Mange mennesker synes, de husker dÃ¥rligt, ikke mindst, nÃ¥r de bliver ældre. Men bÃ¥de unge og ældre kan lære at blive meget bedre til at huske ved at følge disse simple regler. Pudsigt not, sÃ¥ vil de fleste, der kan opvise en fænomenal hukommelse, gøre brug af lignende hukommelsesteknikker. 

Teknikken til en bedre hukommelse har stået sin prøve igen og igen. Lær dig disse tips, og du vil opdage, at du bliver i stand til at huske ting, du ikke anede, du kunne huske. Og du behøver aldrig mere at give op, når du står over for noget, du skal kunne huske.

For at huske noget, skal der være tre ting, der virker i hjernen:

1. Det, du vil huske, skal først ind i hjernen.

2. Så skal du sørge for, at det bliver der.

2. Endelig skal du kunne få fat i det, når du har brug for ’at kunne huske det’.

Hvis du følger de næste tips til, hvordan du får det ind i hjernen, så bliver det også meget lettere for dig at komme i tanke om det igen, når du får brug for det.

Når du støder på noget i forbifarten, som du skal huske, så skal du forbinde det med noget, du allerede kender til i forvejen. Er det en ny person, du præsenteres for, som hedder Mette, så skal du sørge for at komme til at tænke på en anden, du kender, som også hedder Mette. Læg mærke til specielt én ting ved den nye Mette og prøv at forbinde denne nye ting til den ’gamle Mette’, du kender. Jo mere, du kan skabe forestillingsbilleder af den ’gamle Mette’ i din fantasi, jo nemmere bliver det for dig at huske den ’nye Mette’.

Mens man bruger forestillingsbilleder for at huske noget, skal man øve sig i at knytte så mange sanser dertil som muligt. Hvis jeg har parkeret på bildækket på en færge og går op ad opgang C, så forestiller jeg mig en Citron. Jeg lægger vægt på, hvordan den føles i hænderne på mig, hvordan den lugter, og hvordan den kan snerpe munden sammen på mig med sin sure smag. Måske lader jeg den oven i købet sprøjte mig i øjet i fantasien, hvilket som bekendt ikke går upåagtet hen. Når jeg så i al hast senere bliver kaldt ned på vogndækket ved ankomsten, går det helt af sig selv at komme i tanke om, at det var opgang C, jeg kom op af.

Ofte er det flere ting, man skal huske, og så er rækkefølge en rigtig god ting, uanset om man har brug for at huske tingene i en rækkefølge. Det nemmeste er at bruge talrækken, for den har vi jo alle på rygmarven, som vi siger.

Inden man går i gang med at bruge talrækken, skal man have udviklet et simpelt billede til hvert tal. Det er ganske nemt for de første tal. Tegn og skriv det ned i din notesbog, så du altid kan bruge de samme billeder.

Her er mine forestillingsbilleder til de første tal. De er valgt, så de har ligheder med formen på tallet, så de på den måde gør det nemmere at huske:

Nr. 1 Her bruger jeg et forestillingsbillede af en pensel til akvarelmaling (den kan bruges til at mange mange ting og i mange farver i mine forestillingsbilleder).

Nr. 2 er oplagt en svane.

Nr. 3 er en to-puklet kamel (3-tallet ligger ned)

Nr. 4. er sejlet på en lille sejlbåd

Nr. 5 er en gravid mave med pige

Nr. 6 er en elefantsnabel.

Nr. 7 er et flag

Nr. 8 er en snemand

Nr. 9 er en tennisketsjer (den er god at høre i et forestillingsbillede)

Nr. 10 er bat (set fra siden) og ping-pong bold (som også har en karakteristisk lyd).

Skal du huske 10 ting til indkøb, så kan du forbinde hver af dine ting med et af ovenstående numre og lave et skørt forestillingsbillede af hver.

Ud over at forsøge at aktivere så mange sanser som muligt, så er det rigtig godt at forestille sig, at man selv bevæger sig rundt om det, der skal huskes. Det hjælper også at gøre det meget småt og meget stort i fantasien.

Det lyder måske besværligt, men med lidt øvelse går det meget hurtigt.

Er det nogle nye ord eller gloser, du skal huske, så foregår det på sammen måde med, at du skaber forbindelser til andre ting, du kender. Her kan du også bruge kendte ord, som du kan få det til at rime med, eller i hvert fald med første stavelse.

Med hensyn til at få tingene til at blive gemt i hjernen i længere tid, så kræver det, at man genopfrisker dem nogle gange. Det er det, der spontant sker med mange af vore almindelige oplevelser: Vi tænker tilbage på dem eller fortæller måske andre om dem, og det fungerer hver gang som en opfriskning af hukommelsen.

Det kan du gøre mere systematisk, hvis det er noget, der er vigtigt at få lært. Et godt mønster er at gøre det med følgende mellemrum: Efter en time, efter en dag, efter en uge, efter en måned, efter et år – og så er det umuligt for dig at glemme det igen.

Jo mere, det er lykkedes for dig at forbinde det nye med noget kendt, des lettere vil det være for dig at få fat i det igen. Ved at knytte det til en rækkefølge som talrækken, vil den i sig selv hjælpe dig til at ’få fat i tråden’, så du kan finde det frem i hjernen. Forbindelserne til tallene, eller til andre ting, du kender godt i forvejen, fungerer som dine knager til hukommelsen, som du både har hængt huskestoffet op på, og som du ved, hvor du kan finde det igen.

Disse hukommelsesteknikker kan du i løbet af få uger med lidt daglig øvelse blive en mester til, så du til stor overraskelse for dig selv kan optræde som hukommelseskunstner i selskaber.

Artiklen er skrevet af Søren Breiting: Læs mere om bedre hukommelse og om at huske bedre pÃ¥http://www.Husketips.dk 

Søren Breiting gør selv dagligt brug af disse hukommelsesteknikker og har haft stor glæde af dem i sit arbejde som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet,http://www.dpu.dk/om/breiting . De spiller i øvrigt også en afgørende rolle i den af Søren udviklede teknik Graphic Review, se http://www.graphic-review.com

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


E-læring – forskning i og udvikling af relationer mellem uddannelse og it

Denne artikel er skrevet af Mikala Hansbø og er en del Samfundsivden.dks artikelsamling fra eksterne forfattere

I dag har computere og internet fået stor betydning i hverdagslivet i Danmark fra vugge til grav. Offentlig forvaltning og borgerbetjening digitaliseres i vid udstrækning samtidig med, at vi ser en stigende udbredelse af f.eks. e-handel, netbanking, e-doktor og e-post mm.

Også uddannelse og uddannelsesformer udvikles med introduktionen af computer- og internetbaserede services og platforme. Vi ser i stigende grad, at uddannelsernes infrastrukturer, såvel organisatorisk, administrativt som pædagogisk og didaktisk, bliver forbundet med computere og internet.

Det vil helt konkret sige, at eksamenstilmeldinger, bøger, opgavematerialer og andre læremidler digitaliseres. Skolens uddannelsesrum og rammer udvides med virtuelle/online læringsmiljøer.

Når der etableres forbindelser mellem uddannelse og it, så sker der forandringer af, hvad det vil sige at tale om uddannelse. Det er for eksempel ikke længere så sikkert at uddannelser nødvendigvis har en fysisk campus. Det er heller ikke sikkert, at man behøver at gå i formel skole, eller tage musiktimer hos en musiklærer ansigt-til-ansigt for at lære at spille guitar.

E-læring/e-learning – det vil sige uddannelse / undervisning / læring via / med it – bliver mere og mere udbredt og anvendt formelt og uformelt fra vugge til grav. I et livslangt læringsperspektiv, så er nye uddannelsesveje, uddannelsesformer og uddannelsesindhold i hastig udvikling.

Kompetenceudvikling i dag er en aktiv ingrediens i det bredere hverdagsliv. Uanset om vi er hjemme, i skole eller på arbejde, så er (efter)uddannelse i princippet både en mulighed og nødvendighed.

I den offentlige debat tales om papirløse skoler og eksaminer, men i praksis ved vi meget lidt om, hvilke styrker der er forbundet ved bøger og papir som medier i uddannelse og opkvalificering. Vi ved for lidt om, hvilke konsekvenser der kan være forbundet ved helt eller delvist at erstatte traditionelle medier (som papir, bøger og tavler) med digitale medier (som digitale læremidler og interaktive tavler) eller den fysiske uddannelsescampus og ansigt-til-ansigt undervisning med virtuelle læringsmiljøer såsom knowledge management systemer (KMS) og virtuelle verdener (e.g. Second Life) og for eksempel undervisning via pod-/vodcast og videokonferencer.

Eftersom it nærmest udvikles og versioneres med lynets hast, sÃ¥ ved vi i det hele taget alt for lidt om de positive og negative konsekvenser som introduktionen af nye teknologier (for eksempel robotlærere) kan have for virksomheder, skoler, undervisere, elever, undervisningen, didaktikken, pædagogikken, læringen, kompetenceudviklingen og – i sidste instans – samfundet.

I Danmark kan man sige at it i én forstand er allestedsnærværende og dermed også på sin vis allestedsdeltagende. Det betyder også, at vores samfund i høj grad er påvirkeligt i fht. nyudviklinger af it og afhængig af kontinuerlig nyudvikling af både it-støttede praksisser og it-kompetencer i så vidt muligt alle afkroge af samfundet. Bare tænk, hvad der ville ske, hvis vi frakoblede internetforbindelser og computerbaserede teknologier i Danmark i dag. Hvor mange sammenhænge ville holde op med at fungere?

Netop derfor er det så væsentligt, at vi fortløbende forsøger at blive bedre til at undersøge og forske i de skiftende relationer mellem uddannelse og it og deres mangeartede, skiftende og komplekse konsekvenser i og for vores samfund.

Det kan synes som en (rent positiv) revolution, at en virksomhed indfører PDA’er, men introduktionen af ny teknologi har ofte en mængde uforudsigelige (ogsÃ¥ negative) konsekvenser for en virksomhed. Derfor kan det være væsentligt at overveje, hvordan processen med at vælge og introducere ny teknologi i virksomheden supporteres ordentligt.

I et globalt perspektiv er det også væsentligt, at vi går i front med at kigge på og udvikle håndteringer af it, fordi det også vil give os bedre muligheder for os at deltage aktivt i og selv udvikle it-støttede uddannelseskoncepter til det globale og i stigende grad digitaliserede kommercielle uddannelsesmarked.

Artiklen er skrevet af Mikala Hansbøl: Læs mere om spil pÃ¥ http://mikalasklumme.wordpress.com, hvor Mikala skriver sin forskerblog ‘Mikalas Klumme’ om Mikalas forskningsaktiviteter og samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner.
Mikala Hansbøl er ph.d. i e-læring og postdoc i uddannelseskulturer og læringsspil på en global markedsplads. Deltager i Forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv, Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Politik som begreb

Ordet “Politik” kommer af det græske ord «polis» og skal opfattes som aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner. Det danske ord “Politik” findes ikke direkte på engelsk, men er derimod opdelt i 3 former for politik: Polity, policy og politics.

 

  • «Polity» refererer til styringsorganerne i forfatningen indenfor et bestemt territorium – regering, parlament osv.
  • «Policy» henviser til den politiske linie de følger eller den politik de fører – industripolitik, udenrigspolitik, kvindepolitik osv.
  • «Politics» refererer til den virksomhed, som har til formÃ¥l at pÃ¥virke forfatningsorganernes politik – via valg, partideltagelse o.l.

Mere generelt omfatter politik både de handlinger der er med til at definere, prioritere og fordele værdier i et samfund, og de strukturer eller rammer som disse handlinger udføres indenfor.

Begrebet ‘Politik’ på dansk
Defineret bredt er politik alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet, fx anvendelsen af statens finanser (finanspolitik) eller en virksomheds ansættelses- og personaleforhold (personalepolitik).

En mere snæver definition afgrænser politik til den offentlige beslutningsaktivitet, der foregår gennem politiske institutioner som valg, lovgivning, regeringsdannelse, statsstyre og kommunestyre.

Politik kommer ud fra dette syn til at dreje sig om samfundets offentlige mål og valg af midler; partier og interesseorganisationer er bærere af denne form for politik.

Forstået bredt kan man finde politiske fænomener overalt i samfundet og ikke kun i statsorganerne og den offentlige sfære. Ligeledes kan snart sagt alle emner politiseres, dvs. gøres til genstand for politiske drøftelser.Sondringen mellem politik i bred forstand og i snæver forstand finder sin parallel i udøvelsen af politik, der bl.a., men ikke udelukkende varetages af politikere.

Konflikt, konfliktløsning og samarbejde gennem fx forhandlinger og kompromisløsninger er af central betydning for forståelsen af politiske fænomener, fx realpolitik i forhold til idealpolitik.

Kilde: Egen produktion og DenStoreDansk.dk

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Socialdemokratiet

Hermed følger en gennemgang af Socialdemokratiets historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være  vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

 

 

HISTORIE

Socialdemokraterne er en politisk medlemsorganisation, der blev stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff. Formålet var, at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Mennesket blev sat i centrum og retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder skulle sikres for alle. I 1884 kommer Socialdemokraterne for første gang i Folketinget, og 40 år senere ved valget i 1924 bliver partiet det største parti med 36,3 % af stemmerne. Thorvald Stauning sætter sig på statsministerposten og skriver verdenshistorie, da han udnævner Nina Bang til undervisningsminister. Det er kun anden gang i verdenshistorien, at en kvinde tildeles en ministerpost. Og det sker kun ni år efter, at kvinderne i Danmark fik valgret. I perioden fra 1924 frem til 2001 har Socialdemokraterne siddet i regering i mere end 54 år, og partiet har i høj grad præget udviklingen af det danske velfærdssamfund. Socialdemokraterne dannede senest regering med Poul Nyrup Rasmussen fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001. I dag har Socialdemokraterne 46.000 medlemmer. Vi har arbejdet for frihed, lighed og solidaritet i 140 år. Og meget er nået, men der er meget, der skal nås endnu. Derfor arbejder vi videre og kæmper de politiske kampe lokalt, nationalt og globalt.

VÆRDIER

Politik handler om værdier, og politik handler om viljen til at skabe forandringer. Socialdemokraterne har i 140 år været en afgørende drivkraft for forandringer af det danske samfund. Gennem alle årene har frihed, lighed og solidaritet været grundlæggende værdier for vores arbejde. Vi har nået meget i de år, som er gået – mange sejre er vundet, men der er stadig meget, der skal nås endnu. Vi skal bekæmpe ulighed og fattigdom – det er ikke godt nok, at der stadig hvert år er mange børnefamilier, der bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje. Vi skal sørge for, at ældre mennesker får en god alderdom, og at der er et godt uddannelsessystem. Vi skal bekæmpe arbejdsløsheden, så alle har et job og kan forsørge sig selv. Vi skal skabe vækst, så der er noget at leve af i fremtiden. Alt det vil vi gøre med et stærkt udgangspunkt i vores tro på frihed, lighed og solidaritet. Frihed er, at vi sikrer det enkelte menneskes demokratiske rettigheder.

Alle mennesker har krav på et arbejde samt lige adgang til samfundets goder. De socialdemokratiske ideer står derfor også i modsætning til enhver form for diktatur og til økonomisk ulighed. Socialdemokratiernes idéer bygger på tillid til mennesket og tro på fremtiden. Lighed er for os socialdemokrater en socialt retfærdig fordeling af samfundets goder. Der skal være lige muligheder og lige adgang for alle, og det er uanset køn, etnisk baggrund eller socialklasse. Lighed handler også om at respektere sine medmenneskers ret til at leve et anderledes liv end én selv. Vi er nået langt, når det gælder fri og lige adgang til uddannelse, sygdomsbehandling og andre former for velfærdsydelser. Det er goder som disse, der i løbet af de sidste hundrede år har gjort Danmark til et mere lige, frit og harmonisk samfund. Men der er fortsat meget, der skal gøres.

Solidaritet betyder, at vi er der for hinanden – at vi sikrer samfundets svage som f.eks. de gamle, de syge og de arbejdsløse. Men solidaritet handler også om, at vi hver især bidrager til og tager ansvar for fællesskabet. Det gamle ordsprog med, at det er de stærkeste skuldre, der bærer de tungeste byrder, er stadig gældende i dag. Solidaritet er viljen til sammenhold – også med hensyn at yde bistand til fattige og svage – internationalt og nationalt – uanset race og tro. Solidaritet er også afstandtagen fra racisme og fremmedhad.

MÆRKESAGER

  • Bedre sundhed
    Vi skal have førsteklasses sundhed til alle i Danmark. Det må ikke være sådan, at fattige mennesker ikke kan få lige så god behandling som rige mennesker. Desværre går det i den forkerte retning. Flere mennesker køber behandling på privathospitaler, mens mange mennesker mister tilliden til det fælles sundhedssystem. Vi vil skabe et sundhedsvæsen, der giver hurtig og ordentlig behandling til alle – uanset pengepung.
  • Ny start for folkeskolen
    Danmark skal have en fagligt stærk folkeskole, hvor alle børn lærer mere, og som giver alle en reel mulighed for at uddanne sig senere i livet. Derfor foreslår Socialdemokraterne at styrke fagligheden i indskolingen, gøre det nemmere for kommunerne at indføre helhedsskoler og styrke lærernes og skoleledernes uddannelser. Målet er, at alle elever opnår det faglige niveau til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen.
  • Visionær klimapolitik
    Danmark har brug for en visionær klimapolitik. Klimaforandringerne er en af vor tids største trusler. Socialdemokraterne har en visionær plan for fremtidens klima. El- og varmeforsyning skal være fri for fossile brændsler i 2035, hele energisystemet i 2050. Men allerede nu skal vi udnytte ressourcerne så optimalt som muligt med et langt mere effektivt energiforbrug og minimalt energispild. Derfor skal alle nye investeringer i energi være grønne. Omstillingen til et nyt energisystem skal skabe nye job og nye markeder for dansk erhvervsliv. Vi vil føre en klima- og miljøpolitik, der først og fremmest tager hensyn til miljøet og almindelige mennesker i Danmark.
  • Bedre integration
    Danmark har brug for en integrationsreform. I ti år er der ikke gjort nok for at integrere indvandrerne i Danmark. Nu skal der tages fat. Vi vil stoppe den negative spiral i ghettoerne, og vi vil sikre, at unge indvandrere får en uddannelse og bidrager til det danske samfund. Vi vil bekæmpe enhver tendens til radikalisering og bekæmpe nydanskeres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne. Og vi vil udrydde enhver diskrimination af nydanskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet som helhed.

 

Kilde: www.ft.dk
Teksten er skrevet af  Socialdemokratiet 2011
Læs mere på Socialdemokratiets hjemmeside: www.socialdemokraterne.dk

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Liberal Alliance

Hermed følger en gennemgang af det Liberal Alliances (tidl. NyAlliance) historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

 

 

Historie

Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg stiftede den 7. maj 2007 partiet Ny Alliance. Faktisk er Ny Alliance det første danske parti, som er blevet dannet i det 21. århundrede. Opbygningen af partiet tog sit udspring i dannelsen af landsdækkende lokal- og storkredsforeninger. Sammen med Ny Alliances tre stiftere og medlemmer bistod disse i udarbejdelsen af partiets politiske program, som blev præsenteret i august 2007. Efter at have eksisteret i blot seks måneder blev Ny Alliance valgt ind i Folketinget ved valget den 13. november 2007 med fem mandater. Mandaterne gik til de tre stiftere samt Jørgen Poulsen og Malou Aamund. Gitte Seeberg valgte at forlade partiet i januar 2008, og Malou Aamund forlod partiet i februar samme år. Partiets første landsmøde blev afholdt i maj 2008, hvor omkring 300 medlemmer var med til at stifte landsorganisationen og dennes bestyrelse. I juni måned 2008 valgte partiet at skilles med Jørgen Poulsen, så partiet stod tilbage med blot to af stifterne, nemlig Naser Khader og Anders Samuelsen.

Den 28. august 2008 skiftede partiet navn til Liberal Alliance, og partiet fik et nyt principprogram med et liberalt udgangspunkt på et pressemøde i DGI-byen. 1. september 2008 indtrådte Villum Christensen i folketingsgruppen, efter at have overtaget Gitte Seebergs mandat i Folketinget. Den 15. november indgik Liberal Alliance sin anden finanslovsaftale med VK-regeringen og Dansk Folkeparti. I januar 2009 valgte Naser Khader at træde tilbage som formand og forlade partiet, og Anders Samuelsen overtog posten som formand den 6. januar 2009. Den 16. juni 2009 forlod MF’er Simon Emil Ammitzbøll partiet Borgerligt Centrum og indtrådte i Liberal Alliances folketingsgruppe.

Grundlag

Liberal Alliance sætter din frihed i højsædet. Vi ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger. Som mennesker har vi brug for albuerum. Vi skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opfyldt og nå de mål, vi sætter os, enten hver for sig eller sammen med andre. Liberal Alliance vil forandre samfundet, så du får mulighed for, og flere får mod til at bruge den ret til at leve frit, som vi er født med. Frie mennesker er forskellige, og det har værdi i sig selv at få lov til at gribe chancen, kæmpe for sin succes og dermed sætte sit eget individuelle præg på sin tilværelse. Smålighed, ensretning og ligemageri er det modsatte af liberalt frisind

Liberal Alliance ønsker et samfund, hvor du bliver anerkendt for den, du er. Du er først og fremmest dig selv og skal måles på din indsats, dine evner og personlighed. Liberal Alliance vil give dig ansvaret tilbage. For et større ansvar for sig selv er en naturlig følge af mere frihed. Frem for stræben efter materiel lighed kan vi alle høste fordel af vækst, velstand og fremgang i Danmark. Liberale reformer er helt nødvendige. Det er den eneste vej til at gøre Danmark til en vindernation og sikre velfærden på sigt. Liberal Alliance vil aldrig svigte dig, hvis du ikke kan klare dig selv. Vi har et ansvar for de medborgere, som enten på grund af sygdom, handicap eller uforskyldt ledighed har svært ved at forsørge sig selv. Et velstående samfund har altid mulighed for at række dig en hjælpende hånd, hvis du kommer galt af sted. Liberal Alliance vil have færre regler og restriktioner. Det er ikke alt, der kan reguleres som bør reguleres.Når vi sætter frihedsidealet højere end lighedstanken, bliver mange ordninger, tilskud, regler og love overflødige. Når staten ikke skal omfordele så store summer mellem det store flertal af velfungerende og selvforsørgende borgere, kan meget bureaukrati afvikles, og den offentlige indsats fokuseres.

Liberal Alliance vil styrke velfærdssamfundets kerneområder. Vi vil have et sundheds væsen i topform, vi vil have et uddannelsessystem, der giver os et internationalt forspring, og vi vil øge kvaliteten i de kerneydelser, som kommunerne har ansvaret for i dag. Det vil vi gøre ved at give dig mulighed for at vælge lokale løsninger, ved at styrkeselvforvaltningen og ved at overlade meget af driften til private. Liberal Alliance vil have et åbent samfund. Vi vil engagere os i omverdenen. De, der kan bidrage positivt til vores samfund, skal have lov til at arbejde i vores land og føle sig velkomne. For at det kan fungere, skal vi konsekvent slå ned på antidemokratiske trusler og være tilbageholdende med at give ophold til folk uden efterspurgte kvalifikationer. Liberal Alliance vil kæmpe for et rigt, åbent, venligt og attraktivt Danmark.

Indenrigspolitik

Danmark står over for kolossale udfordringer med et kæmpe hul i statskassen, en demografisk udvikling, hvor der vil være færre erhvervsaktive til at forsørge stadig flere ældre fremover, og en virkelighed, hvor store dele af verden løber hurtigere end Danmark, når det gælder vækst og udvikling. Derfor er det helt afgørende at gennemføre reformer og føre en aktiv vækstpolitik. Liberal Alliance vil afskaffe efterlønnen helt, så raske og rørige 60-årige ikke bliver betalt for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Det vil øge arbejdsudbuddet og spare statskassen for mange milliarder. Derudover vil Liberal Alliance sænke skatten til maks. 40 procent – ved at fjerne topskatten og skære i bundskatten – halvere selskabsskatten fra 25 til 12,5 procent og øge investeringerne i forskning og uddannelse. Initiativerne skal blandt andet finansieres ved at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor, udlicitere mere, indføre beskeden brugerbetaling i sundhedsvæsenet, gøre op med sort arbejde og fjerne erhvervsstøtteordningerne.

Gennem reformer på arbejdsmarkedet og skatteområdet og besparelser på de offentlige budgetter kan vi sparke gang i væksten og skabe den velstand, der skal gøre os i stand til at betale for det velfærdssamfund, som vi alle ønsker. Et velfærdssamfund med råd til at tage sig af de svageste, et velfærdssamfund med gode skoler og forskning i verdensklasse og et velfærdssamfund med et moderne sundhedssystem for alle. Udover mærkesagerne vækst, lavere skat og mere for pengene i den offentlige sektor ønsker Liberal Alliance at gøre op med Big Mother-samfundet, som har taget ansvaretfra den enkelte dansker gennem lovgivning, forbud og øget regulering. Liberal Alliance ønsker mere personlig frihed og mindre statsindblanding.

Udenrigspolitik

Udenrigspolitikkens fremmeste formål er at sikre Danmarks, danske virksomheders og danske borgeres interesser i verden. Udenrigspolitikken skal konsekvent fremme frihandel, herunder afskaffelse af statsstøtte og tekniske handelshindringer.

  • Danmark og EU skal være villige til at vise vejen gennem ensidige skridt til at nedbryde handelsbarrierer. Dansk forsvar skal være pÃ¥ et niveau, sÃ¥ Danmark forbliver en troværdig partner i det nordatlantiske forsvarssamarbejde. Desuden skal forsvaret gennem samarbejdet i FN
  • NATO og EU deltage aktivt i at fremme demokrati og frihed i verden.
  • Værnepligten bør afskaffes. Danmarks interesser forsvares bedst af professionelle styrker.
  • Kvaliteten af forsvarets materiel og uddannelse skal holdes pÃ¥ et højt internationalt niveau.
  • Danmarks status blandt verdens største bidragydere af udviklingsbistand mÃ¥lt i forhold til nationalindkomsten skal fastholdes.

 

Kilde: www.ft.dk
Teksten er skrevet af Liberal Alliance 2011
Læs mere på Liberal Alliances hjemmeside: www.liberalalliance.dk

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Dansk Folkeparti

Hermed følger en gennemgang af Dansk Folkepartis historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

 

Historie

Dansk Folkeparti blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995. Partiets første årsmøde blev holdt i Vissenbjerg på Fyn den 1. juni 1996, hvor Pia Kjærsgaard blev valgt som partiets formand. En post, som hun har bestridt lige siden. Dansk Folkeparti har oplevet uafbrudt fremgang siden partiets stiftelse. Ved folketingsvalget den 11. marts 1998, da Dansk Folkeparti for første gang kom i Folketinget, opnåede partiet 252.228 stemmer svarende til 7,4 % og 13 mandater. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 fik Dansk Folkeparti 13,3 % af stemmerne og 24 mandater, og ved det seneste folketingsvalg den 13. november 2007 opnåede Dansk Folkeparti 13,9 % af stemmerne og 25 mandater.

Dansk Folkeparti er også repræsenteret i Europa-Parlamentet, samtlige regionsråd og langt de fleste byråd. Dansk Folkeparti udgør i dag det parlamentariske grundlag for den siddende VK-regering og har stor indflydelse på stort set alle beslutninger, der træffes i Folketinget. Medlemsmæssigt har Dansk Folkeparti også oplevet fremgang. I dag har partiet mere end 9.000 medlemmer.

Grundlag

Dansk Folkeparti ser det som sin fornemste opgave at værne om danskernes interesser. Partiet føler sig ikke bundet af én ideologi som f.eks. liberalisme eller socialisme, men tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed, som møder borgerne. Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Dansk Folkeparti er forpligtet af vores danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives mulighed for at klare sig selv og bestemme over sig selv, men hvor staten samtidig forpligtes til at støtte og hjælpe de danskere, der er i vanskeligheder. Ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder skal bekæmpes. Fundamentet for et demokratisk samfund er, at frihedsrettighederne holdes i hævd og demokratiet beskyttes mod kræfter, der ønsker at omstyrte det. Vort lands udvikling gennem historien er bestemt af vor kultur, dvs. de værdier, normer, den tro, de holdninger og den adfærd, som landets borgere har valgt og holdt i hævd.

Danmark har udviklet sig til et af verdens mest frie og velstående samfund. Dette er sket i kraft af det danske folks flid og sammenhold, dets vilje og evne til at bevare dansk kultur, men samtidig omforme og bruge den kulturelle påvirkning fra det øvrige Europa samt viljen og evnen til at forsvare sin egen selvstændighed. Dansk Folkeparti arbejder derfor på at øge bevidstheden og sammenholdet om de værdier, der har gjort det danske samfund til en enestående succes, i en tid, hvor vore normer udfordres fra forskelligt hold. I Dansk Folkeparti mener vi, at der er grund til at være stolte af vort nationale ophav ogvore fortjenester som folk, værne om det, vi har opnået, og videreudvikle vor nation inden for de givne rammer, så Danmark også i fremtiden vil bestå som et uafhængigt land med et frit og driftigt folk.

Indenrigspolitik

Udlændingepolitikken

Danmark er ikke et indvandrerland, og Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at landet udvikler sig til et multikulturelt samfund. Flygtninge skal hjemsendes, så snart det er muligt, og kriminelle udlændinge skal udvises efter udstået straf. Udlændinge, der ønsker at forblive i Danmark, bør bestræbe sig på at blive danske af sind og ånd. Betingelserne for at opnå dansk indfødsret skal være stramme, så alene udlændinge, der med deres adfærd har vist, at de ønsker at blive en del af det danske folk, kan opnå dansk statsborgerskab.

Ældrepolitik

Alle danske har krav på en værdig alderdom. Både de, der ønsker at forblive i egen lejlighed, og de, der ønsker samværet med andre ældre på alderdomshjem, skal tilgodeses. Enhver pensionist skal således have ret til en plads på et alderdomshjem. Ældre mennesker skal behandles, som det de er – en ressource – ikke en byrde. Dansk Folkeparti vil arbejde for at forbedre levestandarden for vore ældre gennem forbedret hjemmepleje, forøget omsorg og bedre økonomiske forhold for de svageste.

Sundhed og socialpolitik

Et samfund bør bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste. Dansk Folkeparti ønsker, at samfundets svage grupper sikres et ordentligt liv. Samfundet skal tage hånd om danske borgere, der er uarbejdsdygtige, handicappede, ramt af sociale eller sundhedsmæssige problemer og medvirke til, at disse mennesker i størst muligt omfang hjælpes tilbage i samfundet og ikke parkeres på sidelinjen. Danskerne har krav på et sundhedsvæsen i verdensklasse. Sygehusene skal være bemandet af højt kvalificeret personale, og behandlingen på sygehusene skal være effektiv, omsorgsfuld og venlig.

Retspolitik

Dansk Folkeparti vil genskabe trygheden i Danmark. Voldskriminalitet skal straffes hårdt. Ofrene skal hjælpes og støttes så meget som muligt. Det er af stor betydning for borgernes retsbevidsthed, at forbrydelser hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf. De nødvendige ressourcer skal afsættes til forebyggelse og efterforskning.

Uddannelsespolitik

Folkeskolens væsentligste formål er at bibringe eleverne faglige kundskaber, der gør dem i stand til at håndtere de udfordringer, som livet byder dem. Det faglige niveau skal være højt. Undervisningen skal give eleverne en grundig indføring i vor historie og vor kristne kulturarv. Eleverne skal tilegne sig et formfuldendt dansk. Undervisningen bør tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige forudsætninger. Det danske uddannelsessystem bør i højere grad tilpasses til de unge, der har vanskeligt  ved at håndtere boglige fag. Alle unge har kompetencer – men nogle unge er eksempel vis bedre til at håndtere fysisk arbejde end boglige opgaver. Der skal gøres plads til disse unge i uddannelsessystemet, så færre unge tabes på gulvet. Dansk Folkeparti tillægger håndens og åndens arbejde lige stor værdi for den dynamiske udvikling af landet. De videregående uddannelsers faglige stade skal styrkes, så Danmarks konkurrenceevne, der i årene fremover vil blive udfordret eksempelvis fra Østasien, ikke lider skade. Danske unge skal igen være blandt de bedst uddannede i verden. De offentlige bevillinger til forskning bør øges.

Kulturpolitik

Dansk kultur er grundlaget for vor nations eksistens. Det er den danske stats opgave, at den danske kulturarv bevares for eftertiden. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at dansk kultur fortsat får mulighed for at udvikle sig og er beredt til at bruge offentlige midler herpå. Støtten til film- teater- og tv-produktioner skal i højere grad afspejle befolkningens interesse. Det danske sprog skal fortsat være bærende på danske uddannelsesinstitutioner, så dansk forbliver videnskabssprog.

Dyrevelfærdspolitik

Dansk Folkeparti ønsker, at lovgivningen i størst muligt omfang beskytter dyr og giver dem de bedst mulige levevilkår – det gælder både produktions- og kæledyr. Dyrenes forhold bør ved enhver lejlighed gå foran chancen for økonomisk gevinst. Der bør afsættes offentlige midler til at forbedre dyrenes forhold. Straffene for dyremishandling skal være hårde og rituelle slagtninger forbydes.

Miljøpolitik

Danmark skal have et godt og rent miljø. Teknologien skal bruges til at forbedre miljø – ikke til at udpine naturressourcerne. Miljøet skal beskyttes gennem skrappe krav. Miljøafgifter skal kun bruges, hvor det er til gavn for miljøet. Fødevaresikkerheden skal fortsat være høj.

Erhvervspolitik

Betingelsen for Danmarks velstand er, at erhvervslivet fortsat bidrager hertil. Erhvervslivet skal tilbydes gode vilkår gennem veluddannet arbejdskraft, fleksibel lovgivning og afskaffelse af unødvendig regulering. Unge skal opfordres til i højere grad at vælge en karriere som selvstændige erhvervsdrivende.

Familiepolitik

Familien er samfundets bærende enhed. Et trygt familieliv er det bedste grundlag for alle menneskers tilværelse. Børneinstitutioner og sundhedstilbud skal være til rådighed for børnefamilierne til en overkommelig pris. Samfundet skal – uden unødvendig indblanding – støtte familierne i det omfang, det måtte være nødvendigt. Barnets tarv skal være det bærende element i enhver beslutning, hvor samfundet griber ind i familiens liv.

Udenrigspolitik

EU

Dansk Folkeparti er kritisk over for Den Europæiske Union, idet folkestyret kun findes i nationalstater, hvor folket føler en naturlig samhørighed. EU bør hovedsagligt tage sig af spørgsmål om handel og miljø. Dansk Folkeparti vil bevare de danske undtagelser. Vi ønsker at genindføre grænsekontrollen. EU’s bureaukrati skal begrænses, og der skal ryddes op i svindel og humbug. Danmark skal bevares som en selvstændig og suveræn nation.

NATO og FN

Udenrigspolitikkens vigtigste målsætning er at sikre Danmarks selvstændighed. Dansk Folkeparti støtter Danmarks medlemskab af FN. NATO har i mere end 50 år været garant for Danmarks sikkerhed. Medlemskabet af NATO skal videreføres. Danmarks forsvar skal være af en sådan kvalitet, at det danske forsvar kan opretholdes og danske soldater kan indgå i operationer uden for Danmarks grænser. Udviklingsbistanden skal alene gives til demokratiske lande og koncentreres om færre modtagere. En del af udviklingsbistanden kan kanaliseres til brug for hjælp til flygtninge i nærområderne.

Det nordiske samarbejde

Danmark har et stærkt kulturelt, sprogligt og historisk slægtskab med de øvrige nordiske lande. Dansk Folkeparti ønsker det nordiske samarbejde bevaret og udbygget.

 

Kilde: www.ft.dk og www.danskfolkeparti.dk
Taksten er godkendt af Dansk Folkeparti i 2006

 

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Radikale Venstre

Hermed følger en gennemgang af det Venstres historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

Historie

Systemskiftet i 1901 gav Venstrereformpartiet regeringsmagten med bl. a. Viggo Hørup som minister, men snart viste der sig spændinger mellem venstre- og højrefløjen. Modsætningerne mellem forsvarsvenner og antimilitarister, gårdmænd og husmænd, grundtvigianere og brandesianere samt forskellige opfattelser af det voksende Socialdemokrati kunne ikke længere rummes i regeringspartiet, og Venstrereformpartiets folketingsgruppe smed derfor i januar 1905 „rebellerne“ ud af gruppen. Allerede på det tidspunkt var et landsdækkende og folkeligt arbejde sat i gang for at skabe et Radikalt Venstreparti.

Den 21. maj 1905 blev Det Radikale Venstre stiftet i Odense. Partiets program blev skabt pÃ¥ grundlag af et grundigt forarbejde – blandt andet inspireret af den senere forsvars- og udenrigsminister P. Munch. Da de 538 delegerede havde vedtaget deres program, sagde folketingsmedlem og senere statsminister C. Th. Zahle til dem: “Her staar en Landsorganisation af Venstremænd og rækker Folketingets Venstre Haanden til Samarbejde. Vi modtager den med oprigtig Tak. De har selv skabt Deres Program, og det er rigtigt. Hvor der er folkeligt Selvstyre, skal Vælgerne pege på Maalet for deres Repræsentanters Politik“. Han og de 12 andre folketingsmedlemmer, der havde brudt med Venstrereformpartiet, meddelte, at de gerne ville være partiets repræsentanter pÃ¥ Rigsdagen. Et parti med fremsynede rigsdagsmænd og en stærkvælgerorganisation var skabt. Hovedpunkterne i 1905-programmet var dansk neutralitet, nedsættelse af militærudgifterne, stemmeret til alle borgere over 21 Ã¥r, hemmelige valg, adgang til folkeafstemninger, progressiv personbeskatning, arbejdsløshedsforsikring, nedsættelse af arbejdstiden, bedre omsorg for ældre, børn og svage samt frihed i undervisning og åndsliv.

Grundlag

Demokrati og humanisme har siden 1905 stået i fokus for partiets virksomhed. Det Radikale Venstre er et reformparti, der er klar til at påtage sig et politisk ansvar. Partiets navn var velvalgt for at markere afstanden til det gamle Venstreparti. I dag betyder radikal dybtgående og grundig. Partiet vil fordomsfrit gå til roden af problemerne. Partiet forener analytisk styrke med politisk mod. Ideologierne er baseret på økonomisk tænkning eller ren konservatisme. Det radikale værdigrundlag består derimod af frisind, social ansvarlighed, respekt for folkestyret, økologisk bevidsthed, internationalt engagement og tillid til en markedsøkonomi i samspil med det offentlige. Vi kalder os med god grund „Danmarks social-liberale og internationale parti“. Partiet har altid sat helheden over særinteresser og har siden sin start haft stor politisk indflydelse. Politik handler om at vælge, om idealer og indflydelse. Efter radikal opfattelse har de folkevalgte en forpligtelse til at søge indflydelse på sagernes afgørelse. Demokratiets arbejdsmetode er forhandlingen og kompromiset. Det Radikale Venstre blander sig altid. Vi repræsenterer både forandringsvilje og værdibevidsthed med udgangspunkt i social-liberale ideer. Et kompromis er ikke et demokratisk onde, når det er baseret på ønsket om at tilgodese helheden ved at forene forskellige interesser. Kompromiset er derfor en vigtig del af det samarbejdende folkestyre.

Det Radikale Venstres politik bygger på følgende principper

Folkestyre og demokrati

Vi møder både fremtidens udfordringer og nutidens krav med politisk handlevilje. Vores mål er et fællesskab, hvor vi styrker og udbygger folkestyret. Der skal være plads til og brug for alle. Vi tror på det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker og får mulighed for at yde det, det kan. Demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. De, der ikke kan klare sig selv, skal sikres hjælp. Den sociale indsats skal respektere den personlige værdighed og have som mål at sætte den enkelte i stand til at klare sig selv.

Frihed og fællesskab

Et demokratisk samfund fungerer kun, hvis borgerne føler sig forpligtede over for hinanden. For os hænger frihed og forpligtelse uløseligt sammen. I fællesskabet formes rammerne for den enkeltes liv og frihed. Samtidig er det enkelte menneskes indsats og stræben efter at realisere sine muligheder nødvendig for, at samfundet kan udvikle sig og være mangfoldigt. Det enkelte menneske skal have størst mulig indflydelse på egne livsvilkår og på samfundet. Kun den, der har reel indflydelse, kan tage et reelt ansvar. Folkestyret bygger på åbenhed og debat mellem vælgere og folkevalgte. Det repræsenta-tive demokrati og nærhedsprincippet er grundstenene i det danske folkestyre. Det betyder, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, når grundlæggende krav om kvalitet, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed er opfyldt.

Bæredygtighed

Partiets indsats har et globalt perspektiv. Vi vil arbejde for bæredygtighed. Vi må ikke undergrave livsbetingelserne for de kommende generationer. Truslerne mod naturen som livsgrundlag må bekæmpes ved konkrete beslutninger. Det er nødvendigt, at vi globalt mindsker forbruget af naturressourcer, der ikke kan genskabes. En bæredygtig udvikling kræver derfor, at de rige lande ved tilbageholdenhed og afkald giver plads til udvikling i resten af verden. Vi opfatter det som Danmarks særlige og fornemme rolle at fortsætte med at være et foregangsland, hvor det er muligt. Vi ønsker at styre globaliseringen hen imod en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer, så globaliseringen bliver til gavn for de mange. Verdenshandelsorganisationen (WTO) kan og skal bruges til at sikre en international retsorden på handelsområdet og som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og til at fremme bæredygtig udvikling.

Indenrigspolitik

  • Ansvarlig økonomisk politik med det ambitiøse mÃ¥l at fastholde høj beskæftigelse, lav inflation, nedbringelse af gælden, prioritering af de offentlige udgifter og fortsat overskud pÃ¥ betalingsbalancen.
  • Fuldgyldigt dansk medlemskab af EU uden forbehold vil styrke mulighederne for at pÃ¥virke den europæiske udvikling.
  • Danmark skal fortsat være et land, der pÃ¥tager sig et medansvar for, at mennesker, der frygter for deres liv, kan fÃ¥ ly og blive behandlet værdigt.
  • Vores fremsynede udviklingsbistand pÃ¥ mindst 1 % af BNP skal fastholdes, men også bistanden til miljø-, freds- og stabilitetsarbejdet (Mifresta) skal videreføres, fordi den er en vigtig del af EU’s udvidelsesprojekt og et bidrag til den globale bæredygtighed.
  • Skatten pÃ¥ arbejde skal ned, sÃ¥ vi sikrer den fornødne arbejdskraft til de kommende års store forskydninger pÃ¥ arbejdsmarkedet. Systemet skal forenkles, sÃ¥ borgerne kan beregne deres egen skat.
  • Arbejdsmarkeds- og socialpolitikken tilrettelægges med vægt pÃ¥ individuelle,
  • Differentierede og mÃ¥lrettede tilbud – ogsÃ¥ til flygtninge og indvandrere – sÃ¥ der skabes uddannelsesmuligheder og et rummeligt arbejdsmarked.
  • Mulighederne for uddannelse gennem hele livet bruges offensivt. De borgere, som har fÃ¥et mindst uddannelse, skal prioriteres højt i denne indsats.
  • Et langsigtet og bæredygtigt investeringsprogram for den kollektive trafik, sÃ¥ den bliver et alternativ til individuel trafik, suppleret med en styrkelse af det europæiske kollektive transportsystem, sÃ¥ gods kan komme pÃ¥ skinner.
  • En reform af boliglovgivningen, sÃ¥ der over en Ã¥rrække skabes et markedsorienteret boligmarked suppleret med en mÃ¥lrettet personlig boligstøtte og særskilt beskatning af eventuelle kapitalgevinster.
  • Den offentlige sektor skal reformeres, og arbejdet med regelforenkling og smidiggørelse af systemerne skal have høj prioritet.
  • Førstehjælp til den danske natur gennem en mÃ¥lrettet handlingsplan med særlig vægt pÃ¥ naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed og initiativer til at sikre især den natur, der er truet.
  • Nedlæggelse af hjemmeværnet med overførsel af midlerne til Beredskabsstyrelsen, der kan sætte øjeblikkeligt ind mod miljø- og naturkatastrofer i Danmark og i udlandet.

Udenrigspolitik

Danmark er en del af verden og af Europa, og vi har en elementær interesse i at påvirke med danske synspunkter i retning af en verden, der bygger på fred, forståelse, samarbejde og menneskerettigheder. Vi vil hævde frisindet og modarbejde alle former for intolerance. Vi vil hævde rets- og ikkevoldsprincippet mellem mennesker og mellem regioner og stater.

  • FN skal være den fælles globale platform, hvor problemer søges løst gennem forhandling.Vi vil arbejde for, at væbnede angreb og terrorisme betragtes som forbrydelser og retsforfølges ved en international domstol.
  • FN skal udvikles til bedre at hÃ¥ndtere globale miljøproblemer og konflikter samt sikre menneskerettigheder, velfærd og frihandel.
  • Det er en pligt for de rige lande at yde udviklingsbistand til verdens fattige lande.
  • Danmark skal fastholde den flotte tradition for deltagelse i internationale fredsbevarende og fredsskabende operationer med det formÃ¥l at forhindre krig og overgreb mod grundlæggende menneskerettigheder.
  • Sikkerhedspolitisk arbejder vi for et system, som omfatter alle europæiske lande og Nordamerika i et ligeværdigt samarbejde i OSCE og NATO. Disse organisationer, EU, EuroparÃ¥det, Menneskerettighedsdomstolen og andre internationale organisationer er byggesten i det internationale retssamfund og dermed ogsÃ¥ en del af det sikkerhedspolitiske arbejde.

Det Radikale Venstre mener, at EU er det afgørende redskab for at skabe et udelt og fredeligt Europa. Alle demokratiske lande i Europa skal kunne optages i EU. Unionen skal udvikles som et forpligtende samarbejde mellem suveræne stater med vægt på demokrati og effektivitet. Der skal gennemføres en afgrænsning af de fælles opgaver gennem anvendelse af nærhedsprincippet. Danmark skal arbejde for at styrke EU’s globale rolle som forkæmper for et bedre miljø og mindre skel mellem rige og fattige lande og for en udfasning af den fælles landbrugspolitik.

 

Kilde: www.ft.dk og www.radikale.dk (Teksten er udarbejdet af den Radikale folketingsgruppe i 2002)

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website