14. oktober 2019

Venstre

Hermed følger en gennemgang af det Venstres historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

Historie

Efter grundlovsrevisionen i 1866 fandtes der i Folketinget tre Venstregrupper, som i 1870 slog sig sammen og dannede Det Forenede Venstre. Selvom Venstres rødder altså går længere tilbage, står 1870 som det officielle år for dannelsen af partiet. Efter 1870 tog opbygningen af lokale vælgerforeninger fart og i 1929, da Venstres Landsorganisation blev dannet, var medlemstallet godt 166.000. Venstres stemmemæssige styrke var størst omkring forrige århundredeskifte, hvor partiet havde flertal. Partiets store triumf dengang var gennemførelsen af det parlamentariske demokrati (parlamentarismen) i 1901. I 1908 tabte Venstre flertallet i Folketinget. Og dermed startede den udvikling, som stadig præger dansk politik, nemlig mindretals- og koalitionsregeringer, som kun undtagelsesvis har flertal i Folketinget. Partiets højeste myndighed er landsmødet, som fastlægger den principielle politiske linje og vedtager partiprogrammer. Folketingsgruppen har en betydelig selvstændighed i forhold til organisationen. Det gælder i øvrigt også kommunalbestyrelsesmedlemmer og Europa-parlamentsmedlemmer.

Grundlag

Venstres politik bygger på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest. Der er ingen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop dem, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse. Det menneske, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå dem, der ikke kan – privat og via samfundet. Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale – og til frit at vælge livsform. Men frisind betyder ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning, men også for andres ret til at have en anden opfattelse.

Mennesket har ret til at leve deres liv i frihed og gå sine egne veje – alene eller sammen med andre – forudsat at det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed. Statens 1 opgave er at håndhæve de individuelle frihedsrettigheder, så ingen bliver undertrykt af andre. Venstre lægger afgørende vægt på den personlige frihed, privatlivets ukrænkelighed, den private ejendomsret, ytringsfriheden, trosfriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og erhvervsfriheden, som det fremgår af Grundloven.

Frihedsrettighederne skal gælde for alle, uanset køn – eller politisk, religiøs, etnisk og seksuel baggrund. Der skal gælde en ubrydelig respekt for det enkelte menneskes integritet. Derfor skal staten straffe med fasthed og konsekvens ved overgreb mod andre menneskers liv, helbred og ejendom. Det enkelte menneske skal sikres retssikkerhed i forhold til lovgivningsmagten og den offentlige administration. Retssikkerheden skal sikres, uden at hensynet til lovovertrædere går forud for beskyttelsen af lovlydige borgere. Privat ejendomsret er den vigtigste garanti for såvel økonomisk som politisk frihed. Når ejendomsretten er fordelt på mange private ejere, har ingen enkeltperson magt til at bestemme over andre. Venstre lægger derfor vægt på, at så mange som muligt er ejere og dermed nyder godt af den private ejendomsret.

Indenrigspolitik

Ægte social tryghed og velstand forudsætter en stor privat produktion, som kan finansiere velfærden. Venstre vil føre en holdbar økonomisk politik, så der også er råd til velfærdssamfundet på længere sigt. Vi vil sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd, med høj beskæftigelse, styrket offentlig service, skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. Den økonomiske politik bør bygge på fire hovedhjørnestene: lav inflation, lav rente, fast valutakurs samt en sund og stabil finanspolitik. Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vores konkurrenceevne sikres i fremtiden. Venstre vil have social tryghed med størst mulig valgfrihed og selvstændighed for det enkelte menneske. Vi har et ansvar over for de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv, og vi har pligt til at yde ordentlig hjælp. De stærke og raske har et ansvar for at støtte de svage og de syge. Derfor er der behov for, at vi i fællesskab finansierer hospitaler, plejecentre og andre institutioner, og at alle er sikrede økonomisk og socialt i alderdommen, ved sygdom og ved arbejdsløshed. Velfærdssystemet skal være indrettet sådan, at borgerne har den størst mulige valgfrihed og stærkest mulige kontrol med den offentlige sektor.

Socialpolitikken skal sikre, at alle kan udnytte deres ressourcer og evner maksimalt. Vi fremmer social tryghed bedst ved at give alle mulighed for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at hjælpe mennesker til et aktivt arbejdsliv. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. For en sådan laden stå til fører til skel i samfundet. Social tryghed handler ikke alene om penge, men i nok så høj grad om deltagelse i fællesskaber med andre – på arbejdsmarkedet, i foreningslivet eller i lokalsamfundet. Alle skal have mulighed for at få del i den sociale og økonomiske fremgang.

Venstre vil bekæmpe den negative sociale arv med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse.  Den enkelte har et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet og os selv og forebygge forurening og sundhedsskader. Med privat ejendomsret følger også et ansvar for at belaste miljøet mindst muligt. Udgangspunktet er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne. Der skal være en klar økonomisk tilskyndelse, som gør det battraktivt at beskytte og forbedre miljøet. En god beskyttelse af miljøet kan og skal gå hånd i hånd med frihed og markedsøkonomi. Miljøafgifter skal ikke være ekstraskatter, men skal virke positivt på miljøet, sådan at forbrugeren eller producenten skal kunne undgå eller reducere afgiftsbelastningen ved at ændre adfærd. Miljø- og klimaproblemer kræver en fælles international indsats, hvor EU er et naturligt forum for at sikre miljøet i vores del af verden og for at sikre effektive, globale aftaler om miljø- og klimaforbedringer.

Erhvervslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere såvel nationalt som internationalt. En liberal erhvervspolitik bygger på, at de private virksomheder er bedre til selv at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndigheder. Virksomhederne skal have gode rammebetingelser til at kunne tjene penge, så de kan udvikle nye produkter, investere i nye produktioner og skabe flere arbejdspladser. Kilden til fornyelse og vækst i samfundet er iværksættere. Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed og føre nye ideer ud i livet. Venstre ønsker at fremme initiativ, iværksætteri og innovation, blandt andet via uddannelsessystemet. Det er vigtigt også at stimulere den kvalitative vækst i samfundet. Den teknologiske udvikling rummer spændende muligheder for vækst i livskvalitet, hvis vi bevidst udnytter den nye teknologi til at skabe bedre rammer for familieliv og menneskeligt samvær, for kulturelle oplevelser, for bedre skole og uddannelse og for sikring af et rent miljø og et godt arbejdsmiljø.

Udenrigspolitik

Venstre ønsker at bevare Danmark som en fri og selvstændig nation. Danmark bør indgå i et forpligtende internationalt fællesskab, hvor det danske folk samarbejder med andre nationer om at sikre frihed og fred og skabe muligheder for stadigt bedre livsvilkår i verden. For at håndhæve vor suverænitet og sikre frihed og fred er det nødvendigt med et militært forsvar.

Danmark skal være fuldt og helt medlem af NATO, og vi skal være parate og i stand til at deltage i forsvaret af alliancen. Det er af stor sikkerhedspolitisk betydning, at vi fortsat udbygger vores transatlantiske samarbejde og samarbejdet med de øvrige EU-lande og andre demokratier. Det er vigtigt at udvikle åbne samfund, der stimulerer og inspirerer hinanden. Det frie møde mellem forskellige kulturer giver vitalitet og udfordringer, medens isolation giver stagnation og forfald. Fri kommunikation, fri handel og fri bevægelighed over landegrænserne for mennesker, informationer og ideer bidrager til at skabe og bevare frihed og fred.

Tætte forbindelser mellem lande og folk øger kendskabet til og forstærker forståelsen for forskelle i kultur og national identitet. Danmark skal gennem EU og WTO arbejde målrettet for en åben handelspolitik, hvor handelshindringer skal fjernes. Mere handel er en af de vigtigste veje til udvikling og har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Danmark skal være blandt de lande i verden, der yder mest og bedst udviklingsbistand pr. indbygger og vi skal anspore til frihandel og åbenhed. EU er en frivillig sammenslutning af selvstændige europæiske nationer, som har besluttet at løse en række opgaver i fællesskab. Samtidig er EU et forpligtende samarbejde, der afspejler, at europæerne ønsker at skabe en fælles fremtid med frihed, fred og velstand i Europa.

Arbejdsdelingen i EU skal være klar. EU-landene skal søge fælles løsninger, hvor der er klare fordele i samarbejdet. EU skal løse grænseoverskridende problemer som blandt andet terrorisme, menneskehandel, forurening og klimaforandringer. EU skal bekæmpe misbrug af monopolmagt, statsstøtte og prisaftaler og sikre den frie konkurrence. EU’s landbrugsstøtteordninger skal afvikles balanceret via globale aftaler. Regeringen har sat som mål at landbrugsstøtten afvikles senest i 2025. Målet er et støttefrit landbrug.

EU skal være åben for europæiske stater, der respekterer de værdier, som samarbejdet bygger på. Alle nye medlemslande skal leve helt og fuldt op til principperne om blandt andet demokrati, retsstat, menneskerettigheder,mindretalsbeskyttelse og markedsøkonomi. Samtidig må nye landes optagelse i EU ikke destabilisere samarbejdet.

 

Kilde: www.ft.dk og www.venstre.dk (fra Principprogram ”Fremtid i frihed og fællesskab“, 2006)

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Konservative Folkeparti

Hermed følger en gennemgang af det Konservative Folkepartis historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

 

Historie

Det Konservative Folkeparti blev dannet i 1916 som et parti, der skulle varetage den ny middelklasses interesser. Mange af partiets stiftere udgik fra det gamle Højre, der havde regeringsmagten i en stor del af folkestyrets første halve hundrede år i Danmark. Andre kom fra andre partier eller havde ikke tidligere gjort sig særlig politisk gældende. Partiet fik som opgave at samle den danske mellemstand, men i øvrigt føre en folkepolitik, altså en politik, der talte til konservativt indstillede medborgere inden for alle samfundsgrupper.

Grundlag

Det Konservative Folkepartis idégrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. Vi har tillid til det enkelte menneske. Vi ønsker, at det enkelte menneske skal have frihed til at forme sin egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Men for os er frihed og ansvar to sider af samme sag. Ansvar for at forvalte sin egen frihed uden at krænke andres ret til samme frihed. Ansvar for fællesskabet, hvor vi hver især respekterer hinandens egenart og ret til forskellighed. Ansvaret er også knyttet til de fællesskaber, vi er en del af. Det gælder ansvaret for at udvise medmenneskelighed og socialt engagement over for dem, der ikke kan klare sig selv, eller dem, hvis frihed er krænket eller truet. Det gælder ansvaret for at værne om de værdier, der knytter os sammen – vores land, vores kongehus, kristendommen, vores sprog, vores demokratiske styreform og grundlovssikrede rettigheder og vores fælles historie. Vi vedkender os samtidig ansvaret for at videregive et samfund i velstand og i en ordentlig økonomisk tilstand til de kommende generationer. Og vi føler ikke mindst ansvar for at værne om naturen, som vi selv skal leve i og videregive til vores efterkommere. Det Konservative Folkeparti ønsker at forbedre det danske samfund med udgangspunkt i en politik, der på én gang er fornyende og bevarende. Nye udfordringer skal imødegås med nye løsninger – fundet i en sund balance mellem det enkelte menneskes idérigdom og vilje til nytænkning og respekten for det kendte og det, vi har lært gennem historien.

Indenrigspoltik:

For at bevare og forbedre vores velfærdssamfund er vi nødt til at ændre det. Det kræver vilje til fornyelse hos den enkelte borger, i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Men fornyelsen skal ske med udgangspunkt i en samfundsudvikling, hvor respekten for den personlige frihed og det personlige ansvar styrkes – og på flere områder genvindes. På denne måde sikrer konservatismen den nødvendige balance mellem individet og staten, mellem den enkeltes frihed og den fælles forpligtelse over for samtiden og fremtiden. Disse værdier er bærende for Det Konservative Folkepartis mål for udviklingen af det danske samfund. I et samfund, hvor det enkelte menneske respekteres, vil privatlivets fred, den private ejendomsret og retssikkerheden altid være centrale begreber. Staten er til for at tjene fællesskabet og værne om den enkelte borger. Staten skal sikre, at det enkelte individ har frihed til at udfolde sig, men skal samtidig være garant for, at ingen – hverken borgere eller myndigheder – krænker andres frihed. Staten skal være stærk nok til at løfte den svage, men for svag til at knække den stærke. Lovgivningen skal være overskuelig og omgærdet med både respekt og tillid.

Skat

Hvis den personlige og økonomiske frihed skal respekteres, skal der være klare grænser for den offentlige sektors skatteopkrævning og dermed også for den offentlige sektors størrelse og omfanget af de offentlige ydelser. Det er et konservativt mål at lette beskatningen i samfundet, så borgere og virksomheder kan råde over en større del af deres indkomst. Vi ønsker derved at skabe større risikovillighed og virkelyst til gavn for både den enkelte og for samfundet. Det bør være en grundregel for indretning af såvel skattesystemet som det sociale system, at det altid skal kunne betale sig for en rask og arbejdsdygtig person at søge arbejde frem for at fortsætte med at modtage en social ydelse. Det er ikke en politisk opgave at diktere, hvornår den enkelte skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derimod en politisk opgave at bidrage til, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft, og at den enkelte borger har interesse i at blive på arbejdsmarkedet.

Retspolitik

Retsbevidstheden i samfundet kan kun opretholdes ved en effektiv, hurtig og konsekvent indgriben over for lovovertrædelser. Det kræver et effektivt og ressourcestærkt politi og kortere sagsbehandlingstider ved domstolene. Det Konservative Folkeparti anser volds- og sædelighedsforbrydelser for at være særligt krænkende mod det enkelte menneskes integritet. For Det Konservative Folkeparti er individet ukrænkeligt og skal beskyttes af loven. Derfor er det et vigtigt element i udviklingen af retssystemet at sikre, at hensynet til offeret vejer tungere end hensynet til dem, der udøver kriminalitet. Dette menneskesyn skal præge straffeloven.

Sundhed og ældre

Enhver borger har en berettiget forventning om, at der findes et velfungerende offentligt sundhedsvæsen, som der er rettidig, lige og fri adgang til. Enhver, der er ramt af alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme, skal have garanti for hjælp. Udskydelse af behandling for livstruende sygdomme kan ikke accepteres i et samfund, der også bygger på socialt medansvar. Det afgørende er ikke, hvem der yder hjælp, men at enhver alvorligt sygdomsramt får garanti for behandling i rette tid og af rette kvalitet. Det danske sygehus- og sundhedsvæsen skal derfor underlægges strenge krav til serviceniveau, effektivitet og kvalitet i ydelserne. Der skal sættes fokus på at etablere nye strukturer og en styrkelse af ledelsesstrukturen. Valgfrihed og valgmuligheder i sygehusvæsenet og på plejeområdet skal samtidig fremmes mest muligt. Vi ønsker en ældrepolitik, der bygger på respekt for den enkeltes ønsker. Hvad enten den enkelte ønsker at blive længst muligt i eget hjem, eller det gælder ældreboliger eller plejehjem, ønsker vi omsorgen i højsædet i behandlingen af vore ældre medborgere. På offentlige institutioner skal en værdig behandling og respekt for den enkelte være et kvalitetskrav på linje med krav til drift og økonomi.

Udenrigspolitik:

Forsvars- og sikkerhedspolitik

Frihed, demokrati og sikkerhed er ingen naturlov. For Det Konservative Folkeparti vil viljen til at forsvare vort lands suverænitet og vor demokratiske styreform altid være central. Historien er det bedste vidnesbyrd om, at trusler mod demokratiet og vort lands sikkerhed ikke forsvinder. De forandres derimod og opstår i nye former og under ændrede forhold. Derfor skal forsvarsindsatsen i det danske samfund bygge på en effektiv og troværdig forsvarsorganisation og på et stærkt dansk engagement i internationale sikkerheds- og forsvarsorganisationer. Danmarks sikkerhed afhænger i høj grad af en fredelig udvikling i Europa. Danmark har en naturlig plads i NATO-samarbejdet, som gennem årtier har vist sin duelighed og styrke til gavn for freden. Vi anser det samtidig for naturligt og nødvendigt, at de europæiske lande påtager sig et større ansvar for at sikre fred og sikkerhed ikke mindst på det europæiske kontinent. Indsatsen for at sikre freden gælder ikke kun direkte angreb på Danmark og vore allierede. Konflikter, borgerkrige og diktatorers krænkelser af menneskerettigheder gør det nødvendigt, at det internationale samfund reagerer aktivt og offensivt. Danmark skal spille en aktiv rolle i løsning af disse opgaver. Vi anser det internationale arbejde i organisationer som FN, OSCE og NATO som værdifuldt for at skabe tryghed og stabilitet i Centraleuropa og andre dele af verden. Vi ønsker et helt og fuldt dansk engagement i opbygningen af et styrket EU-forsvarssamarbejde som en europæisk søjle i NATO. Men opbygningen af denne europæiske søjle må ske i samarbejde og gensidig forståelse med vore øvrige NATO-partnere. I EU-regi vil vi desuden medvirke til opbygningen af en selvstændig militær kapacitet i EU til løsning af internationale opgaver af forebyggende og humanitær karakter.

EU

Det Konservative Folkeparti ønsker et forpligtende samarbejde i Europa, hvor målet er fred, demokrati og frihed for alle europæere. Mere end 50 års fred og stabilitet i Vesteuropa er det bedste vidnesbyrd om, at et forpligtende og tæt samarbejde mellem de europæiske nationer er det rette fundament for at bevare og styrke disse værdier. Det Konservative Folkeparti ønsker, at Danmark som en selvstændig stat tager aktivt del i udviklingen af det europæiske samarbejde. Danmark er en del af det europæiske samfund. Både i det europæiske fællesskab og i det danske samfund er der forhold, der bør forbedres, og værdier, der bør fastholdes. Både i EU og i Danmark er det Det Konservative Folkepartis mål at fremme frihed og ansvar og bekæmpe lighedsmageri og unødig systemtænkning. Det Konservative Folkeparti ønsker at finde løsninger på Europas problemer i de fora, hvor problemerne reelt kan blive løst. Vi ønsker indflydelse for Danmark dér, hvor beslutningerne træffes. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti et fuldt og helt dansk medlemskab af EU. Vi anser EU for at være et fælles middel til at fastholde freden, skabe velstand og udbrede de demokratiske værdier til hele det europæiske kontinent.

 

Kilde: www.konservativer.dk (Uddrag af holdningsprogrammet „Fornuft og Fornyelse, Konservative værdier i det 21. århundrede“ 2000) og www.ft.dk.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Socialistisk Folkeparti

Hermed følger en gennemgang af Socialistisk Folkepartis historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

Historie

Socialistisk Folkeparti (SF) blev dannet i 1959 efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Splittelsen skyldtes bl.a. forholdet til Sovjetunionen. SF tog fra starten afstand fra diktaturet i Sovjetunionen, fordi partiet mente, at socialisme skal udvide demokratiet, ikke det modsatte.

Grundlag

SF er et socialistisk parti. For SF handler socialisme først og fremmest om at give mennesker større magt over deres eget liv og over samfundsudviklingen gennem udvidelse af demokratiet. Det enkelte menneske skal have de bedst mulige betingelser
for at leve det liv, de gerne vil. Derfor skal samfundet være præget af en høj grad af lighed og social sikkerhed. SF er et grønt parti, der sætter det fælles ansvar for miljøet højt. Det betyder bl.a. en grøn omstilling af produktionen og at indtænke miljøhensyn i
alle beslutninger.

Indenrigspolitik:

Klimapolitik og miljøpolitik

Den globale opvarmning er en alvorlig trussel for mennesker, natur og sikkerhed. Skal derrettes op på det, er det nødvendigt med politisk vilje og stærke visioner om en grøn fremtid båret af vedvarende energi og bæredygtig udvikling. SF mener, vi kan imødegåklimatruslen, hvis vi handler i tide. Derfor arbejder SF for, at Danmark skal være fri af de CO2-udledende fossile brændstoffer, og at Danmark skal være helt CO2 neutralt i 2050.

Det skal bl.a. ske ved at satse på vedvarende energi, energisparrende bygninger og bedre og billigere kollektiv trafik. På globalt plan skal der være stærke institutioner, der kan lægge pres på til fordel for klimaet. Der skal oprettes en skovfond til at sikre bevarelsen af verdens regnskove, og der skal lægges en global pris på CO så grøn energi bliver billigere end ”gammeldags” energi.

Den danske natur skal bevares og styrkes, så 30 % af Danmarks areal bliver naturarealer. Landbruget skal omstilles til økologisk landbrug.

Uddannelse og erhverv

SF vil sikre, at enhver borger får de bedste muligheder for at bidrage til samfundsøkonomien. SF’s mål er at sikre Danmark en placering i den globale fremstilling af råvarer, industriprodukter, serviceydelser og viden, som på én gang bidrager til en bæredygtig dansk og international vækst og skaber nye danske arbejdspladser. Det skal ske ved at investere massivt i grøn teknologi og i forskning. SF vil også belønne små og mellemstore virksomheder, der udmønter økologi, fair trade, social bæredygtighed samt miljø- og klimarigtig produktion. SF mener, det er et fælles samfundsansvar at sikre borgerne muligheder for et sundt, godt arbejdsliv med mulighed for udfoldelse, indflydelse, udvikling og uddannelse gennem hele livet. SF vil arbejde for, at alle sikres uddannelse og videreuddannelse, så de kan finde et arbejde. SF vil også arbejde for et bedre arbejdsmiljø, så færre udsættes for nedslidning og ulykker.

Velfærd

SF vil gøre op med udsultningen af den offentlige sektor. En lang række uløste infrastrukturopgaver og sociale udfordringer kræver, at den offentlige sektor skal udgøre en større del af samfundsøkonomien end i dag. Samtidig skal der gøres op med bureaukratiet og det centralistiske regeltyranni. SF mener, at det er skolernes opgave i samarbejde med forældrene at ruste børn og unge til voksenlivet og give alle lige muligheder. Fagligt dygtige og kreative børn og unge er grundlaget for den langsigtede vækst i samfundet. Uddannelse er et afgørende element af bekæmpelsen af den negative sociale arv. Boligpolitikken skal sikre social sammenhængskraft i samfundet. Det kræver en boligsektor, der dækker behovene og ikke er en kilde til øget ulighed. Det skal være muligt for familier med almindelige indkomster at kunne få dækket deres boligbehov også i storbyområder. Boligområder skal så vidt muligt være blandede, så man møder folk med forskellig baggrund i sit boligområde. SF mener at indlæring og udvikling starter i vuggestuen og børnehaven og udvikles fortsat i tiden på fritidshjemmet/SFO’en og i klubben. SF vil forbedre kvaliteten på hele institutionsområdet og sikre udvikling, støtte og stimulering af børnene i deres barndom og igennem den tidlige ungdom. SF vil arbejde for et opgør med fattigdommen blandt ældre og sikre alle en ordentlig og tilstrækkelig hjemmepleje.

Sundhed

Et sundhedsvæsen med fri og lige adgang skal give borgerne tryghed og tilliden tilbage til det offentlige sundhedsvæsen. Et sundt samfund kræver aktiv sundhedsfremmende indsats, effektiv forebyggelse, kvalitet i behandlingen hos læger og speciallæger. Tidssvarende sygehuse med høj patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen. Samt efterfølgende individuel rehabilitering. SF vil arbejde for gode offentlige sygehuse. Men SF vil også arbejde for, at sundhed tænkes ind i fødevarepolitik, trafikpolitik og arbejdsmiljøpolitikken.

Demokrati

Det moderne menneske kræver indflydelse. Danmark er i dag et af de mest demokratiske lande i verden. Det er vi stolte af, men det må ikke blive en sovepude. SF ønsker med udgangspunkt i det parlamentariske demokrati og Folketinget at forny, udvide og udvikle demokratiet, så det enkelte menneske får større indflydelse på sit eget liv. SF vil belønne virksomheder, der giver medarbejderne mere indflydelse på arbejdet og driften. SF vil også have mere kontrol med finanssektoren og mere gennemsigtighed.

Udenrigspolitik:

Danmarks sikkerhed skal opnås gennem en global grøn bæredygtig udvikling, retfærdig handel, bekæmpelse af afmagt og fattigdom, tilvejebringelse af et internationalt retssystem og forebyggelse samt løsning af internationale konflikter. Danmarks globale rolle skal fokusere på diplomati og mægling samt opretholdelse af freden og sikring af menneskerettighederne. Danmark skal aktivt bidrage til bekæmpelse af terror – men ikke deltage i ”krigen mod terror” som den har været praktiseret siden 2001. I stedet skal Danmark arbejde for en bred vifte af miljømæssige, sociale og demokratiske fremskridt i verden, herunder medvirke til en større forståelse af anvendelse af ikke-militære midler i moderne sikkerhedspolitik. Den militære indsats mod terror skal forankres i FN. Uligheden i verden er kolossal. SF mener, at vejen frem er retfærdig handel. Danmark skal være i front for oprettelsen af et internationalt handelssystem, der fremmer bæredygtig udvikling.

EU

SF er tilhænger af EU som rammen for det fremtidige europæiske samarbejde. EU skal udvikles til et stærkt og effektivt samarbejde om løsning af nødvendige grænseoverskridende problemer. Det gælder især i forhold til en stærk klimapolitik, naturbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. SF er stærk tilhænger af, at EU optager nye medlemslande – også Tyrkiet. Med udvidelsen vil EU blive dynamo for skabelse af sikkerhed og samarbejde i Europa. På den globale scene skal EU udgøre en modvægt til USA og Kina og tale for menneskerettigheder, respekt for FN og ikke-militær konfliktløsning. EU skal også gå forrest for at sikre mere global lighed og muligheder for verdens fattigste lande.

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra www.ft.dk og www.sf.dk.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Magtens tredeling

Grundloven deler magten i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. De tre magter er uafhængige af hinanden og kontrollerer samtidig hinanden.

  • Den lovgivende magt
    Folketinget har den lovgivende magt. Det er kun Folketinget, der kan vedtage love og dermed bestemme, hvilke regler der skal gælde i landet. Folketinget har også en anden særlig vigtig opgave, nemlig at vedtage budgetter for Danmark. Og så kontrollerer Folketinget, hvordan regeringen fører lovene ud i livet.

 

  • Den udøvende magt
    Regeringen har den udøvende magt. Det betyder, at det er regeringens opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.

 

  • Den dømmende magt
    Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget. Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven. Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en dommer skal dømme. Dommerne kan heller ikke afskediges af Folketinget eller regeringen.

 

Magtbalancen
Den lovgivende og den udøvende magt, dvs. Folketinget og regeringen, afbalancerer hinanden på denne måde:

  • Folketinget har magt til at vælte regeringen eller en minister. En minister skal gÃ¥ af, hvis et flertal blandt Folketingets 179 medlemmer udtrykker mistillid til ham eller hende. Hvis det er statsministeren, som Folketinget udtrykker mistillid til, skal hele regeringen gÃ¥ af, eller der skal udskrives folketingsvalg. Dette kaldes ogsÃ¥ for det parlamentariske princip.
  • Statsministeren kan til enhver tid opløse Folketinget og udskrive folketingsvalg. Hvis regeringen f.eks. har svært ved at fÃ¥ gennemført den ønskede lovgivning, kan statsministeren opløse Folketinget. Det kaldes ogsÃ¥ for opløsningsretten.

Domstolene kan underkende de love, Folketinget vedtager, hvis de strider mod grundloven. 

Dronningen – ingen reel magt
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten helt tilbage til 1849. Det betyder, at noget af teksten ikke ikke forstås ordret. Grundloven siger f.eks., at kongen og Folketinget i fællesskab har magten til at lovgive. Sådan er det ikke i virkeligheden. Folketinget har eneretten til at vedtage love. Dronningen skal bare skrive lovene under. Der står også i grundloven, at kongen har den udøvende magt. I dag betyder det, at dronningen rent formelt udnævner ministrene i en regering. Hun har ingen indflydelse på, hvem der skal være minister. Det bestemmer statsministeren. Så i praksis står dronningen altså uden for magtens tredeling.

 

Ideen med tredelingen
Tredelingen af magten forhin­drer, at én person eller ét statsorgan alene har magten, hvilket kunne føre til magtmisbrug. Hvis kun én person havde magten, kunne han eller hun f.eks. selv bestemme, hvad der skulle stå i en lov, og hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt. Magtens tredeling er derfor afgø­rende for, at et demokrati fungerer.

 

Hvor stammer ideen fra?
Ideen med tredelingen af magten stammer fra den franske filosof Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755). Han skrev i en bog i 1748, at den øverste magt burde fordeles over institutioner, der hver for sig er uafhængige og kontrollerer hinanden og dermed har en vigtig funktion i samfundet.

Montesquieus idé blev et forbillede ved udformning af næsten alle de frie forfatninger, der blev gennemført i det følgende århundrede. Også for den danske grundlovs § 3 om magtens tredeling.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


8-trinsmodellen for forandring af John Kotter

Kotter præsenterede 8-trinsmodellen i sin udgivelse ”Leading Change” fra 1996[1]De otte trin er udarbejdet på baggrund af de otte mest almindelige fejl, organisationer begår i forbindelse med større ændringer. De skal gå hånd i hånd med en aktiv og effektiv ledelse, for at samtlige trin kan blive gennemført grundigt og korrekt for at fremme det samlede ændringsinitiativ.

 

De otte trin ses herunder:

  1. Etablere en oplevelse af nødvendighed
  2. Oprettelse af den styrende koalition
  3. Udvikling af en vision og en strategi
  4. Formidling af forandringsvisionen
  5. Skabe grundlag for handling på bred basis
  6. Generering af kortsigtede gevinster
  7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring
  8. Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen

 

De første fire trin skal påvirke status quo før gennemførelsen af de egentlige ændringer kan påbegyndes, og skal således betragtes som den nødvendige planlægning forud for implementeringen. Trin 5 og 6 berører gennemførelsen af de egentlige ændringer, mens de sidste to trin skal sørge for at ændringerne konsolideres og bliver kulturelt funderede i organisationen.

Et ofte set problem er, at ledelsen har fokus på at gennemføre trin 5-7, hvilket medfører, at der på et tidspunkt opstår modstand andre steder i organisationen. Hvis ændringerne alligevel tvinges igennem, vil det medføre, at medarbejderne finder på måder at underminere dem eller arbejder udenom dem ved ikke at ændre i arbejdsgangene. Det er derfor vigtigt, at have fokus på de fire første trin, for at have skabt en base at arbejde videre ud fra. (Kotter 1996: 17-31)

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1] På dansk: ”I spidsen for forandringer”, oversat i 1997.

Subjektivisme

I subjektivismens verdensanskuelse er viden en menneskelig konstruktion af verden, og verden er såaledes ikke uafhængig af den menneskelige erkendelse.

Under objektivismen findes hermeneutisme, fænomenologi og relativismeme.

Læs mere på Samfundsviden om;

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Relativisme

En relativist tror ikke på en endelig og absolut begrundelse for viden, der er uafhængigt af ens ståsted og perspektiv. [Thuren, 2006, s. 10] [1]Viden er altid relativ og vil altid være afhængig af sin kontekst samt være et udtryk for normer, kulturer og magtrelationer. Ifølge relativister er det ikke muligt at bestemme om en sandhed er bedre end et andet. Viden kan ikke betragtes som værende evig gyldig, men udskiftes hele tiden af nye sandheder.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1] Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag.

Fænomenologi

Fænomenologien ønsker at afdække hvorledes fænomener (ting eller situationer) optræder for bevidstheden [Etemadi, 2007]. [1]

Fænomener opleves igennem vores sanser, men sanseindtrykkene kan ikke nødvendigvis fastsl°aes som viden eller sand erkendelse. Fænomenologien forsøger at få kendskab til alle aspekter ved et fænomen, for således at afdække fænomenet fuldstændig. Fænomenologi starter med at erkender et problemet, hvorefter oprindelsen ønskes fundet. Dette gøres igennem kvalitative interviews, som ønsker at finde årsagen til en given problemstilling. I virksomheder kan ledelsen ofte være uenige i produktionsmedarbejders problemstillinger og antager ukritisk at de tager fejl. Fænomologien vil forsøge at afdække de fænomener medarbejderne oplever og derigennem forsøge at opn°a en ny erkendelse af problemet og dets oprindelse.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Etemadi, M. (2007). Videnskabsteori – slides. PDF kan erhverves ved at skrive til redaktionen

Hermeneutisme

Hermeneutik betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser. Denne videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for årsagsvirkningssammenhænge. Mennesket ses som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den måde, det oplever og fortolker verden på [Thuren, 2006, s. 43]. [1] Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydningssammenhænge og meningssammenhænge. Det er en grundantagelse, at mennesket ikke er styret af lovmæssigheder, men i høj grad forvalter sig selv i relation til omverdenen. Hermeneutiske metoder er kvalitative, dvs. interviews, deltagerobservationer, indsamling af livshistorier, terapeutiske samtaler etc. I den kvalitative forskning undersøges menneskelige adfærd ikke isoleret fra de sammenhænge, hvor den naturligt forekommer. Det kvalitative interview giver forskeren mulighed for at få en ny viden, som forskeren ikke kunne få via f.eks. observation. Ved forandring af virksomher, er det vigtigt at se på hvorledes virksomheden ser sig selv. Dette tager ofte udgangspunkt i deres historie, hvorigennem værdierne i virksomheden er opstået. Målet med hermeneutikken er endvidere at sikre den rette praksis i f.eks. kulturelle, politiske eller religiøse anliggender. Måden hvorpå medarbejdere eller nye markeder skal håndteres, kan være forskelligt i forhold til om praksisen skal udføres USA eller Japan. Dette begrundes med at de kulturellse forskelle kan have indvirkning på metoden.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]
    Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag.

Objektivisme

I objektivismens verdensanskuelse er verden uafhængig af den menneskelige erkendelse, dvs. derfindes en verden uden, at menneskene skal være til stede. Under objektivismen findes positivistisme, rationalisme og den kritiske rationalisme.

Læs mere på Samfundsviden om;

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website