20. maj 2012

Folketingsvalget 2011 er udskrevet!

Idag kl. 11.00 bekendgjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at danskere skal til stemmeurnerne d. 15 september 2011.
Her på Samfundsviden.dk vil vi holde dig opdateret om hvordan valget udvikler sig. Vi har oprettet en særskilt sektion her på siden, hvor vi (så vidt muligt) vil skrive daglige indlæg om alt fra mediernes påvirkning på politikken til politikernes forsøg på at fange vælgernes opmærksom.

Vi håber du synes om vores tiltag,

Venlig hilsen
Karsten Sommer

Disclaimer: For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg er medlem af et politisk parti, men vil så vidt muligt forsøge at anskue udvikling så neutralt og objektivt som overhovedet muligt.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Samfundsviden holder sommerferie

Sommeren er over os, og det mærker vi også på Samfundsviden.dk. Omkring 90% af alle besøgende på Samfundsviden.dk er på den ene eller anden måde tilknyttet en uddannelsesinstitution – og de holder som bekendt lukket Juli måned. Det kan naturligvis ses på besøgtallet her på siden, som siden midten af Juni har været stødt nedadgående. Modsat har vi dog også i eksamensperioden kunne aflæse en besøgrecord med 622 besøgende  og mere 900 sidevisning bare på én dag! Vi er rigtig stolte over at så mange anvender Samfundsviden.dk i forbindelse med deres uddannelse – og vi ser det som et skulderklap, hvilket giver motivation til at forsætte med at udvikle samfundsviden.dk.

Inden vi også drager på sommerferie, vil vi flytte Samfundsviden.dk over på en ny dansk server – Surftown, således at I fremover vil opleve at Samfundsviden.dk bliver en anelse hurtigere.

Ha’ en rigtig go’ sommerferie – og vi ses i begyndelse af august!

Venlig hilsen

Karsten Sommer
Ansvarlig for Samfundsviden.dk

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


E-læring – forskning i og udvikling af relationer mellem uddannelse og it

Denne artikel er skrevet af Mikala Hansbø og er en del Samfundsivden.dks artikelsamling fra eksterne forfattere

I dag har computere og internet fået stor betydning i hverdagslivet i Danmark fra vugge til grav. Offentlig forvaltning og borgerbetjening digitaliseres i vid udstrækning samtidig med, at vi ser en stigende udbredelse af f.eks. e-handel, netbanking, e-doktor og e-post mm.

Også uddannelse og uddannelsesformer udvikles med introduktionen af computer- og internetbaserede services og platforme. Vi ser i stigende grad, at uddannelsernes infrastrukturer, såvel organisatorisk, administrativt som pædagogisk og didaktisk, bliver forbundet med computere og internet.

Det vil helt konkret sige, at eksamenstilmeldinger, bøger, opgavematerialer og andre læremidler digitaliseres. Skolens uddannelsesrum og rammer udvides med virtuelle/online læringsmiljøer.

Når der etableres forbindelser mellem uddannelse og it, så sker der forandringer af, hvad det vil sige at tale om uddannelse. Det er for eksempel ikke længere så sikkert at uddannelser nødvendigvis har en fysisk campus. Det er heller ikke sikkert, at man behøver at gå i formel skole, eller tage musiktimer hos en musiklærer ansigt-til-ansigt for at lære at spille guitar.

E-læring/e-learning – det vil sige uddannelse / undervisning / læring via / med it – bliver mere og mere udbredt og anvendt formelt og uformelt fra vugge til grav. I et livslangt læringsperspektiv, så er nye uddannelsesveje, uddannelsesformer og uddannelsesindhold i hastig udvikling.

Kompetenceudvikling i dag er en aktiv ingrediens i det bredere hverdagsliv. Uanset om vi er hjemme, i skole eller på arbejde, så er (efter)uddannelse i princippet både en mulighed og nødvendighed.

I den offentlige debat tales om papirløse skoler og eksaminer, men i praksis ved vi meget lidt om, hvilke styrker der er forbundet ved bøger og papir som medier i uddannelse og opkvalificering. Vi ved for lidt om, hvilke konsekvenser der kan være forbundet ved helt eller delvist at erstatte traditionelle medier (som papir, bøger og tavler) med digitale medier (som digitale læremidler og interaktive tavler) eller den fysiske uddannelsescampus og ansigt-til-ansigt undervisning med virtuelle læringsmiljøer såsom knowledge management systemer (KMS) og virtuelle verdener (e.g. Second Life) og for eksempel undervisning via pod-/vodcast og videokonferencer.

Eftersom it nærmest udvikles og versioneres med lynets hast, så ved vi i det hele taget alt for lidt om de positive og negative konsekvenser som introduktionen af nye teknologier (for eksempel robotlærere) kan have for virksomheder, skoler, undervisere, elever, undervisningen, didaktikken, pædagogikken, læringen, kompetenceudviklingen og – i sidste instans – samfundet.

I Danmark kan man sige at it i én forstand er allestedsnærværende og dermed også på sin vis allestedsdeltagende. Det betyder også, at vores samfund i høj grad er påvirkeligt i fht. nyudviklinger af it og afhængig af kontinuerlig nyudvikling af både it-støttede praksisser og it-kompetencer i så vidt muligt alle afkroge af samfundet. Bare tænk, hvad der ville ske, hvis vi frakoblede internetforbindelser og computerbaserede teknologier i Danmark i dag. Hvor mange sammenhænge ville holde op med at fungere?

Netop derfor er det så væsentligt, at vi fortløbende forsøger at blive bedre til at undersøge og forske i de skiftende relationer mellem uddannelse og it og deres mangeartede, skiftende og komplekse konsekvenser i og for vores samfund.

Det kan synes som en (rent positiv) revolution, at en virksomhed indfører PDA’er, men introduktionen af ny teknologi har ofte en mængde uforudsigelige (også negative) konsekvenser for en virksomhed. Derfor kan det være væsentligt at overveje, hvordan processen med at vælge og introducere ny teknologi i virksomheden supporteres ordentligt.

I et globalt perspektiv er det også væsentligt, at vi går i front med at kigge på og udvikle håndteringer af it, fordi det også vil give os bedre muligheder for os at deltage aktivt i og selv udvikle it-støttede uddannelseskoncepter til det globale og i stigende grad digitaliserede kommercielle uddannelsesmarked.

Artiklen er skrevet af Mikala Hansbøl: Læs mere om spil på http://mikalasklumme.wordpress.com, hvor Mikala skriver sin forskerblog ‘Mikalas Klumme’ om Mikalas forskningsaktiviteter og samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner.
Mikala Hansbøl er ph.d. i e-læring og postdoc i uddannelseskulturer og læringsspil på en global markedsplads. Deltager i Forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv, Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Magtens tredeling

Grundloven deler magten i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. De tre magter er uafhængige af hinanden og kontrollerer samtidig hinanden.

  • Den lovgivende magt
    Folketinget har den lovgivende magt. Det er kun Folketinget, der kan vedtage love og dermed bestemme, hvilke regler der skal gælde i landet. Folketinget har også en anden særlig vigtig opgave, nemlig at vedtage budgetter for Danmark. Og så kontrollerer Folketinget, hvordan regeringen fører lovene ud i livet.

 

  • Den udøvende magt
    Regeringen har den udøvende magt. Det betyder, at det er regeringens opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.

 

  • Den dømmende magt
    Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget. Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven. Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en dommer skal dømme. Dommerne kan heller ikke afskediges af Folketinget eller regeringen.

 

Magtbalancen
Den lovgivende og den udøvende magt, dvs. Folketinget og regeringen, afbalancerer hinanden på denne måde:

  • Folketinget har magt til at vælte regeringen eller en minister. En minister skal gå af, hvis et flertal blandt Folketingets 179 medlemmer udtrykker mistillid til ham eller hende. Hvis det er statsministeren, som Folketinget udtrykker mistillid til, skal hele regeringen gå af, eller der skal udskrives folketingsvalg. Dette kaldes også for det parlamentariske princip.
  • Statsministeren kan til enhver tid opløse Folketinget og udskrive folketingsvalg. Hvis regeringen f.eks. har svært ved at få gennemført den ønskede lovgivning, kan statsministeren opløse Folketinget. Det kaldes også for opløsningsretten.

Domstolene kan underkende de love, Folketinget vedtager, hvis de strider mod grundloven. 

Dronningen – ingen reel magt
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten helt tilbage til 1849. Det betyder, at noget af teksten ikke ikke forstås ordret. Grundloven siger f.eks., at kongen og Folketinget i fællesskab har magten til at lovgive. Sådan er det ikke i virkeligheden. Folketinget har eneretten til at vedtage love. Dronningen skal bare skrive lovene under. Der står også i grundloven, at kongen har den udøvende magt. I dag betyder det, at dronningen rent formelt udnævner ministrene i en regering. Hun har ingen indflydelse på, hvem der skal være minister. Det bestemmer statsministeren. Så i praksis står dronningen altså uden for magtens tredeling.

 

Ideen med tredelingen
Tredelingen af magten forhin­drer, at én person eller ét statsorgan alene har magten, hvilket kunne føre til magtmisbrug. Hvis kun én person havde magten, kunne han eller hun f.eks. selv bestemme, hvad der skulle stå i en lov, og hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt. Magtens tredeling er derfor afgø­rende for, at et demokrati fungerer.

 

Hvor stammer ideen fra?
Ideen med tredelingen af magten stammer fra den franske filosof Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755). Han skrev i en bog i 1748, at den øverste magt burde fordeles over institutioner, der hver for sig er uafhængige og kontrollerer hinanden og dermed har en vigtig funktion i samfundet.

Montesquieus idé blev et forbillede ved udformning af næsten alle de frie forfatninger, der blev gennemført i det følgende århundrede. Også for den danske grundlovs § 3 om magtens tredeling.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


8-trinsmodellen for forandring af John Kotter

Kotter præsenterede 8-trinsmodellen i sin udgivelse ”Leading Change” fra 1996[1]De otte trin er udarbejdet på baggrund af de otte mest almindelige fejl, organisationer begår i forbindelse med større ændringer. De skal gå hånd i hånd med en aktiv og effektiv ledelse, for at samtlige trin kan blive gennemført grundigt og korrekt for at fremme det samlede ændringsinitiativ.

 

De otte trin ses herunder:

  1. Etablere en oplevelse af nødvendighed
  2. Oprettelse af den styrende koalition
  3. Udvikling af en vision og en strategi
  4. Formidling af forandringsvisionen
  5. Skabe grundlag for handling på bred basis
  6. Generering af kortsigtede gevinster
  7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring
  8. Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen

 

De første fire trin skal påvirke status quo før gennemførelsen af de egentlige ændringer kan påbegyndes, og skal således betragtes som den nødvendige planlægning forud for implementeringen. Trin 5 og 6 berører gennemførelsen af de egentlige ændringer, mens de sidste to trin skal sørge for at ændringerne konsolideres og bliver kulturelt funderede i organisationen.

Et ofte set problem er, at ledelsen har fokus på at gennemføre trin 5-7, hvilket medfører, at der på et tidspunkt opstår modstand andre steder i organisationen. Hvis ændringerne alligevel tvinges igennem, vil det medføre, at medarbejderne finder på måder at underminere dem eller arbejder udenom dem ved ikke at ændre i arbejdsgangene. Det er derfor vigtigt, at have fokus på de fire første trin, for at have skabt en base at arbejde videre ud fra. (Kotter 1996: 17-31)

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website

  1. [1] På dansk: ”I spidsen for forandringer”, oversat i 1997.

Fænomenologi

Fænomenologien ønsker at afdække hvorledes fænomener (ting eller situationer) optræder for bevidstheden [Etemadi, 2007]. [1]

Fænomener opleves igennem vores sanser, men sanseindtrykkene kan ikke nødvendigvis fastsl°aes som viden eller sand erkendelse. Fænomenologien forsøger at få kendskab til alle aspekter ved et fænomen, for således at afdække fænomenet fuldstændig. Fænomenologi starter med at erkender et problemet, hvorefter oprindelsen ønskes fundet. Dette gøres igennem kvalitative interviews, som ønsker at finde årsagen til en given problemstilling. I virksomheder kan ledelsen ofte være uenige i produktionsmedarbejders problemstillinger og antager ukritisk at de tager fejl. Fænomologien vil forsøge at afdække de fænomener medarbejderne oplever og derigennem forsøge at opn°a en ny erkendelse af problemet og dets oprindelse.

  1. [1] Etemadi, M. (2007). Videnskabsteori – slides. PDF kan erhverves ved at skrive til redaktionen

Hermeneutisme

Hermeneutik betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser. Denne videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for årsagsvirkningssammenhænge. Mennesket ses som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den måde, det oplever og fortolker verden på [Thuren, 2006, s. 43]. [1] Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydningssammenhænge og meningssammenhænge. Det er en grundantagelse, at mennesket ikke er styret af lovmæssigheder, men i høj grad forvalter sig selv i relation til omverdenen. Hermeneutiske metoder er kvalitative, dvs. interviews, deltagerobservationer, indsamling af livshistorier, terapeutiske samtaler etc. I den kvalitative forskning undersøges menneskelige adfærd ikke isoleret fra de sammenhænge, hvor den naturligt forekommer. Det kvalitative interview giver forskeren mulighed for at få en ny viden, som forskeren ikke kunne få via f.eks. observation. Ved forandring af virksomher, er det vigtigt at se på hvorledes virksomheden ser sig selv. Dette tager ofte udgangspunkt i deres historie, hvorigennem værdierne i virksomheden er opstået. Målet med hermeneutikken er endvidere at sikre den rette praksis i f.eks. kulturelle, politiske eller religiøse anliggender. Måden hvorpå medarbejdere eller nye markeder skal håndteres, kan være forskelligt i forhold til om praksisen skal udføres USA eller Japan. Dette begrundes med at de kulturellse forskelle kan have indvirkning på metoden.

  1. [1] <br> Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag.

Positivisme

Den positivistiske videnskabsteori bygger på de positive erfaringer, hvilket vil sige, at kun det, der kan iagttages og måles, accepteres som videnskabelig erkendelse [Thuren, 2006, s. 13]. [1]

Ifølge positivismen er det et krav til videnskabelige teorier, at de skal kunne bekræftes på baggrund af objektive iagttagelser af virkeligheden. Videnskaben bør kun beskæftige sig med det, der kan gøres til genstand for direkte observation. Positivister sigter mod at fjerne alt usikker viden. Dette indebærer hellige skrifter, religiøse åbenbaringer eller teorier der er skabt ud fra menneskelig intuition. Videnskab opbygges således kun ud fra kendsgerninger, som vi med al rimelig sandsynlighed kan anse for sikre. Positivister stoler ikke på traditioner og autoriteter, som hengiver til løse spekulationer.

Positivismen har to kilder til erkendelse, nemlig iagttagelser og logik. Iagttagelserne er de informationer der opnås ud fra menneskets fem sanser, hvilket danner grundlag for den empiriske erkendelse. Positivister stoler dog ikke udelukkende på deres sanser, men har en kritisk grundindstilling til verden. En positivist vil undersøger dets iagttagelser og derefter tage stilling til om deres sanseindtryk kan betragtes som valide. De kendsgerninger som betragtes som sikre, skal derfor analyseres logisk for at kunne drage slutninger af disse. Positivister verificer deres slutninger ved hjælp af induktion.

Den mest yderliggående udgave af positivisme kaldes for radikal positivisme. Disse er overbevist om at der findes en absolut sandhed, og det er muligt at finde denne.

  1. [1] Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag.

Videnskabsteori

Videnskabsteori er, som ordet siger, ikke selv en videnskab, men teori om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med de krav, der bør stilles til viden og metoder, således at disse kan betragtes som videnskabelige. Videnskabelig viden er et system af udsagn, der skal forudsige, forklare eller fortolke data, der er indsamlet på systematisk vis gennem iagttagelser eller andre undersøgelsesmetoder [Thuren, 2006, s. 13] [1]

En af de primære videnskabsteoretiske opgaver er at give en forklaring på, hvornår viden er anvendelig og relevant i forhold til den virkelighed, som den videnskabelige erkendelse skal operere i. Der findes med andre ord forskellige perspektiver og tilgange, som kan bringes i anvendelse i det omfang, der er meningsmæssig overensstemmelse, mellem den givne problemstilling og konteksten, hvori den optræder. Viden skabes ud fra forskellige fremgangsmåder, karakteriseret ved en række videnskabelige hovedretninger. Førend disse beskrives, introduceres tre centrale videnskabsfilosofiske begreber: Ontologi, epistemologi og metodologi. Begreberne er essentielle at få præciseret, da enhver videnskabsteoretisk position forholder sig til og anerkender typer af erkendelser (epistemologi), videnskabelige metoder (metodologi) og enten bekender sig til at arbejde ud fra et bestemt verdensbillede eller argumenterer for, at sand videnskab ikke er baseret på en eksplicit forståelse af verden (ontologi) [Asger Sørensen, 2006, s. 758]. [2]

Begreb Definition
Ontologi Læren om verden (De antagelser, vi har om verden)
Epistemologi Læren om viden, erkendelsesteori
(De antagelser, vi har om, hvordan viden er mulig)
Metodologi De teknikker, vi bruger til indsamling af viden
(Hænger sammen med de ontologiske og epistemologiske antagelser
)

I det følgende præsenteres en række videnskabsteoretiske positioner, som repræsenterer hver sin verdensanskuelse og dermed forskellige grundlag for stillingstagen. De videnskabsteoretiske positioner kan beskrives ud fra følgende hovedretninger:

  • Objektivisme
  • Konstruktivisme
  • Subjektivisme

Objektivismen og subjektivismen repræsenterer to unikke verdensanskuelse, mens konstruktivismen kombinerer karakteristika fra begge. Objektivismen er også kaldet for den empiriskanalytisk position, som sammenfatter teorier med målbare data fra virkeligheden. Subjektivismen betegnes derimod som den fortolkede position, som forudsætter at forståelse af sociale handlingsforløb kan opn°as ved at fortolke og sammenføje viden der allerede findes i folks bevidsthed [Asger Sørensen, 2006, s. 118]. [3]

  1. [1] Thuren, 2006 – Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3.Rosinante Forlag.
  2. [2] Asger Sørensen, 2006 – Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur.
  3. [3] Asger Sørensen, 2006 – Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur.

Historisk gennemgang af Socialismen

Ordet opstod i begyndelsen af 1800tallet. som kontrast til individualisme, men blev fra 1830′erne i stigende grad brugt om forskellige skoler inden for økonomi og politik og blandt arbejdere, som tilstræbte en nyordning af samfundet, hvor der i modsætning til kapitalismens samfund ikke var privat ejendomsret til fabrikker og produktionsanlæg, idet samfundets samlede produktion og distribution blev varetaget under kollektive, rationelle og planlagte former. Senere i århundredet blev socialisme også brugt om statsovertagelse af dele af produktion eller distribution. Socialisme brugtes i øvrigt ofte synonymt med kommunisme frem til 1870′erne.

Socialisme oprindelse

Gennem tiden har Socialismen udviklet sig mange forskellige grene, bl.a. reformistiske, eurokommunistiske, trotskistiske, stalinistiske, leninistiske, maoistiske, venstrereformistiske, anarkistiske, syndikalistiske og venstresocialistiske, samt en lang række kombinationer og undergrupperinger inden for disse forskellige retninger. Derudover har der vist sig særligt økologiske, holistiske og alment humanistiske retninger samt bevægelser, som har baseret deres arbejde på en national befrielseskamp. Nogle er efterfølgende smeltet sammen, andre har allieret sig, nogle har infiltreret hinanden, nogle bekæmpet hinanden og nogle tilmed bekriget hinanden.

En af de første socialister er waliseren Robert Owen(1771-1858). Som medejer af et bomuldsspinderi indførte han partnerskabsordninger for de ansatte, og der oprettedes arbejderkolonier i England og USA, hvor man organiserede i fællesskab, og han startede skoler for børn. Hans variant af socialisme er senere blevet kaldt utopisk socialisme, fordi den byggede på forestillingen om kapitalismens ændring via det gode eksempel.

Socialistiske tænkere

Samir Amin
Mikhail Bakunin
Eduard Bernstein
Ernst Bloch
Friedrich Engels
Charles Fourier
Emma Goldman
André Gorz
Antonio Gramsci
Che Guevara
Karl Kautsky
Leszek Kolakowskij
Karl Korsch
Ferdinand Lassalle
Vladimir Iljitsj Uljanov/Lenin
Rosa Luxemburg
Herbert Marcuse
Karl Marx
Olof Palme
Lev Trotskij
Mao Zedong
Hugo Chavez
Fidel Castro
Evo Morales
Nelson Mandela
Frank Aaen
Ted Grant
Alan Woods

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website