22. februar 2012

Artikler Kommentarer

Du er her: Startside / Arkiv for Teorier & Metoder

Politik som begreb

18. maj 2011 af Karsten Sommer

Ordet “Politik” kommer af det græske ord «polis» og skal opfattes som aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner. Det danske ord “Politik” findes ikke direkte på engelsk, men er derimod opdelt i 3 former for politik: Polity, policy og politics.

 

  • «Polity» refererer til styringsorganerne i forfatningen indenfor et bestemt territorium – regering, parlament osv.
  • «Policy» henviser til den politiske linie de følger eller den politik de fører – industripolitik, udenrigspolitik, kvindepolitik osv.
  • «Politics» refererer til den virksomhed, som har til formål at påvirke forfatningsorganernes politik – via valg, partideltagelse o.l.

Mere generelt omfatter politik både de handlinger der er med til at definere, prioritere og fordele værdier i et samfund, og de strukturer eller rammer som disse handlinger udføres indenfor.

Begrebet ‘Politik’ på dansk
Defineret bredt er politik alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet, fx anvendelsen af statens finanser (finanspolitik) eller en virksomheds ansættelses- og personaleforhold (personalepolitik).

En mere snæver definition afgrænser politik til den offentlige beslutningsaktivitet, der foregår gennem politiske institutioner som valg, lovgivning, regeringsdannelse, statsstyre og kommunestyre.

Politik kommer ud fra dette syn til at dreje sig om samfundets offentlige mål og valg af midler; partier og interesseorganisationer er bærere af denne form for politik.

Forstået bredt kan man finde politiske fænomener overalt i samfundet og ikke kun i statsorganerne og den offentlige sfære. Ligeledes kan snart sagt alle emner politiseres, dvs. gøres til genstand for politiske drøftelser.Sondringen mellem politik i bred forstand og i snæver forstand finder sin parallel i udøvelsen af politik, der bl.a., men ikke udelukkende varetages af politikere.

Konflikt, konfliktløsning og samarbejde gennem fx forhandlinger og kompromisløsninger er af central betydning for forståelsen af politiske fænomener, fx realpolitik i forhold til idealpolitik.

Kilde: Egen produktion og DenStoreDansk.dk


8-trinsmodellen for forandring af John Kotter

28. marts 2011 af Karsten Sommer

Kotter præsenterede 8-trinsmodellen i sin udgivelse ”Leading Change” fra 1996[1]De otte trin er udarbejdet på baggrund af de otte mest almindelige fejl, organisationer begår i forbindelse med større ændringer. De skal gå hånd i hånd med en aktiv og effektiv ledelse, for at samtlige trin kan blive gennemført grundigt og korrekt for at fremme det samlede ændringsinitiativ.

 

De otte trin ses herunder:

  1. Etablere en oplevelse af nødvendighed
  2. Oprettelse af den styrende koalition
  3. Udvikling af en vision og en strategi
  4. Formidling af forandringsvisionen
  5. Skabe grundlag for handling på bred basis
  6. Generering af kortsigtede gevinster
  7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring
  8. Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen

 

De første fire trin skal påvirke status quo før gennemførelsen af de egentlige ændringer kan påbegyndes, og skal således betragtes som den nødvendige planlægning forud for implementeringen. Trin 5 og 6 berører gennemførelsen af de egentlige ændringer, mens de sidste to trin skal sørge for at ændringerne konsolideres og bliver kulturelt funderede i organisationen.

Et ofte set problem er, at ledelsen har fokus på at gennemføre trin 5-7, hvilket medfører, at der på et tidspunkt opstår modstand andre steder i organisationen. Hvis ændringerne alligevel tvinges igennem, vil det medføre, at medarbejderne finder på måder at underminere dem eller arbejder udenom dem ved ikke at ændre i arbejdsgangene. Det er derfor vigtigt, at have fokus på de fire første trin, for at have skabt en base at arbejde videre ud fra. (Kotter 1996: 17-31)

  1. [1] På dansk: ”I spidsen for forandringer”, oversat i 1997. ↩

Subjektivisme

6. januar 2011 af Karsten Sommer

I subjektivismens verdensanskuelse er viden en menneskelig konstruktion af verden, og verden er såaledes ikke uafhængig af den menneskelige erkendelse.

Under objektivismen findes hermeneutisme, fænomenologi og relativismeme.

Læs mere på Samfundsviden om;


Relativisme

6. januar 2011 af Karsten Sommer

En relativist tror ikke på en endelig og absolut begrundelse for viden, der er uafhængigt af ens ståsted og perspektiv. [Thuren, 2006, s. 10] [1]Viden er altid relativ og vil altid være afhængig af sin kontekst samt være et udtryk for normer, kulturer og magtrelationer. Ifølge relativister er det ikke muligt at bestemme om en sandhed er bedre end et andet. Viden kan ikke betragtes som værende evig gyldig, men udskiftes hele tiden af nye sandheder.

  1. [1] Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag. ↩

Fænomenologi

6. januar 2011 af anita

Fænomenologien ønsker at afdække hvorledes fænomener (ting eller situationer) optræder for bevidstheden [Etemadi, 2007]. [1]

Fænomener opleves igennem vores sanser, men sanseindtrykkene kan ikke nødvendigvis fastsl°aes som viden eller sand erkendelse. Fænomenologien forsøger at få kendskab til alle aspekter ved et fænomen, for således at afdække fænomenet fuldstændig. Fænomenologi starter med at erkender et problemet, hvorefter oprindelsen ønskes fundet. Dette gøres igennem kvalitative interviews, som ønsker at finde årsagen til en given problemstilling. I virksomheder kan ledelsen ofte være uenige i produktionsmedarbejders problemstillinger og antager ukritisk at de tager fejl. Fænomologien vil forsøge at afdække de fænomener medarbejderne oplever og derigennem forsøge at opn°a en ny erkendelse af problemet og dets oprindelse.

  1. [1] Etemadi, M. (2007). Videnskabsteori – slides. PDF kan erhverves ved at skrive til redaktionen ↩

Hermeneutisme

6. januar 2011 af anita

Hermeneutik betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser. Denne videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for årsagsvirkningssammenhænge. Mennesket ses som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den måde, det oplever og fortolker verden på [Thuren, 2006, s. 43]. [1] Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydningssammenhænge og meningssammenhænge. Det er en grundantagelse, at mennesket ikke er styret af lovmæssigheder, men i høj grad forvalter sig selv i relation til omverdenen. Hermeneutiske metoder er kvalitative, dvs. interviews, deltagerobservationer, indsamling af livshistorier, terapeutiske samtaler etc. I den kvalitative forskning undersøges menneskelige adfærd ikke isoleret fra de sammenhænge, hvor den naturligt forekommer. Det kvalitative interview giver forskeren mulighed for at få en ny viden, som forskeren ikke kunne få via f.eks. observation. Ved forandring af virksomher, er det vigtigt at se på hvorledes virksomheden ser sig selv. Dette tager ofte udgangspunkt i deres historie, hvorigennem værdierne i virksomheden er opstået. Målet med hermeneutikken er endvidere at sikre den rette praksis i f.eks. kulturelle, politiske eller religiøse anliggender. Måden hvorpå medarbejdere eller nye markeder skal håndteres, kan være forskelligt i forhold til om praksisen skal udføres USA eller Japan. Dette begrundes med at de kulturellse forskelle kan have indvirkning på metoden.

  1. [1] <br> Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag. ↩

Objektivisme

6. januar 2011 af Karsten Sommer

I objektivismens verdensanskuelse er verden uafhængig af den menneskelige erkendelse, dvs. derfindes en verden uden, at menneskene skal være til stede. Under objektivismen findes positivistisme, rationalisme og den kritiske rationalisme.

Læs mere på Samfundsviden om;


Kritisk rationalisme

6. januar 2011 af anita

Den kritiske rationlisme sammenordner metoder fra båade positivismen og rationalismen, og anvender båder teoretiske og empiriske metoder. Popper var en af hovedkræfterne bag denne videnskabsteori [Asger Sørensen, 2006, s. 85]. [1]

Kritisk rationalisme ligger ligesom positivismen indenfor empirismen, hvilket betyder, at de beskæftiger sig med det, der kan observeres. De kritiske rationalister har et andet syn på objektivitet end positivisterne. Hvor positivisterne mener, at virkeligheden er objektiv og derfor indiskutabel, mener kritiske rationalister, at objektiviteten findes, når der blandt fagfolk er dannet en intersubjektiv enighed. Intersubjektivt betyder her mellem mennesker. Denne opfattelse af objektivitet adskiller sig altså i høj grad fra positivisternes definition af begrebet. Betingelserne, der skal være til stede for frembringelsen af viden, er objektive og falsificerbare teorier. Ud fra disse genereres en hypotese, hvoraf der udledes empiriske konsekvenser, som afprøves gennem observation. Teorierne kan kun falsificeres, og teorien kan aldrig bevises. Dette skyldes, at Popper mente, at der kun er et endeligt antal observationer. Det kan derfor ikke bevises at noget er universelt, fordi det ikke er muligt at vide, om det vil være anderledes i fremtiden.

Karl Popper sammenordner rationalismen og positivismen, og forsørger at falsificere teorierne ved hjælp af den såkaldte hypotetiske-deduktive metode.

  1. [1] Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.
    Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur. ↩

Rationalisme

6. januar 2011 af anita

Rationalismen bygger på anerkendelse af fornuftens betydning for viden. Det er således fornuftensberegninger og tankemæssige afprøvninger, der forvandler viden til videnskab [Thuren, 2006, s.12].[1]

I modsætning til positivister, anser rationlister ikke sanseindtryk for sikker viden. Erkendelsensker ikke ved hjælp af empiriske undersøgelser, men sand viden skabes udelukkende igennem logiske sammenhænge, som erkendes ved hjælp af spekulation og kalkulation. Rationalister beviser kun om teoriens konsistens er korrekt, hvilket betyder at teoriens påstande er konsistente og modesigelsesfrie.

Rationalister konstruerer slutninger på baggrund af deduktion, hvor sikre generelle grundantagelser og logik anvendes.

  1. [1] Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag. ↩

Positivisme

6. januar 2011 af anita

Den positivistiske videnskabsteori bygger på de positive erfaringer, hvilket vil sige, at kun det, der kan iagttages og måles, accepteres som videnskabelig erkendelse [Thuren, 2006, s. 13]. [1]

Ifølge positivismen er det et krav til videnskabelige teorier, at de skal kunne bekræftes på baggrund af objektive iagttagelser af virkeligheden. Videnskaben bør kun beskæftige sig med det, der kan gøres til genstand for direkte observation. Positivister sigter mod at fjerne alt usikker viden. Dette indebærer hellige skrifter, religiøse åbenbaringer eller teorier der er skabt ud fra menneskelig intuition. Videnskab opbygges således kun ud fra kendsgerninger, som vi med al rimelig sandsynlighed kan anse for sikre. Positivister stoler ikke på traditioner og autoriteter, som hengiver til løse spekulationer.

Positivismen har to kilder til erkendelse, nemlig iagttagelser og logik. Iagttagelserne er de informationer der opnås ud fra menneskets fem sanser, hvilket danner grundlag for den empiriske erkendelse. Positivister stoler dog ikke udelukkende på deres sanser, men har en kritisk grundindstilling til verden. En positivist vil undersøger dets iagttagelser og derefter tage stilling til om deres sanseindtryk kan betragtes som valide. De kendsgerninger som betragtes som sikre, skal derfor analyseres logisk for at kunne drage slutninger af disse. Positivister verificer deres slutninger ved hjælp af induktion.

Den mest yderliggående udgave af positivisme kaldes for radikal positivisme. Disse er overbevist om at der findes en absolut sandhed, og det er muligt at finde denne.

  1. [1] Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3. Rosinante Forlag. ↩

« Ældre indlæg