20. maj 2012

Artikler Kommentarer

You are here: Home / Archives for Teorier & Metoder

Videnskabsteori

6. januar 2011 By Leave a Comment

Videnskabsteori er, som ordet siger, ikke selv en videnskab, men teori om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med de krav, der bør stilles til viden og metoder, således at disse kan betragtes som videnskabelige. Videnskabelig viden er et system af udsagn, der skal forudsige, forklare eller fortolke data, der er indsamlet på systematisk vis gennem iagttagelser eller andre undersøgelsesmetoder [Thuren, 2006, s. 13] [1]

En af de primære videnskabsteoretiske opgaver er at give en forklaring på, hvornår viden er anvendelig og relevant i forhold til den virkelighed, som den videnskabelige erkendelse skal operere i. Der findes med andre ord forskellige perspektiver og tilgange, som kan bringes i anvendelse i det omfang, der er meningsmæssig overensstemmelse, mellem den givne problemstilling og konteksten, hvori den optræder. Viden skabes ud fra forskellige fremgangsmåder, karakteriseret ved en række videnskabelige hovedretninger. Førend disse beskrives, introduceres tre centrale videnskabsfilosofiske begreber: Ontologi, epistemologi og metodologi. Begreberne er essentielle at få præciseret, da enhver videnskabsteoretisk position forholder sig til og anerkender typer af erkendelser (epistemologi), videnskabelige metoder (metodologi) og enten bekender sig til at arbejde ud fra et bestemt verdensbillede eller argumenterer for, at sand videnskab ikke er baseret på en eksplicit forståelse af verden (ontologi) [Asger Sørensen, 2006, s. 758]. [2]

Begreb Definition
Ontologi Læren om verden (De antagelser, vi har om verden)
Epistemologi Læren om viden, erkendelsesteori
(De antagelser, vi har om, hvordan viden er mulig)
Metodologi De teknikker, vi bruger til indsamling af viden
(Hænger sammen med de ontologiske og epistemologiske antagelser)

I det følgende præsenteres en række videnskabsteoretiske positioner, som repræsenterer hver sin verdensanskuelse og dermed forskellige grundlag for stillingstagen. De videnskabsteoretiske positioner kan beskrives ud fra følgende hovedretninger:

  • Objektivisme
  • Konstruktivisme
  • Subjektivisme

Objektivismen og subjektivismen repræsenterer to unikke verdensanskuelse, mens konstruktivismen kombinerer karakteristika fra begge. Objektivismen er også kaldet for den empiriskanalytisk position, som sammenfatter teorier med målbare data fra virkeligheden. Subjektivismen betegnes derimod som den fortolkede position, som forudsætter at forståelse af sociale handlingsforløb kan opn°as ved at fortolke og sammenføje viden der allerede findes i folks bevidsthed [Asger Sørensen, 2006, s. 118]. [3]

anita

More Posts - Website

  1. [1] Thuren, 2006 – Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3.Rosinante Forlag. ↩
  2. [2] Asger Sørensen, 2006 – Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur. ↩
  3. [3] Asger Sørensen, 2006 – Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur. ↩

Fiction Science Theory

8. september 2010 By Leave a Comment

Ud fra ønsket om at kunne anvende den indsigt, der er blevet opsamlet ved observation eller tilstedeværelse, kan ‘Fiction Science theory’-metoden anvendes som basis for observationsundersøgelser.

Tony Watson [1] anvender denne teoretiske tilgang i artiklen: ”Making Sense of Managerial Work and Organization Research Processes with Caroline and Terry” (Watson 2000). Watson argumenterer i artiklen for, at uanset hvor neutral en forsker forsøger at være i observationer, vil der altid være en mængde ’fiktion’ indblandet, som er skabt ud fra subjektets bias af sine iagttagelser. Så frem for at ”lade” som om observationerne er objektive, argumentere han for at fiktion med fordel kan bruges til at få det bagvedliggende budskab frem. Derfor er det ifølge ham acceptabelt at opdigte situationer og personer, hvis det har til hensigt at vise en større bagvedliggende budskab, som er fundet frem gennem videnskabelige studier.

Det er væsentligt at nævne at observationerne stadig er forfatterens version, og at denne har forsøget at forholde sig så objektivt som overhovedet muligt igennem beskrivelsen af begivenhederne. For at øge validiteten kan Fiction Science Theory med fordel kombineres med andre metodiske tilgange.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website

  1. [1] Watson, Tony J. “Ethnographic Fiction Science: Making Sense of Managerial Work and Organization Research Processes with Caroline and Terry.” Organization articles – Sage, 2000. ↩

Mintzbergs syn på ledelsesroller

3. september 2010 By Leave a Comment

I denne artikel vil Henry Mintzbergs  teori om ledelsesroller blive forklaret.

Henry Mintzberg definerer en leder som værende den, der leder en organisation eller en mindre afdeling af en organisation. Denne definition inkluderer alle former for ledere, såvel mellemledere som topchefer. Alle former for ledere har ifølge Mintzberg det til fælles, at de alle har en formel autoritet over en organisation, og at denne autoritet følger status og dermed information, der gør lederen i stand til at træffe beslutninger og passe deres job. (Mintzberg 1989, 15)

Ifølge Mintzberg kan en leders job beskrives ud fra en række lederroller, der alle siger noget om, hvilken opførsel der skal identificeres med en leder. Mintzberg har i alt 10 forskellige lederroller, der er kategoriseret under tre overordnede roller; den interpersonelle, den informative og beslutningstagerrollen.

Først og fremmest er der ifølge Mintzberg de interpersonelle roller, der handler om de mere formelle opgaver bestående af rutineopgaver, der indeholder mange forskellige beslutninger for en leder, men kun få af dem er store og vigtige beslutninger. Den interpersonelle rolle er opdelt i tre forskellige lederroller:

  1. Frontfigur: En leder har i form af dennes stilling en række opgaver af formel og ceremoniel karakter. F. eks skal en leder ind imellem spise middag med en stor kunde, eller andre der har stor betydning for den pågældende organisation. Men det kan også være, at lederen skal deltage i nogle medarbejderes private arrangementer, som bryllup, fødselsdage osv. (Mintzberg 1989, 15)
  2. Ledelse: Da en leder står i spidsen for en organisation har lederen det overordnede ansvar for, at organisationen fungerer, og alle medarbejdere er i stand til at passe deres job. Lederen skal eksempelvis motivere og opmuntre medarbejderne, og har ansvar for at ansætte og afskedige personale, og alle mulige andre beslutninger, der skal få organisationen til at fungere i det daglige. (Mintzberg 1989, 16)
  3. Forbindelsesrolle: Lederen skal også bruge meget tid på at pleje kontakter udenfor dennes egen organisation, det kan for eksempel være kunder og andre samarbejdspartnere. Disse kontakter benyttes i nogen grad også til at skaffe informationer til den pågældende organisation, dette fører videre til næste rolle, som er informationsrollen.

5.2.3.2. Informationsrollen

Gennem sine kontakter er det også en del af lederens job, at skaffe informationer der er nyttige for organisationen både gennem medarbejderne og kontakter udenfor organisationen. Lederen er den, der har de bedste muligheder for at skaffe informationer, og har oftest det bedste kendskab til organisationen og medarbejderne. En leder har lettere adgang til alle former for informationer gennem sine kontakter udenfor organisationen og organisationens medarbejdere. Informationsrollen er også opdelt i 3 forskellige lederroller (Mintzberg 1989, 17-18):

  1. Overvåger: En leder må overvåge sine omgivelser for at fremskaffe de informationer, der kan have betydning for organisationen gennem det netværk af kontakter lederen har opbygget.
  2. Udbreder: Lederen skal udbrede meget af den information til organisationens medarbejdere. Meget af den information som lederen får via kontakter udenfor organisationen har stor betydning for medarbejderne. De har kun adgang til sådanne information via deres leder.
  3. Talsmand: Noget af den information lederen får skal viderebringes til kontakter udenfor sin egen organisation, eksempelvis til en leverandør. En leder skal altid sørge for at give information til sine overordnede, eksempelvis en bestyrelse, der har behov for information om økonomi, målgrupper og om organisationen kan opfylde sine målsætninger.  (Mintzberg 1989, 18-19)

Information er ifølge Mintzberg ikke endepunktet, men information fører til, at der kan træffes nogle beslutninger i organisationen.

5.2.3. Beslutningstagerrollen

En vigtig del af en leders job er at træffe beslutninger, og da lederen fungerer som organisationens autoritet, og er den eneste, der har de nødvendige informationer, er det lederen, der skal træffe beslutninger. Der er ifølge Mintzberg 4 roller der beskriver en leders rolle som beslutningstager:

  1. Entreprenør: Lederen skal altid tilpasse og forandre en organisation så den passer til sine omgivelser. Dette hænger lidt sammen med rollen som overvåger, hvor lederen altid er på udkig efter nye ideer, der kan styrke organisationen. Her skal disse ideer så forvandles til handling, og lederen kan vælge selv at stå for det eller uddelegere opgaven til en anden medarbejder. Ved sådanne udviklingsprojekter i organisationer er der to karakteristika, for det første består et projekt af en lang række små beslutninger, der alle hænger sammen og fungerer som en helhed. For det andet kører der altid flere projekter på en gang, der indeholder forskellige elementer.
  2. Håndtere forstyrrelser: En leder skal ud over at forandre og tilpasse organisationen også kunne håndtere forandringer eller kriser, som lederen ikke selv har nogen indflydelse på. Ifølge Mintzbergs overbevisning vil sådanne situationer være uundgåelige, da ingen organisation, uanset hvor veldreven den måtte være, støder ind i div. problemer.  Gode ledere kan ikke forudse, hver eneste konsekvens, deres handling må have, men det er ifølge Mintzberg kun dårlige ledere, der ignorer problemer disse problemer.
  3. Ressourcefordeler: Lederen skal fordele ressourcerne internt i organisationen. Lederen er også ansvarlig for at koordinere og fordele arbejdet så opgaverne løses på den bedste måde. Lederen skal sørge for at bevare sin egen position som beslutningstager, således denne har mest mulig indflydelse på organisationen.
  4. Forhandler: Lederen må også bruge en del tid på at forhandle med såvel nye som nuværende medarbejdere eller personer uden for organisationen. (Mintzberg 1989, 19-21)

De ti forskellige lederroller kan ikke adskilles, de hænger alle sammen. Fjernes en enkelt af disse roller vil arbejdet i organisationen ikke blive udført som det skal. Flere personer kan heller ikke dele rollerne mellem sig, medmindre de sammen kan fungere som en helhed. Alle ledere skal besidde de 10 roller, men ikke alle giver, hver rolle lige meget opmærksomhed. Jf. Mintzberg har ledere indenfor salg en tendens til at vægte de interpersonelle roller højere, hvorimod produktionschefer vægter beslutningstagerroller højere, mens personalechefer lægger mere vægt på informationsrollerne. (Mintzberg 1989, 22)

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Værdibaseret ledelse

31. august 2010 By Leave a Comment
Værdibaseret ledelse ses som svar på det pres, de moderne velfærdsstater er under i dag, hvorfor ændringer i de offentlige organisationers ledelse ofte ses som nødvendige, og der er et vist pres for øget effektivitet og bedre ledelse. Presset kommer af at brugerne af offentlig service ikke vil opfattes som borgere, men som kunder og forbrugere. Informanterne benævnte faktisk også borgerne som kunder under interviewene. Dernæst gør økonomien, at der er et krav om øget effektivitet og mere service uden det koster mere. 1

De nye krav har også medført et nyt pres på ledelsen i offentlige organisationer, hvor der er fire større udfordringer: 2

  1. Krav om mere professionel ledelse
  2. Nødvendigt med øget strategisk overblik
  3. Øget krav om åbenhed i den offentlige sektor
  4. Øget budgetpres

På baggrund af disse udfordringer har det offentlige taget flere nye ledelsesprincipper til sig, deriblandt værdibaseret ledelse, som man i dag ser i vid udstrækning i det offentlige. Værdibaseret ledelse ses bl.a. som et alternativ til New Public Management. 3

Værdibaseret ledelse har ikke noget egentligt teoretisk udgangspunkt, men er mere praktisk orienteret. Værdibaseret ledelse kommer oprindeligt fra det private erhvervsliv, men benyttes i høj grad i det offentlige erhvervsliv 4. Det anses som værende en metode til at udvikle organisationer, og giver mulighed for at indføre nye værdier i hele organisationen, der kan påvirke effektiviteten 5.

Hensigten og tanken bag værdibaseret ledelse er, at man i en given organisation kan skabe nogle fælles holdninger og værdier, der vil kunne fungere som retningslinjer for medarbejderne, der af sig selv skal kunne træffe de beslutninger den øverste ledelse ønsker ud fra værdierne, som organisationens ledelse har besluttet sig for. 6 Organisationen vælger et sæt værdier, den vurderer som værende vigtigere end andre, organisationen forpligtiger sig dermed til at leve op til disse værdier.7

Det betyder, at organisationen ledes og bygger på de fælles værdier, man er blevet enige om skal være gældende. Værdierne kan være valgt af organisationens ledelse eller delvist bestemt af omgivelserne. Værdierne er et sæt positivt ladede værdier, der på en gang peger i en bestemt retning, men som også ofte er uklare. Men de fungerer bedst, hvis de udtrykker ledelsens egne holdninger, og den dermed kan demonstrere værdierne i praksis.8

Når en organisations topledelse vil indføre værdibaseret ledelse, og der findes en række fælles værdier i organisation, er det topledelsens ansvar at vælge de rette værdier og et passende begrænset antal. Vælges der for mange værdier risikerer man, at de ikke giver mening for den enkelte medarbejder at arbejde efter værdierne i det daglige.9

Den store udfordring ved værdibaseret ledelse bliver for en leder at udvælge nogle nøgleværdier, og opbygge en organisationen der er tilpasset de værdier, opfattelser, forventninger og normer, der præger organisationen og dens omgivelser. Hensigten med den værdibaserede ledelse er således at give organisationen funktion indenfor disse rammer, og dermed legitimere denne. Dette kræver imidlertid en ledelse der opfylder fire kriterier:

-        Udformer visioner og mål for organisationen

-        Sikre at de fastsatte mål kan indfries

-        Forsvare organisationens værdigrundlag mod de udfordringer der måtte opstå

-        Håndtere interne konflikter

En fare er imidlertid, at dårlig ledelse eller andre organisatoriske vanskeligheder underminerer og ødelægger de fælles holdninger, der ellers er princippet bag den værdibaserede ledelse. For at imødekomme dette må en ledelse mindst sørge for at give indflydelse til medarbejderne og vise konsekvens ved f. eks at statuere eksempler.10

Men skal værdibaseret ledelse give nogen mening, skal det resultere i en forbedring for medarbejderne og brugerne, ellers vil de fælles værdier ikke blive implementeret fuldstændigt. Desuden kan en organisation i krise ikke løse alle sine problemer alene ved værdibaseret ledelse, medmindre de værdier der ønskes, skal være gældende i hele organisationen, kan påvirke organisationsstrukturen og ledelsen. Skal de nye værdier ændre noget, så skal de påvirke hele organisationen. Alle medarbejderne skal forandre sig i takt med de nye værdier.11

5.1.1. Demokratisk proces

I praksis skal hele organisationen bakke op, hvis implementeringen af værdibaseret skal være en succes, og det bør ske på baggrund af en demokratisk proces internt i organisationen. Er der tale om en politisk organisation som eksempelvis en kommune, er de administrative topledere nødvendige for at realisere politikernes hensigter. Mellemlederne skal sørge for, at topledernes intentioner føres ud til alle medarbejdere. For medarbejderne er det afgørende, at de med værdibaseret ledelse oplever en fordel i forhold til deres daglige arbejdsbyrde.12

For at den værdibaserede ledelse bliver en succes i en organisation, skal medarbejderne trænes til at integrere værdierne i opførsel, kommunikation, beslutningstagen osv. Derudover skal alle medarbejdere føle et medejerskab med de pågældende værdier, så en demokratisk proces er en nødvendighed.13

Mellemlederne opfattes alligevel som værende yderst vigtige for at opnå en succesfuld implementering af værdier, mellemlederne fungerer som den daglige ledelse, og har dermed gode muligheder for at komme i kontakt til alle medarbejder, og derved få et kendskab til medarbejdernes daglige problemstillinger. 14

5.1.2. Kritik af værdibaseret ledelse

Der er i forbindelse med ”udbredelsen” af værdibaseret ledelse også fremkommet teorier, som kritiserer værdibaseret ledelse. Dette inddrages for bedre at kunne analysere fordele og ulemper ved værdibaseret ledelse.

Værdibaseret ledelse kritiseres for, at værdierne på afstand virker flotte og imponerende, men i virkeligheden kun er tomme ord, der ikke har nogen egentlig betydning, og derfor ikke helt efterleves i organisationen. Desuden lyder et kritikpunkt, at værdierne ofte er så generelle, at man ville forvente det var en selvfølge i organisationen, som f. eks i retning professionalisme, ansvar, integritet og indstilling. Alle er det værdier, man burde forvente der allerede fandtes i enhver organisation, værdier man derfor ikke behøver at fremhæve. Men når de fremhæves specielt kan udenforstående få opfattelsen af, at disse værdier ikke altid er til stede i den givne organisation. Når værdierne bliver så generelle, er det tvivlsomt, om de i det hele taget har nogen egentlig nytte.15

  1. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 71 ↩
  2. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56 ↩
  3. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75 ↩
  4. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56 ↩
  5. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75 ↩
  6. Christensen, Christiansen og Ibsen 2006, 124 ↩
  7. Bakka og Fivelsdal 2004, 335-337 ↩
  8. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 69 ↩
  9. Pederson og Rendtdorff 2004, 83 ↩
  10. Jacobsen og Thorsvik 2007, 410-412 ↩
  11. Pederson og Rendtdorff2004, 79 ↩
  12. Pederson og Rendtdorff 2004, 79-83 ↩
  13. Pederson og Rendtdorff 2004, 83 ↩
  14. Pederson og Rendtdorff 2004, 83 ↩
  15. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 8-10 ↩

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Hermeneutik

29. august 2010 By Leave a Comment

Overordnet om hermenutiden

  • Hermeneutik betyder Fortolkning eller fortolkningslære
  • Beskrive betingelserne for at forståelse af menig kan være mulig
  • Bygger på feltstudier

Hermeneutiske teoretikere

Grundlæggere af hermeutikken:

Tyske Filosfoffer:

  • Friderich Schleirmacher
  • Wilhelm Dilthy

Nyere teoretikere

  • Hans Georg Gademar, Tysk Filosof
  • Paul Riceur, fransk filosof
  • Charles Taylor, Canadisk Filosof

Hermeneutikkens grundtanke

Grundtanken I hermeneutikken er at vi altid forstår noget på grundlag af forudsætninger.

Vi møder aldrig verden uden forudsætninger. Disse forudsætninger bestemer hvad vi forstår og ikke forstår.

forforståeler og fordomme

Fordomme og forforståelser er vigtige i videnskaben, for at kunne forstå resultaterne af forskningen og for at vide hvad man leder efter

Forforståelse:

-       Sprog og begreber

-       Trosopfattelser og forestillinger

-       Personlige erfaringer

Meningsfulde fænomener er kun forståelige i det sammenhæng eller kontekst de er plantet i.

Det er sammenhænge der giver forståelsen.

Eksempel: For at forstå Platon skal man havde en viden om Platons samtid.

Den hermeneutiske cirkel

Det er det vigtigste hermeneutiske begreb:

Forbindelsen mellem det vi skal fortolke, forforståelsen og sammenhæng eller konteksten det skal fortolkes i.

-       Fortolkning er at finde en dybere mening

-       I hermeneutikken findes der ikke en sand fortolkning

-       Menneskelige handlinger er et udtryk for intentioner

-       Hermeneutikken vil forstå menneskers adfærd ved at gå bag om det umiddelbart observerede  kan menneskers adfærd fortolkes så den giver mening

-       Hermeneutik er at forstå og fortolke

-       For at forstå en persons handlinger skal man forstå dennes livsverden

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Økonomisk vækst i fremtiden

28. august 2010 By Leave a Comment

Økonomisk teori:

For at opnå vækst må staten få grundbetingelserne til at spille sammen i en større enhed. To meget vigtige komponenter er frihandel og teknologisk udvikling. Den økonomiske politik udformes i den offentlige sektor og rettes med den private sektor samt udlandet, derfor sker det i et sammenspil mellem sektorerne. Økonomisk vækst er defineret som en udvidelse af produktionsapparatet der muliggør større produktion. De forskellige økonomiske politikker må således kombineres for at skabe økonomisk vækst.[1]  Investeringer er også vigtig for væksten:

Grafen viser sammenspillet mellem investering og økonomisk vækst. Hvis der investeres X1, fåes der i 2010 den viste vækst. Hvis der kun investeres X2, og forbruger mere, bliver væksten mindre, 2010 – x2.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website

  1. [1] Økonomisk Teori 2005, s. 15 – Kurt Pedersen m.fl. – Jurist- og Økonomforbundets forlag ↩

Historisme

25. august 2010 By Leave a Comment

Historismen var især fremtrædende i 1800-tallet. Begrebet historisme refererer ikke til en bestemt videnskabsteoretisk tradition, men til en bestemt tænkemåde i 1800-tallets Europa. Det var almindeligt at antage at alting skulle forstås som et led i et historisk forløb. Mange gik et væsentligt skridt videre og betragtede historiske forløb som en lovbestemt udviklingsproces.

Der skelnes på dansk og tysk mellem de to begreber ”historisme” og ”historicisme”. Dette er imidlertid ikke en generel europæisk tendens, idet der fx på engelsk, fransk og italiensk kun findes én betegnelse.

Der kan imidlertid være god grund til at skelne mellem de to begreber, da de i mange sammenhænge bliver brugt som noget nær antonymer. Man bør dog stadig hæfte sig ved at dette kun gør sig gældende i dansk og tysk sammenhæng.

”Historicismen” betegner en opfattelse af, at verden og historien skal forstås som en udviklingsproces, for hvilken man søger at opstille udviklingslove, for derigennem at søge at forudsige fremtidige udviklingsforløb. Man mener her at der kun kan være en lovmæssig bestemt fremtid.

”Historismen” ser derimod på historiske processer som værende bestemt af menneskers værdier og valg. Derigennem søger de at betone det specielle ved forskellige kulturer og samfund, og opgaven bliver da at fremstille det individuelle og egenartede i forskellige historiske udviklingsforløb. Her mener man at fremtiden i det store hele er bestemt af menneskers valg og værdier.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Kritisk teori

25. august 2010 By Leave a Comment

Kritisk teori’s videnskabsopfattelse anviser, at samfundsvidenskaberne skal forholde sig kritisk til de samfundsforhold de undersøger. Dette adskiller Kritisk teori fra positivismen og empirisk analytisk videnskabsteori, som anser værdineutralitet som et behov for, at kunne opnå objektivitet og gyldig viden. Kritisk Teori er en sammensmeltning af objektivitet og subjektivitet. Den kritiske teori kan altså være både normativ og subjektiv.

Kort opsummering af videnskabssyn

Fortolkningsvidenskab: deltagersynsvinklen er den relevante metodemæssige angrebsmåde. empirisk-analytisk teori: Iagttagelser skal foretages ud fra en tilskuerposition. Kritisk Teori: både deltager og tilskuersynsvinkel.

Kritisk Teori indeholder både elementer fra fortolkningsvidenskaben og empirisk analytisk teori og er i dens synsvinkel både objektiverende og subjektiverende. Ifølge kritisk teori er begge synsvinkler nødvendige for at opnå en udtømmende forståelse af den sociale virkelighed. Alt socialt liv indeholder både et subjektivt og et objektivt plan, de handlinger og processer der foregår i eksempelvis samfundet og i virksomheder, er altid resultatet af et samspil mellem bevidste, hensigtsstyrede handlinger og objektive lovmæssigheder som fungerer uden om folks bevidsthed.

Kritisk Teori’s oprindelse

Den moderne kritiske teori bygger videre på den videnskabsteoretiske grundopfattelse, som

siger at samfundsanalyser indgår i selve den samfundsudvikling, som de handler om. Samfundsvidenskab er vores samfunds måde at tænke over sig selv på. Inspirationskilderne bag den moderne kritiske teori er bl.a Marx, men videnskabsopfattelsen henter også inspiration i oplysningstiden, fra fortolkningsvidenskaben og den empiriskanalytiske tradition. En velkendt person, som praktiserer moderne kritisk teori er Jürgen Habermas.

Jürgen Habermas er vesttysk filosof og sociolog født i 1929. Habermas bygger videre på det, som Marx startede. Han gør op med de misopfattelser, som han mener, at Marx har haft. Hovedforskellen mellem Habermas og Marx udtrykkes bl.a. i værket ’historisk materialisme’, som er skrevet af Habermas. Ifølge Habermas gør Marx’ udlægning af produktionskræfterne dem til det grundlæggende, og dette medfører at produktionsforholdene, de politiske og de ideologiske aspekter bliver overset. Den kritiske teori vil derfor komme til at gå ud på at undersøge hvilke sociale organisationsformer der er mest effektive til at fremme produktionsvæksten.

Jürgen Habermas reformulerede i 1960′erne den kritiske teori – ikke ud fra den politiske økonomi, men ud fra en teori om erkendelsesinteresser, med interesse for emancipation (frigørelse) som det mest centrale. Han indførte et skel mellem arbejde og samhandling (interaktion), og udviklede dette til en grundlæggende kritik af Marx’ position. Gennem samhandlingsbegrebet – som han forstår det – indfører han et afgørende element fra Kants praktiske filosofi i kritisk teori.

Tidligt i 70′erne tog han vigtige elementer op fra den analytiske filosofi – især fra den såkaldte talehandlingsfilosofi – og på denne baggrund lagde han forslag frem til en reformulering af den historiske materialisme.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website


Marxisme

25. august 2010 By Leave a Comment

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx’ analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx’ navn af Friedrich Engels.

Marxismen: (forklare)

-       Ønsker at forklare udviklingen ud fra en samfundsmæssig udvikling. Vil undersøge tendenserne i samfundet, for at opnå en bredere sammenhæng.

-       Fænomener (fx sociale) kan kun forstås i en bredere sammenhæng, og

-       Vi kan kun forklare virkeligheden gennem teoretiske abstraktioner.

Marxistisk videnskabsteori

Marxisten: for at forstå menneskets handlen og sociale fænomener må vi forstå de bagvedliggende samfundsmæssige betingelser.

  • ingen sammenhæng med den politiske marxisme
  • målet er at forklare de samfundsmæssige strukturer
  • bevidstgørelse om samfundet
  • folk som er inspireret af marxismen; Jürgen Habermas, Bourdieu, Bauman m.fl.

Basis og overbygning

Den samfundsmæssige basis: de grundlæggende økonomiske strukturer består af; produktivkræfter (viden, teknologi, arbejdskraft) og produktionsrelationer (ejendomsforhold produktionsmidler og fordeling af produktionsresultater).

- Den samfundsmæssige overbygning: det politiske og ideologiske niveau (fx religion, moral, etik).

Der er forskellige påvirkninger mellem basis og overbygningen; historisk-materialisme (samfundsudviklingen bestemmes af iboende modsætninger) og dialektisk-materialisme (samfundsudviklingen bestemmes gennem gensidige påvirkninger).

Fire kernemarkører:

Generelt handler de fire kernemarkører om Marx´ syn på kapitalismen. Emner som løn, arbejde, merværdi, varer, det borgerlige samfund, produktion, produktionsmidler, markedsøkonomi mm. Emner som bliver diskuteret og som han udtrykker hans utilfredshed over. Har lidt svært ved at se hvor det videnskabsteoretiske felt ligger, men det er nok bare at det er de samfundsmæssige strukturer man skal forstå, for at kunne forklare noget…

  • videnskabelig realisme: marx´ videnskabelige realisme er det videnskabsteoretiske kernepunkt i hans kritik af den politiske økonomi. (Eks. Marx´ vareanalyse og lønformen)
  • dialektik:
  • samfundets historiske og kapitalistiske karakter:
  • den kommunistiske vision: hans samfundsmodel. Marx giver udtryk for at kapitalismen er en nødvendig forløber for kommunismen. Marx fordømmer kapitalismen.

Tre hovedtyper af marxisme:

  1. klassisk marxisme: en indadvendt og eksklusiv form for marxisme. De fokuserer på de genuint (ægte) revolutionære (videnskabs)teoretiske og politiske træk ved marxismen. Centrale problemstillinger: klasser og revolution, (mer)værditeori og udbytning.
  1. post-marxisme: den klassiske marxisme blev efterfulgt af post-marxismen i den marxistiske hovedstrøm fra midten af 1980érne og fremefter. Hvor den klassiske marxisme lukkede af, åbnede post-marxismen sig op. Kernepunkter der blev udfordret: klassers centralitet, historisk nødvendighed og revolutionens uafvendelighed.
  1. neo-marxisme: hvis den klassiske marxisme og post-marxisme står overfor hinanden som tese og anti-tese, så er neo-marxisme set som et projekt på mange måder en syntese.

Kritik af marxismen:

-       Popper mener ikke at marxismen er en videnskabelig teoribygning [1]

-       Popper mener, at marxismen vover de store skridt, fordi den føler sig som bærer af den uomgængelige historiske udvikling. Men her overskrider den sin videnskabelighed. En ”uomgængelig historisk udvikling” er ikke et videnskabeligt begreb [2]

-       Ifølge Popper er et marxistisk samfund ikke et eksempel på et åbent samfund [3]

-       Frankfurterskolen er inspireret af marxismen. Overfor positivismen ville Frankfurterne stille en ”kritisk teori” (som skal ses som deres betegnelse for marxismen,) med et klart engagement i menneskehedens frigørelse og med forbillede i Marx´ Das Kapital [4]

Marxismen er realistisk og objektivistisk [5]

Kilder:

Den primære kilde til artiklen om ‘Marxisme’ er “Kompendie til Videnskabsteori – Samfundsvidenskablig basisår 2005, Aalborg Universitet.

Karsten Sommer

Cand. Scient. Adm. (Politik & Administration) ved Aalborg Universitet og arbejder til dagligt som SAP/Teknisk Konsulent i et mindre IT-Konsulenthus.

More Posts - Website

  1. [1] Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 111). ↩
  2. [2] Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 116). ↩
  3. [3] Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 118). ↩
  4. [4] Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 153). ↩
  5. [5] Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, s. 156-157 ↩

Newer Posts »