artikler om politik og samfund
I subjektivismens verdensanskuelse er viden en menneskelig konstruktion af verden, og verden er såaledes ikke uafhængig af den menneskelige erkendelse.
Under objektivismen findes hermeneutisme, fænomenologi og relativismeme.
Læs mere på Samfundsviden om;
En relativist tror ikke på en endelig og absolut begrundelse for viden, der er uafhængigt af ens ståsted og perspektiv. [Thuren, 2006, s. 10] [1]Viden er altid relativ og vil altid være afhængig af sin kontekst samt være et udtryk for normer, kulturer og magtrelationer. Ifølge relativister er det ikke muligt at bestemme om en sandhed er bedre end et andet. Viden kan ikke betragtes som værende evig gyldig, men udskiftes hele tiden af nye sandheder.
Fænomenologien ønsker at afdække hvorledes fænomener (ting eller situationer) optræder for bevidstheden [Etemadi, 2007]. [1]
Fænomener opleves igennem vores sanser, men sanseindtrykkene kan ikke nødvendigvis fastsl°aes som viden eller sand erkendelse. Fænomenologien forsøger at få kendskab til alle aspekter ved et fænomen, for således at afdække fænomenet fuldstændig. Fænomenologi starter med at erkender et problemet, hvorefter oprindelsen ønskes fundet. Dette gøres igennem kvalitative interviews, som ønsker at finde årsagen til en given problemstilling. I virksomheder kan ledelsen ofte være uenige i produktionsmedarbejders problemstillinger og antager ukritisk at de tager fejl. Fænomologien vil forsøge at afdække de fænomener medarbejderne oplever og derigennem forsøge at opn°a en ny erkendelse af problemet og dets oprindelse.
Hermeneutik betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser. Denne videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for årsagsvirkningssammenhænge. Mennesket ses som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den måde, det oplever og fortolker verden på [Thuren, 2006, s. 43]. [1] Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydningssammenhænge og meningssammenhænge. Det er en grundantagelse, at mennesket ikke er styret af lovmæssigheder, men i høj grad forvalter sig selv i relation til omverdenen. Hermeneutiske metoder er kvalitative, dvs. interviews, deltagerobservationer, indsamling af livshistorier, terapeutiske samtaler etc. I den kvalitative forskning undersøges menneskelige adfærd ikke isoleret fra de sammenhænge, hvor den naturligt forekommer. Det kvalitative interview giver forskeren mulighed for at få en ny viden, som forskeren ikke kunne få via f.eks. observation. Ved forandring af virksomher, er det vigtigt at se på hvorledes virksomheden ser sig selv. Dette tager ofte udgangspunkt i deres historie, hvorigennem værdierne i virksomheden er opstået. Målet med hermeneutikken er endvidere at sikre den rette praksis i f.eks. kulturelle, politiske eller religiøse anliggender. Måden hvorpå medarbejdere eller nye markeder skal håndteres, kan være forskelligt i forhold til om praksisen skal udføres USA eller Japan. Dette begrundes med at de kulturellse forskelle kan have indvirkning på metoden.
I objektivismens verdensanskuelse er verden uafhængig af den menneskelige erkendelse, dvs. derfindes en verden uden, at menneskene skal være til stede. Under objektivismen findes positivistisme, rationalisme og den kritiske rationalisme.
Læs mere på Samfundsviden om;
Den kritiske rationlisme sammenordner metoder fra båade positivismen og rationalismen, og anvender båder teoretiske og empiriske metoder. Popper var en af hovedkræfterne bag denne videnskabsteori [Asger Sørensen, 2006, s. 85]. [1]
Kritisk rationalisme ligger ligesom positivismen indenfor empirismen, hvilket betyder, at de beskæftiger sig med det, der kan observeres. De kritiske rationalister har et andet syn på objektivitet end positivisterne. Hvor positivisterne mener, at virkeligheden er objektiv og derfor indiskutabel, mener kritiske rationalister, at objektiviteten findes, når der blandt fagfolk er dannet en intersubjektiv enighed. Intersubjektivt betyder her mellem mennesker. Denne opfattelse af objektivitet adskiller sig altså i høj grad fra positivisternes definition af begrebet. Betingelserne, der skal være til stede for frembringelsen af viden, er objektive og falsificerbare teorier. Ud fra disse genereres en hypotese, hvoraf der udledes empiriske konsekvenser, som afprøves gennem observation. Teorierne kan kun falsificeres, og teorien kan aldrig bevises. Dette skyldes, at Popper mente, at der kun er et endeligt antal observationer. Det kan derfor ikke bevises at noget er universelt, fordi det ikke er muligt at vide, om det vil være anderledes i fremtiden.
Karl Popper sammenordner rationalismen og positivismen, og forsørger at falsificere teorierne ved hjælp af den såkaldte hypotetiske-deduktive metode.
Rationalismen bygger på anerkendelse af fornuftens betydning for viden. Det er således fornuftensberegninger og tankemæssige afprøvninger, der forvandler viden til videnskab [Thuren, 2006, s.12].[1]
I modsætning til positivister, anser rationlister ikke sanseindtryk for sikker viden. Erkendelsensker ikke ved hjælp af empiriske undersøgelser, men sand viden skabes udelukkende igennem logiske sammenhænge, som erkendes ved hjælp af spekulation og kalkulation. Rationalister beviser kun om teoriens konsistens er korrekt, hvilket betyder at teoriens påstande er konsistente og modesigelsesfrie.
Rationalister konstruerer slutninger på baggrund af deduktion, hvor sikre generelle grundantagelser og logik anvendes.
Den positivistiske videnskabsteori bygger på de positive erfaringer, hvilket vil sige, at kun det, der kan iagttages og måles, accepteres som videnskabelig erkendelse [Thuren, 2006, s. 13]. [1]
Ifølge positivismen er det et krav til videnskabelige teorier, at de skal kunne bekræftes på baggrund af objektive iagttagelser af virkeligheden. Videnskaben bør kun beskæftige sig med det, der kan gøres til genstand for direkte observation. Positivister sigter mod at fjerne alt usikker viden. Dette indebærer hellige skrifter, religiøse åbenbaringer eller teorier der er skabt ud fra menneskelig intuition. Videnskab opbygges således kun ud fra kendsgerninger, som vi med al rimelig sandsynlighed kan anse for sikre. Positivister stoler ikke på traditioner og autoriteter, som hengiver til løse spekulationer.
Positivismen har to kilder til erkendelse, nemlig iagttagelser og logik. Iagttagelserne er de informationer der opnås ud fra menneskets fem sanser, hvilket danner grundlag for den empiriske erkendelse. Positivister stoler dog ikke udelukkende på deres sanser, men har en kritisk grundindstilling til verden. En positivist vil undersøger dets iagttagelser og derefter tage stilling til om deres sanseindtryk kan betragtes som valide. De kendsgerninger som betragtes som sikre, skal derfor analyseres logisk for at kunne drage slutninger af disse. Positivister verificer deres slutninger ved hjælp af induktion.
Den mest yderliggående udgave af positivisme kaldes for radikal positivisme. Disse er overbevist om at der findes en absolut sandhed, og det er muligt at finde denne.
Videnskabsteori er, som ordet siger, ikke selv en videnskab, men teori om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med de krav, der bør stilles til viden og metoder, således at disse kan betragtes som videnskabelige. Videnskabelig viden er et system af udsagn, der skal forudsige, forklare eller fortolke data, der er indsamlet på systematisk vis gennem iagttagelser eller andre undersøgelsesmetoder [Thuren, 2006, s. 13] [1]
En af de primære videnskabsteoretiske opgaver er at give en forklaring på, hvornår viden er anvendelig og relevant i forhold til den virkelighed, som den videnskabelige erkendelse skal operere i. Der findes med andre ord forskellige perspektiver og tilgange, som kan bringes i anvendelse i det omfang, der er meningsmæssig overensstemmelse, mellem den givne problemstilling og konteksten, hvori den optræder. Viden skabes ud fra forskellige fremgangsmåder, karakteriseret ved en række videnskabelige hovedretninger. Førend disse beskrives, introduceres tre centrale videnskabsfilosofiske begreber: Ontologi, epistemologi og metodologi. Begreberne er essentielle at få præciseret, da enhver videnskabsteoretisk position forholder sig til og anerkender typer af erkendelser (epistemologi), videnskabelige metoder (metodologi) og enten bekender sig til at arbejde ud fra et bestemt verdensbillede eller argumenterer for, at sand videnskab ikke er baseret på en eksplicit forståelse af verden (ontologi) [Asger Sørensen, 2006, s. 758]. [2]
| Begreb | Definition |
| Ontologi | Læren om verden (De antagelser, vi har om verden) |
| Epistemologi | Læren om viden, erkendelsesteori (De antagelser, vi har om, hvordan viden er mulig) |
| Metodologi | De teknikker, vi bruger til indsamling af viden (Hænger sammen med de ontologiske og epistemologiske antagelser) |
I det følgende præsenteres en række videnskabsteoretiske positioner, som repræsenterer hver sin verdensanskuelse og dermed forskellige grundlag for stillingstagen. De videnskabsteoretiske positioner kan beskrives ud fra følgende hovedretninger:
Objektivismen og subjektivismen repræsenterer to unikke verdensanskuelse, mens konstruktivismen kombinerer karakteristika fra begge. Objektivismen er også kaldet for den empiriskanalytisk position, som sammenfatter teorier med målbare data fra virkeligheden. Subjektivismen betegnes derimod som den fortolkede position, som forudsætter at forståelse af sociale handlingsforløb kan opn°as ved at fortolke og sammenføje viden der allerede findes i folks bevidsthed [Asger Sørensen, 2006, s. 118]. [3]
Ud fra ønsket om at kunne anvende den indsigt, der er blevet opsamlet ved observation eller tilstedeværelse, kan ‘Fiction Science theory’-metoden anvendes som basis for observationsundersøgelser.
Tony Watson [1] anvender denne teoretiske tilgang i artiklen: ”Making Sense of Managerial Work and Organization Research Processes with Caroline and Terry” (Watson 2000). Watson argumenterer i artiklen for, at uanset hvor neutral en forsker forsøger at være i observationer, vil der altid være en mængde ’fiktion’ indblandet, som er skabt ud fra subjektets bias af sine iagttagelser. Så frem for at ”lade” som om observationerne er objektive, argumentere han for at fiktion med fordel kan bruges til at få det bagvedliggende budskab frem. Derfor er det ifølge ham acceptabelt at opdigte situationer og personer, hvis det har til hensigt at vise en større bagvedliggende budskab, som er fundet frem gennem videnskabelige studier.
Det er væsentligt at nævne at observationerne stadig er forfatterens version, og at denne har forsøget at forholde sig så objektivt som overhovedet muligt igennem beskrivelsen af begivenhederne. For at øge validiteten kan Fiction Science Theory med fordel kombineres med andre metodiske tilgange.