21. november 2018

Deltagerdemokrati

DEMOKRATIFORMER:

Deltagerdemokrati er en demokratiforståelse, der giver borgerne medindflydelse på de politiske beslutningsprocesser, og det forudsætter et stort folkeligt engagement og en bred politisk deltagelse. For at opnå den store og brede politiske deltagelse gennem hele den politiske beslutningsproces kræver det, at borgerne er engagerede og deltager aktivt i alle beslutninger, der vedrører dem personligt. Et krav er dog, at det er muligt at nå en fælles rationel enighed i politiske spørgsmål og diskussioner. [1]

Tilhængerne af deltagerdemokrati opfatter demokrati som et ideal, der først opnås, når alle deltager aktivt i demokratiet. Folket har netop kontrol med demokratiet gennem den meget aktive deltagelse, som derfor er en nødvendighed for, at demokratiet her kan fungere. Deltagelse opfattes bredt, og omfatter ikke blot politisk deltagelse, det omfatter også alle andre aktiviteter eksempelvis i lokalområdet. For tilhængere af deltagerdemokratiet er deltagelse ikke blot et mål for demokratiet, men menes også at kunne forbedre den enkeltes selvtillid, samt at have en opdragende funktion for den enkelte borger. (Internet 1)

Der er fire begrundelser for et deltagerdemokrati. Den første omfatter de institutionelle begrundelser. Hvor bred og direkte deltagelse påvirker de politiske beslutninger, er det lettere at indfri bestemte gruppers ønsker. Der skal være en bred folkelig deltagelse i nærdemokratiet, lokalsamfundet, og argumentet er, at det fører til en bred politisk deltagelse. Derudover menes deltagelsen at have en positiv effekt for den enkelte borger. Uanset om resultaterne kan måles eller ej, menes deltagelsen at styrke borgerens selvtillid, erfaring og sociale og menneskelige relationer. En tredje begrundelse er, at den øgede politiske bevidsthed, som kommer med deltagelsen, vil føre til større interesse og indsigt i politiske sager og andres interesser. Målet er her en selvrealisering for borgeren. Den fjerde og sidste begrundelse går på, at politik opfattes som kommunikation, og der skabes en dialog om fælles interesser mellem borgerne.[2]

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Østerud, Øyvind. (2005): ”Statsvitenskap- innføring i politisk analyse” 3. udgave, s. 139 – Universitetsforlaget – ISBN 82-15-00110-6
  2. [2]Østerud, Øyvind. (2005): ”Statsvitenskap- innføring i politisk analyse” 3. udgave, s. 139-140 – Universitetsforlaget – ISBN 82-15-00110-6

Comments

  1. Super brugbart indlæg, gode forklaringer! Men jeg mangler noget information om ham der har skrevet den, så jeg kan bruge kilden. Jeg kan jo ikke bare skrive Karsten? Hvad er hans efternavn og hans erhverv?

    mvh. Lonnie.

  2. Hej Lonnie,

    Tak for din positive respons..
    Jeg vil fremover huske at fÃ¥ tilføjet baggrundsinformation om forfatteren – ud over de eksterne kilder.

    Hermed lidt information, så du kan bruge artiklen:
    Karsten Krogsgaard Sommer f. 1981, Uddannet cand.scient.adm (Politik & Administration),
    Beskæftigelse: Selvstændig konsulent og politisk kommentator.

    Venlig hilsen Karsten

  3. thomas bak says:

    Hej,
    rigtig fin og pædagogisk gennemgang af de forskellige demokratiformer. Hvorfra stammer inddelingen af demokratiformerne i koordinatsystemet?

    M.v.h.
    thomas

  4. Hej Thomas,

    Tak for din positive respons 🙂

    Inddelingen stammer fra en forlæsning om demokratiformer med Johannes Andersen – Aalborg Universitet fra 2005. Senere har jeg selv anvendt den i semesterprojekter pÃ¥ Aalborg Universitet, men har ikke kunne opspore dens umiddelbare oprindelse (du er ikke den første herinde spørger efter kilde pÃ¥ figuren :)).

    Venlig hilsen
    Karsten

Speak Your Mind