21. november 2018

Introduktion til demokrati som styreform

Demokrati er et overordnet begreb, og der er mange forståelser af demokrati. Som oftest skelner man mellem to overordnede former: direkte og indirekte demokrati. Under direkte demokrati er det folket selv, som tager de politiske beslutninger, hvorimod det under indirekte demokrati, også kaldt repræsentativt demokrati, er valgte repræsentanter, som træffer beslutningerne. .[1]

Kernen i demokratibegrebet er relationen mellem borger og det politiske styre. Et demokratisk styre kan være opbygget på forskellige måder. En styreform ligger måske vægt på, at beslutninger træffes, således at de er i overensstemmelse med størstedelen af befolkningens ønske, hvorimod en anden ligger vægt på, at der via kommunikation skabes størst mulig enighed. En styreform kan ligeledes ligge vægt på at være et indirekte demokrati og en anden styreform et direkte demokrati. Figur 8.1 forsøger at skitsere denne relationen mellem disse variabler, og her præsenteres vi for fire demokratiformer. [2]

Den horisontale akse viser i hvor høj grad, borgeren er deltagende i beslutningsprocessen og afgør, om demokratiet er direkte eller indirekte, hvilket ses ud fra polerne. Den vertikale akse viser, hvor stor rolle offentlige drøftelser tillægges i forhold til flertallets vilje. Det individualistisk orienterede perspektiv, som den ene pol viser, indikerer, om den fælles vilje imødekommes ved at sammenfatte de individuelle viljer eller interesser og derved finde frem til et flertal. Det offentlighedsorienterede perspektiv, som den anden pol viser, er der, hvor den fælles vilje opstår som resultat af netop offentlige drøftelser. Disse drøftelser foregår i offentlige forsamlinger og har offentlige anliggender på dagsordenen. [3]

I figuren er indskrevet fire demokratiformer i forhold til, hvilke værdier de tillægger demokratiet. Øverst til venstre befinder konkurrencedemokratiet sig og ud fra placeringen ses, at denne demokratiform ligger vægt på et indirekte demokrati, samt styring efter flertallets vilje gennem det individualistisk orienterede perspektiv. Forbrugerdemokratiet, placeret øverst til højre, ligger vægt på direkte styre, samt på det individualistisk orienterede perspektiv. Det deliberative demokrati, placeret nederst til venstre, ligger vægt på indirekte demokrati, samt på det offentlighedsorienterede perspektiv. Endelig er der deltagerdemokratiet, placeret nederst til højre, som ligger vægt på direkte demokrati, samt det offentlighedsorienterede perspektiv. De fire demokratiformer adskiller sig fra hinanden enten ved styreformen eller ved måden, hvorpå de imødekommer den fælles vilje.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Svensson, Palle (2003): ”Folkets røst”,
    Aarhus Universitetsforlag – ISBN 87-7934-074-1
  2. [2]Torpe, Lars (2005): “Demokrati pÃ¥ nettet”, 1.udgave, Aalborg Universitetsforlag – ISBN 87-7307-734-8
  3. [3]Torpe, Lars (2005) 17-18: “Demokrati pÃ¥ nettet”, 1.udgave, Aalborg Universitetsforlag – ISBN 87-7307-734-8

Speak Your Mind