21. november 2018

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), fransk filosof og forfatter. Født i et håndværkerhjem i Genève. I 1728 forlod Rousseau sin læreplads, og rejste derefter rundt i Savoyen, Frankrig og Italien (som privatlærer).  I årene 1731 til 1742 studerede han på egen hånd musik, litteratur og filosofi. Han var således selvlært. Efter at have været ambasadesekretær i Venedig i årene 1742 til 1744 slog han sig ned i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med Denis Diderot, og kredsen af encyklopædister. I årene 1744 til 1749 skrev han bidrag til Encyklopædien om musik og politisk økonomi. Han blev hurtig kendt for sin kulturpessimisme, som førte til en del polemik med Voltaire og Diderot.

Udgivelsen af ”Samfundspagten” og ”Emile” (hovedværkerne) skabte stor modstand, og medførte at flere af hans tidligere værker blev forbudte. Rousseau måtte herefter gå under jorden, og indtil sin død, ofte skifte opholdssted.

Samtid

Jean-Jacques Rousseau levede i oplysningstiden fra ca. 1690 til ca. 1800. Perioden forud for oplysningstiden var præget af tiltagende brydninger: Borgerskabet var under fremvækst, og opsatte krav om at fÃ¥ del i magten, og angreb dermed enevælden position.  Kirken mistede hastigt troværdighed i takt med at naturvidenskaben udvikledes og kom med alternative løsninger end dem som kirken havde fremsat. Overordnet troede man pÃ¥ fornuften (heraf oplysningen) – den evne mennesket kan anvende til at forstÃ¥ verden og forbedre sin egen situation. Fornuften blev sat over fortidens folketro og religion. MÃ¥let for oplysningstidens rationelle menneske var viden, frihed og lykke.

(Hoved)værker:

  • La nouvelle Héloïse, 1761 (Ny Heloïse)
  • Émile, ou De l’éducation, 1762 (Emile)
    • Om børneopdragelse – udgivet sammen med samfundspagten.
  • Du contrat social, 1762 (Samfundspagten eller Den sociale kontrakt)
  • Les Confessions, 1765-1770 (Bekendelser, 1948)

Centrale begreber er:

Den sociale kontrakt: “Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker”, hvorved han mente, at vi havde indrettet politiske systemer, som ikke tillod os at være fri. Rousseau argumenterede for, at mennesket havde det bedst i sin naturtilstand, men at civilisationen og samfundet havde ødelagt det.

Rousseau brugte en form for en social kontrakt (ikke fysisk) som argument til at forstÃ¥, hvorfor individer kunne underkaste deres vilje til fælles vilje. I Hobbes’ naturtilstand var mennesket krigerisk, og dets liv ondt, brutalt og kort. De manglede den sociale kontrakt til at bringe dem ud af den tilstand. Rousseau mente ikke at man helt skulle ”tilbage til naturen”, men filosoferede primært om det gode liv tæt ved naturen, samt risikoen ved det civiliserede liv. Idéerne blev meget videreførte i den efterfølgende romantiske periode.

Den sociale kontrakt gjorde folkeviljen til den øverste lov, og var dermed et varsel om den franske revolution.

Syn på staten

Rousseau tror på folkesuverænitet og på det direkte demokrati. Han udtaler: ”Englænderne tror de er frie. Det er en alvorlig fejltagelse. De er kun frie, når de vælger deres repræsentanter. Så snart de er valgte, er de slavebundne, de er intet.”. Dette skal forstås sådan at de afgiver deres frihed til nogle valgte, og derved mister de deres ”personlige frihed”

Rousseau idealtilstand er at: “finde en form for sammenslutning, som med hele den fælles styrke forsvarer og beskytter hvert enkelt medlem og dets goder, og som er sÃ¥dan, at hver enkelt ved at forene sig med alle andre, alligevel bare adlyder sig selv, og forbliver lige fri som før”

”Folkeviljen” kan ses på 2 måder:

A. “the will of all”, der fremkommer ved at aggregere præferencer. En utilitaristisk forståelse af folkeviljen. – alle får mulighed for at stemme, og gennemsnittet af deres valg vil blive løsningen. (spørgsmålet om egen interesser ift. Statens interesse). Bentham teori om go’ liberalisme

B. “the common will”, der fremkommer ved at diskutere sig til enighed om “det fælles bedste”. En republikansk forståelse af folkeviljen, dvs. Rousseau) – se bort fra egeninteresser. Skal diskuteres fælles (offentlig debat) og skal argumenteres – skal være i nationen interesse.

For at nå frem til ”the common will” må borgerne tænke og handle upartisk. Det forudsætter: -at der ikke er store forskelle mellem indkomst og ejendom. Rousseau mener endvidere at borgerne skal opdrages til medborgerskab.

Sammenholdt er Rousseaus version af republikanisme med stærk folkesuverænitet og ”the common will”, et ideal som stiller store krav til borgeren. Rousseau teorier om staten bliver senere kritiseret af andre filosoffer.

Sammen hæng til andre:

1) David Hume forsøgte i 1765, at få ham med til England; men Rousseau, som mere og mere udviklede et forfølgelsesvanvid, følte sig også forfulgt der, og vendte derfor hurtigt tilbage til Frankrig. I 1770 slog han sig igen ned i Paris.

2) Rousseau tilhørte den gruppe af filosoffer, hvis ideer inspirerede den franske revolution.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Comments

  1. meget god side og meget inspirerrende i har hjulpet mig så meget. Tusind tak på mig om min kones vejne.

Speak Your Mind