21. november 2018

John Rawls

Rawls: En fælles formel for retfærdighed – grundprincipper for en retfærdig fordeling. For at kunne leve fredeligt sammen på tværs af forskellige religiøse og politiske overbevisninger.

  • utilitarismen et for svagt forsvar for individuelle rettigheder
  • en liberal lighedsfilosofi
  • grundlæggende borgerrettigheder er centrale i samfundet og de kan ikke gradbøjes.

Rawls er en rettighedsliberalist, anså utilitarismen som et for svagt forsvar mod totalitære styrer som fascismen og kommunismen. Han er liberalist, men ikke nyliberal som Nozick. Men snarere socialdemokrat eller socialliberal

Kernen i Rawls filosofi er at finde frem til en retfærdig fordeling, for det er kernen for at kunne leve fredeligt i et velordnet samfund.

  1. Indledning
  2. Rawls´s problemstilling.
  3. Rawl´s metode
  4. Rawls’s to retfærdighedsprincipperHvori består Rawl´s liberalisme?
  5. . Aktuelle problemstillinger med udg.pkt. i Rawls politiske filosofi.

1. Rawls problemstilling

“How is it possible that deeply opposed though reasonable comprehensive doctrines may live together and all affirm the political conception of a constitutional regime? What is the structure and content of a political conception that can gain the support of such an overlapping consensus? (John Rawls. Political Liberalism. 1993. p. xviii)

1) ”Deeply opposed comprehensive doctrins..” – ”The fact of pluralism”

2) ”Reasonable…” – ”Reasonable doctrins” er overbevisninger, der anerkender samme vilkÃ¥r for andre overbevisninger, dvs. anerkender at alle behandles med ”equal concern and respect”. Tolerance forudsætningen for at kunne træffe fælles bindende beslutninger, som accepteres af alle. Vi mÃ¥ anerkende at der er andre overbevisninger end vores egen. If. Rawls er et velordnet samfund, et hvor man efterlever demokratiske beslutninger selv om man e uenig i dem. Der skal være nogle grundlæggende retfærdighedsprincipper alle efterlever og er enige om.

3) ”Overlappende konsensus”: Enighed om nogle grundlæggende om nogle grundlæggende retfærdighedsprincipper på tværs af modstående overbevisninger. Ikke enighed om hvordan samfundet skal indrettes, for det er ikke muligt. I disse principper afspejles rimelighedskravet. Men også noget mere.

4) Hvori består sådanne retfærdighedsprincipper? Og hvordan finder vi frem til dem?

Rawl’s metode for at finde frem til retfærdighedsprincipperne

1) Personerne anbringes under et ”uvidenhedens slør”, hvor individuelle karakteregenskaber er skjulte. Ens holdning til retfærdighed vil blive præget af de grundlæggende interesser man har ud fra sin position i samfundet. Derfor er det nødvendigt med ”uvidenhedens slør”, der dog er et tankeeksperiment for at se hvilket retfærdighedsprincip man kommer frem til i fællesskab. For at nå en udgangsposition hvor vi alle er stillet helt lige.

2) Antager at personerne er:

a) rationelle: søger at fremme egne livsplaner

b) rimelige: vælger løsninger, der kan retfærdiggøres over for andre

3) Der vælges mellem basisgoder som:

A. Personlig og politisk frihed

B. Uddannelsesmuligheder og position i arbejdslivet

C. Indtægt og formue

De to retfærdighedsprincipper

1. Hver enkelt person skal have ret til det mest udstrakte system af lige grundlæggende friheder forenelig med et tilsvarende system af friheder for andre.

2. Sociale og økonomiske uligheder skal opfylde to betingelser:

a) de skal knytte sig til stillinger og positioner, der er åbne for alle på baggrund af fair chancelighed. Kan ikke gradbøjes, et ultimativt princip. Andre rettigheder kan gradbøjes, eksempelvis ytringsfrihed, man skal altid have respekt for andre. Ret til personlig ejendom er underlagt de ukrænkelige frihedsrettigheder, dog ikke retten til at eje produktionsmidlerne.

b) De skal være til den størst mulige fordel for de dårligst stillede i samfundet. Ulighed skal kunne begrundes, ellers er det ikke tilladt.

Ad 1) civile og politiske rettigheder

Ad 2) sociale rettigheder – ikke ligestillede med civile og politiske rettigheder. Det første princip står over det andet. Det første delprincip står over det andet delprincip.

Rawl’s liberalisme

Hviler på:

A. Individets rettigheder kan ikke tilsidesættes til fordel for hensynet til et fælles/kollektivt gode. ”Rights over good”. Overfor utilitarismen og kommunitarismen.(fællesskab forud for individuelle rettigheder) If. Rawls kan lokale beslutninger i fællesskab ikke overgå individuelle rettigheder.

B. Staten skal være neutral eller upartisk. Må ikke favorisere bestemte livsanskuelser på bekostning af andre. Alle skal behandles med ”equal concern and respect”.

Aktuelle perspektiver i Rawl’s teori

A. Hvor tungt bør hensynet til individets rettigheder veje overfor hensynet til ”almenvellet”? Terrorbekæmpelse eksempelvis, politiovervågning. Hvor Rawl’s vil være klart modstander.

B. Kan de retfærdighedsprincipper, Rawls opstiller bruges i praksis, dvs. som rettesnor for offentlig regulering?

C. Den multikulturelle udfordring

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Speak Your Mind