Jürgen Habermas

Udskriv / PDF

Demokratiteoretiker

Jürgen Habermas er født i Tyskland i 1929, hvor han voksede op i den lille by Gummersbach øst for Köln. Han fik sin doktorgrad i 1954 og opnåede i 1961 professorkompetence. Op gennem 60´erne, 70´erne og 80´erne har han udgivet en del publikationer, blandt andet kan nævnes hans hovedværk i to bind Theorie des kommunikative Handelns fra 1981. Efter at have arbejdet som journalist, som assistent ved Instituttet for Socialforskning i Frankfurt og have undervist i filosofi og sociologi ved Heidelberg og Frankfurt Universitet, vendte han tilbage til sit gamle professorat i Frankfurt i 1982, hvor han stadig er tilknyttet. ^[1]

Den deliberative demokratimodel er gennem mange år blevet præget af Habermas, som han beskrev den i sin bog Borgerlig Offentlighed, som udkom første gang i 1962. I bogen bruger han borgerlig offentlighed som et begreb, hvilket er et af de væsentligste begreber i Habermas´ skildring af demokrati. Først og fremmest skal der ved begrebet forstås et publikum af privatpersoner, som er fælles om at diskutere spørgsmål af betydning for statens udøvelse af sin autoritet. Borgerlig offentlighed fungerer dermed som et bindeled mellem befolkningen og staten. På den ene side formidler staten dens politik videre til borgerne, og på den anden side formidler borgerne deres interesser, som inddrages i den statslige beslutningsproces. Herved kommer det til syne, at borgerlig offentlighed hverken er en statslig eller privat position i samfundet, men et offentligt rum, hvor borgerne (private) samles som et publikum, hvor de kan præsentere de behov og interesser, de forventer dækket af staten. ^[2]

Habermas mener, at man i den politiske proces skal benytte sig af borgerens fornuft og tildeler borgeren en rationel tankegang, som, han mener, er indbygget i et hvert individ. Denne rationelle fornuft giver samtidig individet et rationelt syn på verdenen og samfundet og bygger på oplysning og viden, som opstår bl.a. ved social samkvem individer imellem, da man igennem samtale påvirker hinanden. Han forudsætter, at mennesket altid udtaler sig sandfærdigt og siger, hvad han/hun mener, hvilket er grundlaget for den fornuftige borger. ^[3]

Rationel fornuft har stor betydning i Habermas´ begreb om kommunikativ handlen. Dette begreb tager udgangspunkt i, at vi som individer og borgere bestræber os på at opnå enighed, når vi taler sammen. Udover den rationelle fornuft, som individerne bidrager med til samtale, indeholder samtalen i sig selv en kommunikativ fornuft, fordi kommunikationen og diskussionen i samtalen i sig selv bidrager til en enighed, hvis individer bare fortsætter samtalen længe nok. ^[4]

Habermas erkender, at der kan ske brist i den kommunikative handlen, da individer på trods af fornuft er individuelle og dermed har individuelle præferencer. Bristen kan ske, hvis uenighed ikke kan opnås, når individer har forskellige interesser, hvad gælder et politisk emne, eller hvis en beslutning skal tages, uden at der har været tid til at indhente nok information eller fortsætte samtalen længe nok. I denne forbindelse præsenterer Habermas flertalsprincippet. En beslutning må endnu tages på trods af uenighed, og det er her, at den fælles vilje sejrer. Dog skal medtages, at Habermas mener, at flertalsprincippet ikke yder retfærdighed overfor borgerne, fordi beslutningen ikke kan accepteres af alle, hvilket ellers er vigtigt i den deliberative demokratiforståelse. Han godtgør det med, at mindretallet stadig har mulighed for at arbejde for deres synspunkt og ved en senere lejlighed har mulighed for at sejre. Flertalsprincippet medfører diskussioner og beslutninger i offentlige rum, samt ved afstemninger. ^[5]