Grundloven deler magten i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. De tre magter er uafhængige af hinanden og kontrollerer samtidig hinanden.
- Den lovgivende magt
Folketinget har den lovgivende magt. Det er kun Folketinget, der kan vedtage love og dermed bestemme, hvilke regler der skal gælde i landet. Folketinget har også en anden særlig vigtig opgave, nemlig at vedtage budgetter for Danmark. Og så kontrollerer Folketinget, hvordan regeringen fører lovene ud i livet.
- Den udøvende magt
Regeringen har den udøvende magt. Det betyder, at det er regeringens opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.
- Den dømmende magt
Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget. Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven. Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en dommer skal dømme. Dommerne kan heller ikke afskediges af Folketinget eller regeringen.
Magtbalancen
Den lovgivende og den udøvende magt, dvs. Folketinget og regeringen, afbalancerer hinanden på denne måde:
Dronningen – ingen reel magt
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten helt tilbage til 1849. Det betyder, at noget af teksten ikke ikke forstås ordret. Grundloven siger f.eks., at kongen og Folketinget i fællesskab har magten til at lovgive. Sådan er det ikke i virkeligheden. Folketinget har eneretten til at vedtage love. Dronningen skal bare skrive lovene under. Der står også i grundloven, at kongen har den udøvende magt. I dag betyder det, at dronningen rent formelt udnævner ministrene i en regering. Hun har ingen indflydelse på, hvem der skal være minister. Det bestemmer statsministeren. Så i praksis står dronningen altså uden for magtens tredeling.
Ideen med tredelingen
Tredelingen af magten forhindrer, at én person eller ét statsorgan alene har magten, hvilket kunne føre til magtmisbrug. Hvis kun én person havde magten, kunne han eller hun f.eks. selv bestemme, hvad der skulle stå i en lov, og hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt. Magtens tredeling er derfor afgørende for, at et demokrati fungerer.
Hvor stammer ideen fra?
Ideen med tredelingen af magten stammer fra den franske filosof Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755). Han skrev i en bog i 1748, at den øverste magt burde fordeles over institutioner, der hver for sig er uafhængige og kontrollerer hinanden og dermed har en vigtig funktion i samfundet.
Montesquieus idé blev et forbillede ved udformning af næsten alle de frie forfatninger, der blev gennemført i det følgende århundrede. Også for den danske grundlovs § 3 om magtens tredeling.