21. november 2018

Marcus Tullius Cicero

– romersk politiker som levede fra 106-43 f.Kr.
– skrev to vigtige værker,
De re publica (Om staten) og De legibus (Om lovene)

Cicero tilhørte af fødsel ridderstanden. Han opnåede i 63 f.Kr. Roms højeste embede, konsulatet.

Den historiske kontekst

Cicero lever i den hellenistiske-romerske periode (300 f.Kr. – 400). En periode som ikke kan sammenlignes med den græske bystat og det antikke demokrati. Den væsentligste forandring er at mennesket ikke længere er en del af et fællesskab (bystat/polis) men et individ underlagt en universel lov (og fornuft). Størrelsesordenen ændres og bystaterne er blevet skiftet ud med empirier og samfundet bestÃ¥r nu af individer frem for husholdninger.

Kernebegreber

Cicero var sammen med Thomas Aquinas en af naturrettens klassikere. Naturretstænkningen går ud på at der findes en lov som står over de skrevne retsregler og sædvaner som eksisterer i samfundet – en naturlig lov, som er evig og almengyldig. Erklæringerne om menneskerettighederne stammer bl.a. fra denne ide.

Styreformer

I bogen De re publica, som består af en samtale med Scipio, sættes de ”rene” statsformer op mod hinanden.

Kongedømme: én enkelt person har den politiske myndighed, Aristokrati: magten ligger hos en snæver kreds af få udvalgte og Demokrati: folket har al magten. (en tredeling som vi kender fra Platon og Aristoteles).

Det største problem ved de ”rene” styreformer er, at de alle har tendens til at forfalde. Derfor anbefaler Scipio en forfatningspolitisk forholdsregel: Hverken kongedømme, aristokrati eller demokrati indføres i ren form. Den bedste styreform er en afbalanceret blanding af de tre ”rene” styreformer [1]

Scipio nævner Roms udvikling som et eksempel på hvordan et balanceret politisk system kan opstå gennem gradvis tilpasning af institutioner til sociale realiteter.

Lederens opgave er at skabe retfærdighed.

Den naturlige lov og samfundets love

I De legibus videreudvikler Cicero ideen om den naturlige lov. En lov som alle mennesker ed brug af fornuften kan finde frem til en naturlig lov for rigtig livsførelse.

Ifølge Cicero er hensigten med at have offentlige love, at man tager hensyn til borgernes sikkerhed, statens integritet og ønsket om at gøre borgernes liv lykkelig og fredelig.

Cicero pointerer her, at alle skrevne love (offentlige/samfundet) som bryder med den naturlige lov er uretfærdige, uanset hvor godt de falder sammen rådende værdier og opfatninger i et samfund.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1] Se nærmere uddybning af den bedste styreform i “Malnes, Raino & Midgaard, Knut: “Politisk Tenkning”, 2004.

Speak Your Mind