21. november 2018

Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger pÃ¥ Karl Marx’ analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev pÃ¥ indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx’ navn af Friedrich Engels.

Marxismen: (forklare)

-       Ønsker at forklare udviklingen ud fra en samfundsmæssig udvikling. Vil undersøge tendenserne i samfundet, for at opnå en bredere sammenhæng.

-       Fænomener (fx sociale) kan kun forstås i en bredere sammenhæng, og

-       Vi kan kun forklare virkeligheden gennem teoretiske abstraktioner.

Marxistisk videnskabsteori

Marxisten: for at forstå menneskets handlen og sociale fænomener må vi forstå de bagvedliggende samfundsmæssige betingelser.

  • ingen sammenhæng med den politiske marxisme
  • mÃ¥let er at forklare de samfundsmæssige strukturer
  • bevidstgørelse om samfundet
  • folk som er inspireret af marxismen; Jürgen Habermas, Bourdieu, Bauman m.fl.

Basis og overbygning

Den samfundsmæssige basis: de grundlæggende økonomiske strukturer består af; produktivkræfter (viden, teknologi, arbejdskraft) og produktionsrelationer (ejendomsforhold produktionsmidler og fordeling af produktionsresultater).

– Den samfundsmæssige overbygning: det politiske og ideologiske niveau (fx religion, moral, etik).

Der er forskellige påvirkninger mellem basis og overbygningen; historisk-materialisme (samfundsudviklingen bestemmes af iboende modsætninger) og dialektisk-materialisme (samfundsudviklingen bestemmes gennem gensidige påvirkninger).

Fire kernemarkører:

Generelt handler de fire kernemarkører om Marx´ syn på kapitalismen. Emner som løn, arbejde, merværdi, varer, det borgerlige samfund, produktion, produktionsmidler, markedsøkonomi mm. Emner som bliver diskuteret og som han udtrykker hans utilfredshed over. Har lidt svært ved at se hvor det videnskabsteoretiske felt ligger, men det er nok bare at det er de samfundsmæssige strukturer man skal forstå, for at kunne forklare noget…

  • videnskabelig realisme: marx´ videnskabelige realisme er det videnskabsteoretiske kernepunkt i hans kritik af den politiske økonomi. (Eks. Marx´ vareanalyse og lønformen)
  • dialektik:
  • samfundets historiske og kapitalistiske karakter:
  • den kommunistiske vision: hans samfundsmodel. Marx giver udtryk for at kapitalismen er en nødvendig forløber for kommunismen. Marx fordømmer kapitalismen.

Tre hovedtyper af marxisme:

  1. klassisk marxisme: en indadvendt og eksklusiv form for marxisme. De fokuserer på de genuint (ægte) revolutionære (videnskabs)teoretiske og politiske træk ved marxismen. Centrale problemstillinger: klasser og revolution, (mer)værditeori og udbytning.
  1. post-marxisme: den klassiske marxisme blev efterfulgt af post-marxismen i den marxistiske hovedstrøm fra midten af 1980érne og fremefter. Hvor den klassiske marxisme lukkede af, åbnede post-marxismen sig op. Kernepunkter der blev udfordret: klassers centralitet, historisk nødvendighed og revolutionens uafvendelighed.
  1. neo-marxisme: hvis den klassiske marxisme og post-marxisme står overfor hinanden som tese og anti-tese, så er neo-marxisme set som et projekt på mange måder en syntese.

Kritik af marxismen:

-       Popper mener ikke at marxismen er en videnskabelig teoribygning [1]

-       Popper mener, at marxismen vover de store skridt, fordi den føler sig som bærer af den uomgængelige historiske udvikling. Men her overskrider den sin videnskabelighed. En ”uomgængelig historisk udvikling” er ikke et videnskabeligt begreb [2]

-       Ifølge Popper er et marxistisk samfund ikke et eksempel på et åbent samfund [3]

-       Frankfurterskolen er inspireret af marxismen. Overfor positivismen ville Frankfurterne stille en ”kritisk teori” (som skal ses som deres betegnelse for marxismen,) med et klart engagement i menneskehedens frigørelse og med forbillede i Marx´ Das Kapital [4]

Marxismen er realistisk og objektivistisk [5]

Kilder:

Den primære kilde til artiklen om ‘Marxisme’ er “Kompendie til Videnskabsteori – Samfundsvidenskablig basisÃ¥r 2005, Aalborg Universitet.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 111).
  2. [2]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 116).
  3. [3]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 118).
  4. [4]Søren Kjørup: Forskning og samfund, s. 153).
  5. [5]Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, s. 156-157

Speak Your Mind