21. november 2018

Niccolò Machiavelli

Fødsel, nationalitet, profession

Machiavelli blev født i den italienske bystat Firenze i 1469. Han var politisk filosof, historiker og digter. Han var embedsmand/diplomat i årene 1498 – 1512.

Historiske samtid / kontekst

Machiavelli levede i en meget turbulent del af Italiens historie. Det var en tid præget af skiftende alliancer og krige bystaterne imellem, men også militær indblanden fra stormagterne Spanien og Frankrig. Også i Firenze hvor Machiavelli levede var der skiftende ledere. Indtil 1498 blev Firenze styret af medicierne. I 1498 blev det så til en republik, hvorved der blev plads til Machiavelli som diplomat og embedsmand. I 1512 overtog medicierne igen magten indtil 1527. I forbindelse hermed blev Machiavelli fængslet i en kortere periode hvorefter han blev forvist fra Firenze til en familieejendom et stykke fra byen.

Værker

Det var i forbindelse med ovennævnte forvisning, at Machiavelli skrev sine værker:

  • ”Fyrsten” fra 1513, er 26 korte kapitler med rÃ¥d til en fyrste om at erobre og opretholde magten.
  • ”Discorsi” (Drøftelserne) fra 1513-17 er delt i tre dele: Første del handler om forfatninger og indre forhold, anden del om militær og ydre forhold og tredje del om lederskab.

Desuden har han skrevet ”Krigskunsten” fra 1521, samt bøger om Firenzes historie og et skuespil: ”Mandragola”.

Syn på staten

Machiavelli bliver pga. sine to hovedværker, Fyrsten og Discorsi, ofte set som en mand med to ansigter. I Fyrsten er han den onde, mens han i Discorsi fremstår som den gode.

I Discorsi fremgår det at han anser republikken, som en blandet statsform med elementer fra både monarki, aristokrati og demokrati, som den ideelle styreform. Det er den han mener sikrer både frihed og effektivitet bedst over tid.

Hvis de af Machiavelli opstillede og i øvrigt krævende betingelser for oprettelsen af en republik ikke er opfyldt, mener han imidlertid at monarkiet er den bedste styreform. I givet fald sigter Machiavelli dog først og fremmest efter at begrænse monarkens magt fx ved et senat, der gør at monarken styrer efter love og med almenvellet for øje. Et absolut/enevældigt monarki identificerer Machiavelli som et tyranni. Dette gør han dog ret inkonsekvent, da han tydeligvis mener at der er visse politiske situationer hvor han finder det bedst at monarken har uindskrænket magt for at kunne løse de forhåndenværende problemer. Dette skal naturligvis ses i forhold til hans historiske samtid.

I Fyrsten ser Machiavelli på hvordan et monarki bedst kan bevares og styrkes. Der fremkommer et noget broget forhold mellem politik og moral, og der er jf. titlen på værket hovedsageligt vægt på fyrstens rolle. Han lægger især vægt på at fyrsten ideelt både skal være elsket og frygtet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det bedre at være frygtet end elsket. Man må dog for alt i verden ikke blive forhadt. Samtidig må fyrsten ”ikke vige bort fra det der er godt hvis dette er muligt, men være i stand til at gøre det der er ondt hvis det er nødvendigt.”

Kernebegreber hos Machiavelli

Han fremkommer med et nyt syn på det gode samfund, magt etik og moral adskilles. Magten er det overordnede mål

Han lægger kimene til en begyndende sekularisering.

Han laver teorier om en skelnen mellem frigørelse og skabelse af frihed. Han mener det er nødvendigt at samle magten for at opnå befrielse, og at dele magten for at opretholde frihed.

Han kommenterer i øvrigt på forskellen mellem ”er” og ”bør”: ”Mellem livet , som det er, og som det burde være, er der så stor forskel, at den der ikke tænker på, hvad mennesker gør,  en kun interesserer sig for, hvad de burde gøre, snarere ødelægger end gavner sig selv.”

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Speak Your Mind