21. november 2018

Robert Dahl

Demokratiteoretiker:

Robert Dahl er født i USA i 1915. Han har siden 1946 været ansat på Yale University. Fra 1964 var han professor i politisk videnskab, og siden hen har han forsat sit forfatterskab som professor emeritus. Dahl mener, at der findes mange forskellige bud på demokratiteori, som oftest ser forskelligt på, hvad det ideelle demokrati er. Han bruger selv eksemplet med en forening, hvor medlemmerne skal have mulighed for at gøre deres indflydelse gældende på samme vilkår som de øvrige medlemmer. I denne forbindelse opsætter Dahl fem normer for demokrati: [1]

1. Medbestemmelse
2. Lighed i valg
3. Opnåelse af begrundet indsigt
4. Kontrol med dagsordenen
5. Ingen udelukkelse af voksne

Medbestemmelse:
Alle skal have mulighed for at fremsætte sine synspunkter om en politik overfor de øvrige borgere. Dahl benytter igen eksemplet med en forening, hvor alle medlemmer skal have mulighed for at give sin mening til kende om foreningens politik.

Lighed i valg:

Alle skal være lige og have den samme vægtning i forbindelse med valg. I forbindelse med et parlamentsvalg skal alle borgere således have de samme muligheder for at stemme, og stemmerne skal optælles sidestillet.

Opnåelse af begrundet indsigt:

Alle skal indenfor en rimelig tidsramme have mulighed for at blive informeret om den relevante alternative politik samt konsekvenser heraf. (

Kontrol med dagsordnen:

Alle skal have mulighed for at beslutte, hvilke sager der bliver sat på dagsordnen. Dette betyder, at den demokratiske proces på baggrund af de foregående tre normer aldrig går i stå. Det skal altså være muligt for alle løbende at tilføje områder til den politiske dagsorden.

Ingen udelukkelse af voksne:

Alle voksne, eller i det mindste de fleste voksne med fast bopæl, skal have de fulde borgerrettigheder, der er indeholdt i de første fire kriterier.

Dahls fem normer gælder både på mikro- og makro niveau, da essensen af demokratiopfattelsen er identisk. I en forening såvel som i en stat som ønsker at være demokratisk, skal alle fem normer være opfyldte, for at der er de bedste muligheder for et godt demokrati. Dermed er det ikke sagt, at det bliver ideelt, da man ifølge Dahl kun kan tilstræbe et ideelt demokrati og aldrig skabe et. [2]Han ser således borgerinddragelse som en vigtig brik til et succesfuldt demokrati. I sin bog Democracy and it’s crises fra 1989 opsætter han to væsentlige kriterier:

1) Oplyst forståelse – at alle borgere skal have mulighed for – på basis af fri og fuld information – at danne sig en mening om de spørgsmål, der skal tages demokratisk stilling til.

2) Effektiv deltagelse – at alle borgere skal have mulighed for at give udtryk for deres synspunkter på sådanne spørgsmål og for at kunne påvirke resultatet.

Sigtepunkterne er således, for det første muligheden for fri meningsdannelse og for det andet den lige og effektive mulighed for at fremføre præferencer. Dette hænger godt sammen med Dahls fem tidligere omtalte normer for det ideelle demokrati.

For at imødekomme de ideelle demokratiske kriterier er der nogle normer og rammer, som skal være opfyldt. I denne forbindelse kan forskellige forhold i landet undersøges. Eksempelvis kan der ud fra det historiske forløb ses, hvorvidt der er en bred folkelig og effektiv deltagelse i det politiske liv, samt om situationen i den politiske sfære bliver omtalt i daglig tale og i videnskabelige diskussioner, og yderligere om borgerne omtaler staten som et demokrati. Resultaterne af en sådan undersøgelse vil være, at der skal være nogle allerede demokratiske institutioner tilstede, som udgør minimumskravene for, hvad der kan blive omtalt som et demokratisk land. (Jakobsen 1999: 75)

Den første institution er repræsentanter, der er valgt af borgerne, og som varetager styrets politiske afgørelser. Borgerne har dog de rettigheder, at de kan stemme deres valgte repræsentant ud, såfremt de ikke er tilfredse med dennes virke. Dette leder frem til den anden institution, som er kravet om frie, lige og hyppige valg. Den tredje institution er kravet om ytringsfrihed til alle borgere, hvor alle borgere skal have ret til at ytre sig uden at blive straffet, også selvom det, man siger, kan skade demokratiet. Borgerne skal desuden have ret til at søge alternativ information fra kilder, der er uafhængige af styret og politiske grupper, så individet kan forholde sig kritisk, såfremt dette er nødvendigt. Disse alternative informationskilder skal være beskyttet af loven, således at de kan informere frit og åbent. Borgerne skal endvidere have ret til at danne uafhængige politiske grupper eller foreninger, da der skal være forsamlingsfrihed i enhver demokratisk stat. Den sidste, nok mest vigtige institution er, at der skal være omfattende borgerrettigheder, som sikrer, at ingen borger i landet kan nægtes de rettigheder, som er tilgængelig for andre, som de ovenstående institutioner er baseret på. (Dahl 2000: 70)

Demokrati er, som de fleste forskere i dag er enige om, den bedste og mest stabile styreform, der findes. Dahl erkender, at der er en række brister i demokratiet, men disse er dog af mindre betydning, når man ser på de overordnede goder, som et fungerede demokrati fører med sig: [3]

1. Demokrati bidrager til at forhindre et styre af grusomme og ryggesløse autokrater
2. Demokrati garanterer sine borgere et antal fundamentale rettigheder, som ikke-demokratiske systemer ikke yder og ikke kan yde.
3. Demokrati sikrer sine borgere et større mål af personlig frihed end noget andet tænkeligt alternativ.
4. Demokrati hjælper folk med at beskytte deres fundamentale interesser.
5. Kun et demokratisk styre kan yde den maksimale mulighed for personer til at udfolde selvbestemmelsesrettens frihed – det vil sige at leve under love, de selv har valgt.
6. Kun et demokratisk styre kan yde de maksimale muligheder for at udvise moralsk ansvarlighed.
7. Demokrati fremmer menneskelig udvikling i større omfang end noget muligt alternativ.
8. Kun et demokratisk styre kan fremme en relativ høj grad af politisk lighed.
9. Moderne repræsentative demokratier udkæmper ikke indbydes krige.
10. Lande med demokratisk styre har en tendens til at være mere velstående end lande med ikke-demokratisk sture

Der kan således ikke være nogen tvivl om, at Dahl er en stor fortaler for demokratiet. Han ser dog nogle problemer med den repræsentative måde at føre politik på. Eksempelvis ser han problemer i forholdet mellem politiske og bureaukratiske eliter. Borgerne uddelegerer en enorm, tilnærmelsesvis uindskrænket magt til myndighederne. Denne magt bliver kontrolleret igennem førnævnte kriterier og institutioner, men den løbende kontrol er ikke altid konsekvent, hvilket kan medføre, at de styrende eliter har et for stort spillerum, hvilket umiddelbart må anses som værende udemokratisk. På den positive side kan man dog nævne, at eliterne konkurrerer, hvilket giver en positiv demokratiske sideeffekt. I et pluralistisk demokrati har de måske nok en større magt end den enkelte borger, men dog ikke en despotisk magt, som man ser i ikke-demokratiske stater. [4]

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Dahl, Robert A. (2000): ”Om Demokrati” 1. Udgave, s. 32-38 -Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck – ISBN 87-17-07010-4
  2. [2]Dahl, Robert A. (2000): ”Om Demokrati” 1. Udgave, s. 37 -Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck – ISBN 87-17-07010-4
  3. [3]Dahl, Robert A. (2000): ”Om Demokrati” 1. Udgave, s. 51 -Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck – ISBN 87-17-07010-4
  4. [4]Dahl, Robert A. (2000): ”Om Demokrati” 1. Udgave, s. 90-91 -Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck – ISBN 87-17-07010-4

Speak Your Mind