21. november 2018

Robert Nozick

– levede fra 1938 til 2002
– hans hovedværk er
Anarchy, State and Utopia (1974). Femten år senere udgiver han The Examined Life (1989), hvor han begrunder det synspunkt at sociale fællesværdier bør være en normativ rettesnor for lovgivningen og politisk styring (talsmand for kommunitarisme).

Den historiske kontekst

Nozicks værk Anarchy, State and Utopia (1974) er indlejret i en amerikansk universitets-kontekst i begyndelsen af 1970érne. Det var også i tiden hvor Vietnam-krigen udspillede sig og i en tid hvor velfærdssamfundet tog sin fart. Nozick skrev bogen Anarchy, State and Utopia (1974) som en kritik af John Rawls hovedværk Theory of Justice (1971). Nozicks hovedværk kan ses som en eksponent for højreliberalismen, mens Ralws hovedværk kan ses som en eksponent for venstreliberalisme.

Ideologisk retning

Liberalisme, nærmere en moderne form for liberalisme. Han er en af nyklassikerne indenfor ny-liberalismen.

(Bogen Politisk Tenkning)

Hvad er en rettighed?

En person har en rettighed hvis og bare hvis han eller hun kan stille krav på egne vegne, overfor en anden person eller institution, om at blive behandlet på en bestemt måde. Denne definition har tre komponenter: at stille krav, på egne vegne (individualistisk) og en bestemt adressat (modtager).

Juridiske rettigheder er stadfæstet i lovbøger, og håndhæves af statsmagten eller internationale institutioner. Moralske rettigheder optræder i den løbende diskussion om hvordan folk bør handle og hvilken slags institutioner samfundet burde have.

Der kan opstå uenigheder om hvilke moralske rettigheder folk kan have, fx ytringsfriheden.

Ejendomsrettigheder

At bruge et menneske som et middel…..

Ejendomsrettigheder sætter absolutte stengsler mod indgreb i menneskers liv. Nozicks ræsonnement om ejendomsrettigheder er kernen i en teori om retfærdighed, teorien har tre led.

1)    for det første har alle ret til resultatet af sit eget arbejde

2)    for det andet har alle ret til goderne han/hun skaffer sig gennem frivillige transaktioner – gennem bytte, køb og salg

3)    for det tredje har alle ret til erstatning eller kompensation hvis nogen berøver dem noget de har skaffet sig på ærlig vis

Kommunitarisme

Liberalismens modpol i samtidsfilosofien var kommunitarisme, og ironisk nok er Nozick på visse punkter talsmand for kommunitarisme. I værket The Examined Life (1989) begrunder han at sociale fællesværdier bør være en normativ rettesnor for lovgivningen og politisk styring.

Nozick skriver, at ”Den liberalistiske position som jeg engang indtog, nu står for mig som utilstrækkelig, delvis fordi den ikke evner at indarbejde de medmenneskelige hensyn……”[1]

Tanken er, at offentlige institutioner skal gøre mere end blot at beskytte de individuelle rettigheder. De skal opfylde en mere ekspressiv rolle.

Politica – Kasper Lippert-Rasmussen

Venstreliberale anser social ulighed som værende et resultat af faktorer, der har en sådan karakter, at de ikke kan legitimere social ulighed. Det er derfor statens opgave at mindske indflydelsen af, hvad de anser som resultat af held eller uheld, fx dårlige eller gode opvækstvilkår.

John Rawls er den mest fremtrædende venstreliberale tænker.

Højreliberale benægter at staten legitimt kan intervenere (blande sig i) i folks frie transaktioner (handlinger). Den eneste legitime stat er natvægterstaten. Nozick, Hayek og Gauthier er de mest fremtrædende højreliberale tænkere.

Nozick begrunder sin højreliberalisme med selvejerskabstesen. Denne tese siger, at enhver person har et uindskrænket ejerskab over sig selv og sin krop. Kun en selv har ret til at bestemme, hvad der skal ske med ens liv og krop.

Med udgangspunkt i denne tese argumenter Nozick for at personer kan erhverve en lige så ukrænkelig ejendomsret over eksterne ressourcer, hvilket indebærer at enhver beskatning der ikke skal finansiere håndhævelsen af personers ejendomsret, udgør en krænkelse af de beskattedes rettigheder.

Nozicks rettighedsteori

Hans teori har tre elementer:

1)    princippet for retsmæssig tilegnelse

2)    princippet for retsmæssig overførelse

3)    genopretningsprincippet

Konklusionen på diskussion af Nozicks princip om retsmæssig overførelse er, at Lockes proviso er uacceptabel…

De fleste principper for, hvilken fordeling der er den moralsk rigtige eller retfærdige, er hvad Nozick kalder sluttilstandsprincipper. Utilitarisme er nok det mest velkendte sluttilstandsprincip. Utilitarister mener, den rigtige fordeling er den, der maksimerer nytten.

Alternativet til sluttilstandsprincippet er et historisk princip (mønstrede og ikke-mønstrede). Nozicks rettighedsteori er ikke-mønstret.

Wilt Chamberlain diskuterer hvorvidt Nozicks rettighedsteori er ikke-mønstre.

Frihed

Nozicks begreb om frihed er stort set identisk med Lockes. Locke opererer med et moraliseret frihedsbegreb. Frihed for Locke er, at andre ikke forhindrer en i at gøre det, som man ifølge naturloven har ret til at gøre.

Minimalstat

Nozicks projekt er at vise, hvordan en stat kan opstå med det formål at beskytte rettigheder, uden at den selv bryder disse. Formålet er altså at beskytte friheden og ejendommen hos den enkelte. Ifølge Nozick er en omfordelende velfærdsstat forbundet med begrænsninger i den individuelle frihed. Velfærdsstaten er derfor illegitim.


[1] Uddrag fra et citat fra The Examined Life side 286-287.

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Speak Your Mind