11. december 2018

Værdibaseret ledelse

Værdibaseret ledelse ses som svar på det pres, de moderne velfærdsstater er under i dag, hvorfor ændringer i de offentlige organisationers ledelse ofte ses som nødvendige, og der er et vist pres for øget effektivitet og bedre ledelse. Presset kommer af at brugerne af offentlig service ikke vil opfattes som borgere, men som kunder og forbrugere. Informanterne benævnte faktisk også borgerne som kunder under interviewene. Dernæst gør økonomien, at der er et krav om øget effektivitet og mere service uden det koster mere. 1

De nye krav har også medført et nyt pres på ledelsen i offentlige organisationer, hvor der er fire større udfordringer: 2

  1. Krav om mere professionel ledelse
  2. Nødvendigt med øget strategisk overblik
  3. Øget krav om åbenhed i den offentlige sektor
  4. Øget budgetpres

På baggrund af disse udfordringer har det offentlige taget flere nye ledelsesprincipper til sig, deriblandt værdibaseret ledelse, som man i dag ser i vid udstrækning i det offentlige. Værdibaseret ledelse ses bl.a. som et alternativ til New Public Management. 3

Værdibaseret ledelse har ikke noget egentligt teoretisk udgangspunkt, men er mere praktisk orienteret. Værdibaseret ledelse kommer oprindeligt fra det private erhvervsliv, men benyttes i høj grad i det offentlige erhvervsliv 4. Det anses som værende en metode til at udvikle organisationer, og giver mulighed for at indføre nye værdier i hele organisationen, der kan påvirke effektiviteten 5.

Hensigten og tanken bag værdibaseret ledelse er, at man i en given organisation kan skabe nogle fælles holdninger og værdier, der vil kunne fungere som retningslinjer for medarbejderne, der af sig selv skal kunne træffe de beslutninger den øverste ledelse ønsker ud fra værdierne, som organisationens ledelse har besluttet sig for. 6 Organisationen vælger et sæt værdier, den vurderer som værende vigtigere end andre, organisationen forpligtiger sig dermed til at leve op til disse værdier.7

Det betyder, at organisationen ledes og bygger på de fælles værdier, man er blevet enige om skal være gældende. Værdierne kan være valgt af organisationens ledelse eller delvist bestemt af omgivelserne. Værdierne er et sæt positivt ladede værdier, der på en gang peger i en bestemt retning, men som også ofte er uklare. Men de fungerer bedst, hvis de udtrykker ledelsens egne holdninger, og den dermed kan demonstrere værdierne i praksis.8

Når en organisations topledelse vil indføre værdibaseret ledelse, og der findes en række fælles værdier i organisation, er det topledelsens ansvar at vælge de rette værdier og et passende begrænset antal. Vælges der for mange værdier risikerer man, at de ikke giver mening for den enkelte medarbejder at arbejde efter værdierne i det daglige.9

Den store udfordring ved værdibaseret ledelse bliver for en leder at udvælge nogle nøgleværdier, og opbygge en organisationen der er tilpasset de værdier, opfattelser, forventninger og normer, der præger organisationen og dens omgivelser. Hensigten med den værdibaserede ledelse er således at give organisationen funktion indenfor disse rammer, og dermed legitimere denne. Dette kræver imidlertid en ledelse der opfylder fire kriterier:

-        Udformer visioner og mål for organisationen

-        Sikre at de fastsatte mål kan indfries

-        Forsvare organisationens værdigrundlag mod de udfordringer der måtte opstå

-        Håndtere interne konflikter

En fare er imidlertid, at dårlig ledelse eller andre organisatoriske vanskeligheder underminerer og ødelægger de fælles holdninger, der ellers er princippet bag den værdibaserede ledelse. For at imødekomme dette må en ledelse mindst sørge for at give indflydelse til medarbejderne og vise konsekvens ved f. eks at statuere eksempler.10

Men skal værdibaseret ledelse give nogen mening, skal det resultere i en forbedring for medarbejderne og brugerne, ellers vil de fælles værdier ikke blive implementeret fuldstændigt. Desuden kan en organisation i krise ikke løse alle sine problemer alene ved værdibaseret ledelse, medmindre de værdier der ønskes, skal være gældende i hele organisationen, kan påvirke organisationsstrukturen og ledelsen. Skal de nye værdier ændre noget, så skal de påvirke hele organisationen. Alle medarbejderne skal forandre sig i takt med de nye værdier.11

5.1.1. Demokratisk proces

I praksis skal hele organisationen bakke op, hvis implementeringen af værdibaseret skal være en succes, og det bør ske på baggrund af en demokratisk proces internt i organisationen. Er der tale om en politisk organisation som eksempelvis en kommune, er de administrative topledere nødvendige for at realisere politikernes hensigter. Mellemlederne skal sørge for, at topledernes intentioner føres ud til alle medarbejdere. For medarbejderne er det afgørende, at de med værdibaseret ledelse oplever en fordel i forhold til deres daglige arbejdsbyrde.12

For at den værdibaserede ledelse bliver en succes i en organisation, skal medarbejderne trænes til at integrere værdierne i opførsel, kommunikation, beslutningstagen osv. Derudover skal alle medarbejdere føle et medejerskab med de pågældende værdier, så en demokratisk proces er en nødvendighed.13

Mellemlederne opfattes alligevel som værende yderst vigtige for at opnå en succesfuld implementering af værdier, mellemlederne fungerer som den daglige ledelse, og har dermed gode muligheder for at komme i kontakt til alle medarbejder, og derved få et kendskab til medarbejdernes daglige problemstillinger. 14

5.1.2. Kritik af værdibaseret ledelse

Der er i forbindelse med ”udbredelsen” af værdibaseret ledelse også fremkommet teorier, som kritiserer værdibaseret ledelse. Dette inddrages for bedre at kunne analysere fordele og ulemper ved værdibaseret ledelse.

Værdibaseret ledelse kritiseres for, at værdierne på afstand virker flotte og imponerende, men i virkeligheden kun er tomme ord, der ikke har nogen egentlig betydning, og derfor ikke helt efterleves i organisationen. Desuden lyder et kritikpunkt, at værdierne ofte er så generelle, at man ville forvente det var en selvfølge i organisationen, som f. eks i retning professionalisme, ansvar, integritet og indstilling. Alle er det værdier, man burde forvente der allerede fandtes i enhver organisation, værdier man derfor ikke behøver at fremhæve. Men når de fremhæves specielt kan udenforstående få opfattelsen af, at disse værdier ikke altid er til stede i den givne organisation. Når værdierne bliver så generelle, er det tvivlsomt, om de i det hele taget har nogen egentlig nytte.15

  1. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 71
  2. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56
  3. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75
  4. Pors, Niels Ole; Johansen, Carl Gustav – Library Directors under Cross-pressure between New Public Management and Value-based Management – 2003; s. 56
  5. ‘Value Based-Management in Local Public Organization: A Danish ExperincePederson’ af Pederson, John Storm; Rendtdorff, Jacob Dahl. 2004, s. 75
  6. Christensen, Christiansen og Ibsen 2006, 124
  7. Bakka og Fivelsdal 2004, 335-337
  8. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 69
  9. Pederson og Rendtdorff 2004, 83
  10. Jacobsen og Thorsvik 2007, 410-412
  11. Pederson og Rendtdorff2004, 79
  12. Pederson og Rendtdorff 2004, 79-83
  13. Pederson og Rendtdorff 2004, 83
  14. Pederson og Rendtdorff 2004, 83
  15. Petersen, Making the leap of faith – part 2 From modern management til spirited value based leadership 2000-7, 8-10

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website