25. juni 2018

Politik som begreb

Ordet “Politik” kommer af det græske ord «polis» og skal opfattes som aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner. Det danske ord “Politik” findes ikke direkte på engelsk, men er derimod opdelt i 3 former for politik: Polity, policy og politics.

 

  • «Polity» refererer til styringsorganerne i forfatningen indenfor et bestemt territorium – regering, parlament osv.
  • «Policy» henviser til den politiske linie de følger eller den politik de fører – industripolitik, udenrigspolitik, kvindepolitik osv.
  • «Politics» refererer til den virksomhed, som har til formÃ¥l at pÃ¥virke forfatningsorganernes politik – via valg, partideltagelse o.l.

Mere generelt omfatter politik både de handlinger der er med til at definere, prioritere og fordele værdier i et samfund, og de strukturer eller rammer som disse handlinger udføres indenfor.

Begrebet ‘Politik’ på dansk
Defineret bredt er politik alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet, fx anvendelsen af statens finanser (finanspolitik) eller en virksomheds ansættelses- og personaleforhold (personalepolitik).

En mere snæver definition afgrænser politik til den offentlige beslutningsaktivitet, der foregår gennem politiske institutioner som valg, lovgivning, regeringsdannelse, statsstyre og kommunestyre.

Politik kommer ud fra dette syn til at dreje sig om samfundets offentlige mål og valg af midler; partier og interesseorganisationer er bærere af denne form for politik.

Forstået bredt kan man finde politiske fænomener overalt i samfundet og ikke kun i statsorganerne og den offentlige sfære. Ligeledes kan snart sagt alle emner politiseres, dvs. gøres til genstand for politiske drøftelser.Sondringen mellem politik i bred forstand og i snæver forstand finder sin parallel i udøvelsen af politik, der bl.a., men ikke udelukkende varetages af politikere.

Konflikt, konfliktløsning og samarbejde gennem fx forhandlinger og kompromisløsninger er af central betydning for forståelsen af politiske fænomener, fx realpolitik i forhold til idealpolitik.

Kilde: Egen produktion og DenStoreDansk.dk

Dansk Folkeparti

Hermed følger en gennemgang af Dansk Folkepartis historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

 

Historie

Dansk Folkeparti blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995. Partiets første årsmøde blev holdt i Vissenbjerg på Fyn den 1. juni 1996, hvor Pia Kjærsgaard blev valgt som partiets formand. En post, som hun har bestridt lige siden. Dansk Folkeparti har oplevet uafbrudt fremgang siden partiets stiftelse. Ved folketingsvalget den 11. marts 1998, da Dansk Folkeparti for første gang kom i Folketinget, opnåede partiet 252.228 stemmer svarende til 7,4 % og 13 mandater. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 fik Dansk Folkeparti 13,3 % af stemmerne og 24 mandater, og ved det seneste folketingsvalg den 13. november 2007 opnåede Dansk Folkeparti 13,9 % af stemmerne og 25 mandater.

Dansk Folkeparti er også repræsenteret i Europa-Parlamentet, samtlige regionsråd og langt de fleste byråd. Dansk Folkeparti udgør i dag det parlamentariske grundlag for den siddende VK-regering og har stor indflydelse på stort set alle beslutninger, der træffes i Folketinget. Medlemsmæssigt har Dansk Folkeparti også oplevet fremgang. I dag har partiet mere end 9.000 medlemmer.

Grundlag

Dansk Folkeparti ser det som sin fornemste opgave at værne om danskernes interesser. Partiet føler sig ikke bundet af én ideologi som f.eks. liberalisme eller socialisme, men tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed, som møder borgerne. Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Dansk Folkeparti er forpligtet af vores danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives mulighed for at klare sig selv og bestemme over sig selv, men hvor staten samtidig forpligtes til at støtte og hjælpe de danskere, der er i vanskeligheder. Ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder skal bekæmpes. Fundamentet for et demokratisk samfund er, at frihedsrettighederne holdes i hævd og demokratiet beskyttes mod kræfter, der ønsker at omstyrte det. Vort lands udvikling gennem historien er bestemt af vor kultur, dvs. de værdier, normer, den tro, de holdninger og den adfærd, som landets borgere har valgt og holdt i hævd.

Danmark har udviklet sig til et af verdens mest frie og velstående samfund. Dette er sket i kraft af det danske folks flid og sammenhold, dets vilje og evne til at bevare dansk kultur, men samtidig omforme og bruge den kulturelle påvirkning fra det øvrige Europa samt viljen og evnen til at forsvare sin egen selvstændighed. Dansk Folkeparti arbejder derfor på at øge bevidstheden og sammenholdet om de værdier, der har gjort det danske samfund til en enestående succes, i en tid, hvor vore normer udfordres fra forskelligt hold. I Dansk Folkeparti mener vi, at der er grund til at være stolte af vort nationale ophav ogvore fortjenester som folk, værne om det, vi har opnået, og videreudvikle vor nation inden for de givne rammer, så Danmark også i fremtiden vil bestå som et uafhængigt land med et frit og driftigt folk.

Indenrigspolitik

Udlændingepolitikken

Danmark er ikke et indvandrerland, og Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at landet udvikler sig til et multikulturelt samfund. Flygtninge skal hjemsendes, så snart det er muligt, og kriminelle udlændinge skal udvises efter udstået straf. Udlændinge, der ønsker at forblive i Danmark, bør bestræbe sig på at blive danske af sind og ånd. Betingelserne for at opnå dansk indfødsret skal være stramme, så alene udlændinge, der med deres adfærd har vist, at de ønsker at blive en del af det danske folk, kan opnå dansk statsborgerskab.

Ældrepolitik

Alle danske har krav på en værdig alderdom. Både de, der ønsker at forblive i egen lejlighed, og de, der ønsker samværet med andre ældre på alderdomshjem, skal tilgodeses. Enhver pensionist skal således have ret til en plads på et alderdomshjem. Ældre mennesker skal behandles, som det de er – en ressource – ikke en byrde. Dansk Folkeparti vil arbejde for at forbedre levestandarden for vore ældre gennem forbedret hjemmepleje, forøget omsorg og bedre økonomiske forhold for de svageste.

Sundhed og socialpolitik

Et samfund bør bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste. Dansk Folkeparti ønsker, at samfundets svage grupper sikres et ordentligt liv. Samfundet skal tage hånd om danske borgere, der er uarbejdsdygtige, handicappede, ramt af sociale eller sundhedsmæssige problemer og medvirke til, at disse mennesker i størst muligt omfang hjælpes tilbage i samfundet og ikke parkeres på sidelinjen. Danskerne har krav på et sundhedsvæsen i verdensklasse. Sygehusene skal være bemandet af højt kvalificeret personale, og behandlingen på sygehusene skal være effektiv, omsorgsfuld og venlig.

Retspolitik

Dansk Folkeparti vil genskabe trygheden i Danmark. Voldskriminalitet skal straffes hårdt. Ofrene skal hjælpes og støttes så meget som muligt. Det er af stor betydning for borgernes retsbevidsthed, at forbrydelser hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf. De nødvendige ressourcer skal afsættes til forebyggelse og efterforskning.

Uddannelsespolitik

Folkeskolens væsentligste formål er at bibringe eleverne faglige kundskaber, der gør dem i stand til at håndtere de udfordringer, som livet byder dem. Det faglige niveau skal være højt. Undervisningen skal give eleverne en grundig indføring i vor historie og vor kristne kulturarv. Eleverne skal tilegne sig et formfuldendt dansk. Undervisningen bør tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige forudsætninger. Det danske uddannelsessystem bør i højere grad tilpasses til de unge, der har vanskeligt  ved at håndtere boglige fag. Alle unge har kompetencer – men nogle unge er eksempel vis bedre til at håndtere fysisk arbejde end boglige opgaver. Der skal gøres plads til disse unge i uddannelsessystemet, så færre unge tabes på gulvet. Dansk Folkeparti tillægger håndens og åndens arbejde lige stor værdi for den dynamiske udvikling af landet. De videregående uddannelsers faglige stade skal styrkes, så Danmarks konkurrenceevne, der i årene fremover vil blive udfordret eksempelvis fra Østasien, ikke lider skade. Danske unge skal igen være blandt de bedst uddannede i verden. De offentlige bevillinger til forskning bør øges.

Kulturpolitik

Dansk kultur er grundlaget for vor nations eksistens. Det er den danske stats opgave, at den danske kulturarv bevares for eftertiden. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at dansk kultur fortsat får mulighed for at udvikle sig og er beredt til at bruge offentlige midler herpå. Støtten til film- teater- og tv-produktioner skal i højere grad afspejle befolkningens interesse. Det danske sprog skal fortsat være bærende på danske uddannelsesinstitutioner, så dansk forbliver videnskabssprog.

Dyrevelfærdspolitik

Dansk Folkeparti ønsker, at lovgivningen i størst muligt omfang beskytter dyr og giver dem de bedst mulige levevilkår – det gælder både produktions- og kæledyr. Dyrenes forhold bør ved enhver lejlighed gå foran chancen for økonomisk gevinst. Der bør afsættes offentlige midler til at forbedre dyrenes forhold. Straffene for dyremishandling skal være hårde og rituelle slagtninger forbydes.

Miljøpolitik

Danmark skal have et godt og rent miljø. Teknologien skal bruges til at forbedre miljø – ikke til at udpine naturressourcerne. Miljøet skal beskyttes gennem skrappe krav. Miljøafgifter skal kun bruges, hvor det er til gavn for miljøet. Fødevaresikkerheden skal fortsat være høj.

Erhvervspolitik

Betingelsen for Danmarks velstand er, at erhvervslivet fortsat bidrager hertil. Erhvervslivet skal tilbydes gode vilkår gennem veluddannet arbejdskraft, fleksibel lovgivning og afskaffelse af unødvendig regulering. Unge skal opfordres til i højere grad at vælge en karriere som selvstændige erhvervsdrivende.

Familiepolitik

Familien er samfundets bærende enhed. Et trygt familieliv er det bedste grundlag for alle menneskers tilværelse. Børneinstitutioner og sundhedstilbud skal være til rådighed for børnefamilierne til en overkommelig pris. Samfundet skal – uden unødvendig indblanding – støtte familierne i det omfang, det måtte være nødvendigt. Barnets tarv skal være det bærende element i enhver beslutning, hvor samfundet griber ind i familiens liv.

Udenrigspolitik

EU

Dansk Folkeparti er kritisk over for Den Europæiske Union, idet folkestyret kun findes i nationalstater, hvor folket føler en naturlig samhørighed. EU bør hovedsagligt tage sig af spørgsmål om handel og miljø. Dansk Folkeparti vil bevare de danske undtagelser. Vi ønsker at genindføre grænsekontrollen. EU’s bureaukrati skal begrænses, og der skal ryddes op i svindel og humbug. Danmark skal bevares som en selvstændig og suveræn nation.

NATO og FN

Udenrigspolitikkens vigtigste målsætning er at sikre Danmarks selvstændighed. Dansk Folkeparti støtter Danmarks medlemskab af FN. NATO har i mere end 50 år været garant for Danmarks sikkerhed. Medlemskabet af NATO skal videreføres. Danmarks forsvar skal være af en sådan kvalitet, at det danske forsvar kan opretholdes og danske soldater kan indgå i operationer uden for Danmarks grænser. Udviklingsbistanden skal alene gives til demokratiske lande og koncentreres om færre modtagere. En del af udviklingsbistanden kan kanaliseres til brug for hjælp til flygtninge i nærområderne.

Det nordiske samarbejde

Danmark har et stærkt kulturelt, sprogligt og historisk slægtskab med de øvrige nordiske lande. Dansk Folkeparti ønsker det nordiske samarbejde bevaret og udbygget.

 

Kilde: www.ft.dk og www.danskfolkeparti.dk
Taksten er godkendt af Dansk Folkeparti i 2006

 

Venstre

Hermed følger en gennemgang af det Venstres historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

Historie

Efter grundlovsrevisionen i 1866 fandtes der i Folketinget tre Venstregrupper, som i 1870 slog sig sammen og dannede Det Forenede Venstre. Selvom Venstres rødder altså går længere tilbage, står 1870 som det officielle år for dannelsen af partiet. Efter 1870 tog opbygningen af lokale vælgerforeninger fart og i 1929, da Venstres Landsorganisation blev dannet, var medlemstallet godt 166.000. Venstres stemmemæssige styrke var størst omkring forrige århundredeskifte, hvor partiet havde flertal. Partiets store triumf dengang var gennemførelsen af det parlamentariske demokrati (parlamentarismen) i 1901. I 1908 tabte Venstre flertallet i Folketinget. Og dermed startede den udvikling, som stadig præger dansk politik, nemlig mindretals- og koalitionsregeringer, som kun undtagelsesvis har flertal i Folketinget. Partiets højeste myndighed er landsmødet, som fastlægger den principielle politiske linje og vedtager partiprogrammer. Folketingsgruppen har en betydelig selvstændighed i forhold til organisationen. Det gælder i øvrigt også kommunalbestyrelsesmedlemmer og Europa-parlamentsmedlemmer.

Grundlag

Venstres politik bygger på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest. Der er ingen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop dem, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse. Det menneske, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå dem, der ikke kan – privat og via samfundet. Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale – og til frit at vælge livsform. Men frisind betyder ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning, men også for andres ret til at have en anden opfattelse.

Mennesket har ret til at leve deres liv i frihed og gå sine egne veje – alene eller sammen med andre – forudsat at det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed. Statens 1 opgave er at håndhæve de individuelle frihedsrettigheder, så ingen bliver undertrykt af andre. Venstre lægger afgørende vægt på den personlige frihed, privatlivets ukrænkelighed, den private ejendomsret, ytringsfriheden, trosfriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og erhvervsfriheden, som det fremgår af Grundloven.

Frihedsrettighederne skal gælde for alle, uanset køn – eller politisk, religiøs, etnisk og seksuel baggrund. Der skal gælde en ubrydelig respekt for det enkelte menneskes integritet. Derfor skal staten straffe med fasthed og konsekvens ved overgreb mod andre menneskers liv, helbred og ejendom. Det enkelte menneske skal sikres retssikkerhed i forhold til lovgivningsmagten og den offentlige administration. Retssikkerheden skal sikres, uden at hensynet til lovovertrædere går forud for beskyttelsen af lovlydige borgere. Privat ejendomsret er den vigtigste garanti for såvel økonomisk som politisk frihed. Når ejendomsretten er fordelt på mange private ejere, har ingen enkeltperson magt til at bestemme over andre. Venstre lægger derfor vægt på, at så mange som muligt er ejere og dermed nyder godt af den private ejendomsret.

Indenrigspolitik

Ægte social tryghed og velstand forudsætter en stor privat produktion, som kan finansiere velfærden. Venstre vil føre en holdbar økonomisk politik, så der også er råd til velfærdssamfundet på længere sigt. Vi vil sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd, med høj beskæftigelse, styrket offentlig service, skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. Den økonomiske politik bør bygge på fire hovedhjørnestene: lav inflation, lav rente, fast valutakurs samt en sund og stabil finanspolitik. Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vores konkurrenceevne sikres i fremtiden. Venstre vil have social tryghed med størst mulig valgfrihed og selvstændighed for det enkelte menneske. Vi har et ansvar over for de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv, og vi har pligt til at yde ordentlig hjælp. De stærke og raske har et ansvar for at støtte de svage og de syge. Derfor er der behov for, at vi i fællesskab finansierer hospitaler, plejecentre og andre institutioner, og at alle er sikrede økonomisk og socialt i alderdommen, ved sygdom og ved arbejdsløshed. Velfærdssystemet skal være indrettet sådan, at borgerne har den størst mulige valgfrihed og stærkest mulige kontrol med den offentlige sektor.

Socialpolitikken skal sikre, at alle kan udnytte deres ressourcer og evner maksimalt. Vi fremmer social tryghed bedst ved at give alle mulighed for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at hjælpe mennesker til et aktivt arbejdsliv. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. For en sådan laden stå til fører til skel i samfundet. Social tryghed handler ikke alene om penge, men i nok så høj grad om deltagelse i fællesskaber med andre – på arbejdsmarkedet, i foreningslivet eller i lokalsamfundet. Alle skal have mulighed for at få del i den sociale og økonomiske fremgang.

Venstre vil bekæmpe den negative sociale arv med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse.  Den enkelte har et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet og os selv og forebygge forurening og sundhedsskader. Med privat ejendomsret følger også et ansvar for at belaste miljøet mindst muligt. Udgangspunktet er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne. Der skal være en klar økonomisk tilskyndelse, som gør det battraktivt at beskytte og forbedre miljøet. En god beskyttelse af miljøet kan og skal gå hånd i hånd med frihed og markedsøkonomi. Miljøafgifter skal ikke være ekstraskatter, men skal virke positivt på miljøet, sådan at forbrugeren eller producenten skal kunne undgå eller reducere afgiftsbelastningen ved at ændre adfærd. Miljø- og klimaproblemer kræver en fælles international indsats, hvor EU er et naturligt forum for at sikre miljøet i vores del af verden og for at sikre effektive, globale aftaler om miljø- og klimaforbedringer.

Erhvervslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere såvel nationalt som internationalt. En liberal erhvervspolitik bygger på, at de private virksomheder er bedre til selv at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndigheder. Virksomhederne skal have gode rammebetingelser til at kunne tjene penge, så de kan udvikle nye produkter, investere i nye produktioner og skabe flere arbejdspladser. Kilden til fornyelse og vækst i samfundet er iværksættere. Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed og føre nye ideer ud i livet. Venstre ønsker at fremme initiativ, iværksætteri og innovation, blandt andet via uddannelsessystemet. Det er vigtigt også at stimulere den kvalitative vækst i samfundet. Den teknologiske udvikling rummer spændende muligheder for vækst i livskvalitet, hvis vi bevidst udnytter den nye teknologi til at skabe bedre rammer for familieliv og menneskeligt samvær, for kulturelle oplevelser, for bedre skole og uddannelse og for sikring af et rent miljø og et godt arbejdsmiljø.

Udenrigspolitik

Venstre ønsker at bevare Danmark som en fri og selvstændig nation. Danmark bør indgå i et forpligtende internationalt fællesskab, hvor det danske folk samarbejder med andre nationer om at sikre frihed og fred og skabe muligheder for stadigt bedre livsvilkår i verden. For at håndhæve vor suverænitet og sikre frihed og fred er det nødvendigt med et militært forsvar.

Danmark skal være fuldt og helt medlem af NATO, og vi skal være parate og i stand til at deltage i forsvaret af alliancen. Det er af stor sikkerhedspolitisk betydning, at vi fortsat udbygger vores transatlantiske samarbejde og samarbejdet med de øvrige EU-lande og andre demokratier. Det er vigtigt at udvikle åbne samfund, der stimulerer og inspirerer hinanden. Det frie møde mellem forskellige kulturer giver vitalitet og udfordringer, medens isolation giver stagnation og forfald. Fri kommunikation, fri handel og fri bevægelighed over landegrænserne for mennesker, informationer og ideer bidrager til at skabe og bevare frihed og fred.

Tætte forbindelser mellem lande og folk øger kendskabet til og forstærker forståelsen for forskelle i kultur og national identitet. Danmark skal gennem EU og WTO arbejde målrettet for en åben handelspolitik, hvor handelshindringer skal fjernes. Mere handel er en af de vigtigste veje til udvikling og har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Danmark skal være blandt de lande i verden, der yder mest og bedst udviklingsbistand pr. indbygger og vi skal anspore til frihandel og åbenhed. EU er en frivillig sammenslutning af selvstændige europæiske nationer, som har besluttet at løse en række opgaver i fællesskab. Samtidig er EU et forpligtende samarbejde, der afspejler, at europæerne ønsker at skabe en fælles fremtid med frihed, fred og velstand i Europa.

Arbejdsdelingen i EU skal være klar. EU-landene skal søge fælles løsninger, hvor der er klare fordele i samarbejdet. EU skal løse grænseoverskridende problemer som blandt andet terrorisme, menneskehandel, forurening og klimaforandringer. EU skal bekæmpe misbrug af monopolmagt, statsstøtte og prisaftaler og sikre den frie konkurrence. EU’s landbrugsstøtteordninger skal afvikles balanceret via globale aftaler. Regeringen har sat som mål at landbrugsstøtten afvikles senest i 2025. Målet er et støttefrit landbrug.

EU skal være åben for europæiske stater, der respekterer de værdier, som samarbejdet bygger på. Alle nye medlemslande skal leve helt og fuldt op til principperne om blandt andet demokrati, retsstat, menneskerettigheder,mindretalsbeskyttelse og markedsøkonomi. Samtidig må nye landes optagelse i EU ikke destabilisere samarbejdet.

 

Kilde: www.ft.dk og www.venstre.dk (fra Principprogram ”Fremtid i frihed og fællesskab“, 2006)