21. november 2018

Venstre

Hermed følger en gennemgang af det Venstres historie og grundlag, samt hvordan de overordnet forholder sig på en række områder indenfor både det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Det kan være vanskeligt at være neutral i forhold til at skulle beskrive et partis politik, derfor har udgangspunktet været at beskrive ud fra den måde, som partiet selv beskriver deres politik på.

Historie

Efter grundlovsrevisionen i 1866 fandtes der i Folketinget tre Venstregrupper, som i 1870 slog sig sammen og dannede Det Forenede Venstre. Selvom Venstres rødder altså går længere tilbage, står 1870 som det officielle år for dannelsen af partiet. Efter 1870 tog opbygningen af lokale vælgerforeninger fart og i 1929, da Venstres Landsorganisation blev dannet, var medlemstallet godt 166.000. Venstres stemmemæssige styrke var størst omkring forrige århundredeskifte, hvor partiet havde flertal. Partiets store triumf dengang var gennemførelsen af det parlamentariske demokrati (parlamentarismen) i 1901. I 1908 tabte Venstre flertallet i Folketinget. Og dermed startede den udvikling, som stadig præger dansk politik, nemlig mindretals- og koalitionsregeringer, som kun undtagelsesvis har flertal i Folketinget. Partiets højeste myndighed er landsmødet, som fastlægger den principielle politiske linje og vedtager partiprogrammer. Folketingsgruppen har en betydelig selvstændighed i forhold til organisationen. Det gælder i øvrigt også kommunalbestyrelsesmedlemmer og Europa-parlamentsmedlemmer.

Grundlag

Venstres politik bygger på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest. Der er ingen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop dem, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse. Det menneske, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå dem, der ikke kan – privat og via samfundet. Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale – og til frit at vælge livsform. Men frisind betyder ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning, men også for andres ret til at have en anden opfattelse.

Mennesket har ret til at leve deres liv i frihed og gå sine egne veje – alene eller sammen med andre – forudsat at det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed. Statens 1 opgave er at håndhæve de individuelle frihedsrettigheder, så ingen bliver undertrykt af andre. Venstre lægger afgørende vægt på den personlige frihed, privatlivets ukrænkelighed, den private ejendomsret, ytringsfriheden, trosfriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og erhvervsfriheden, som det fremgår af Grundloven.

Frihedsrettighederne skal gælde for alle, uanset køn – eller politisk, religiøs, etnisk og seksuel baggrund. Der skal gælde en ubrydelig respekt for det enkelte menneskes integritet. Derfor skal staten straffe med fasthed og konsekvens ved overgreb mod andre menneskers liv, helbred og ejendom. Det enkelte menneske skal sikres retssikkerhed i forhold til lovgivningsmagten og den offentlige administration. Retssikkerheden skal sikres, uden at hensynet til lovovertrædere går forud for beskyttelsen af lovlydige borgere. Privat ejendomsret er den vigtigste garanti for såvel økonomisk som politisk frihed. Når ejendomsretten er fordelt på mange private ejere, har ingen enkeltperson magt til at bestemme over andre. Venstre lægger derfor vægt på, at så mange som muligt er ejere og dermed nyder godt af den private ejendomsret.

Indenrigspolitik

Ægte social tryghed og velstand forudsætter en stor privat produktion, som kan finansiere velfærden. Venstre vil føre en holdbar økonomisk politik, så der også er råd til velfærdssamfundet på længere sigt. Vi vil sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd, med høj beskæftigelse, styrket offentlig service, skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. Den økonomiske politik bør bygge på fire hovedhjørnestene: lav inflation, lav rente, fast valutakurs samt en sund og stabil finanspolitik. Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vores konkurrenceevne sikres i fremtiden. Venstre vil have social tryghed med størst mulig valgfrihed og selvstændighed for det enkelte menneske. Vi har et ansvar over for de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv, og vi har pligt til at yde ordentlig hjælp. De stærke og raske har et ansvar for at støtte de svage og de syge. Derfor er der behov for, at vi i fællesskab finansierer hospitaler, plejecentre og andre institutioner, og at alle er sikrede økonomisk og socialt i alderdommen, ved sygdom og ved arbejdsløshed. Velfærdssystemet skal være indrettet sådan, at borgerne har den størst mulige valgfrihed og stærkest mulige kontrol med den offentlige sektor.

Socialpolitikken skal sikre, at alle kan udnytte deres ressourcer og evner maksimalt. Vi fremmer social tryghed bedst ved at give alle mulighed for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at hjælpe mennesker til et aktivt arbejdsliv. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. For en sådan laden stå til fører til skel i samfundet. Social tryghed handler ikke alene om penge, men i nok så høj grad om deltagelse i fællesskaber med andre – på arbejdsmarkedet, i foreningslivet eller i lokalsamfundet. Alle skal have mulighed for at få del i den sociale og økonomiske fremgang.

Venstre vil bekæmpe den negative sociale arv med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse.  Den enkelte har et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet og os selv og forebygge forurening og sundhedsskader. Med privat ejendomsret følger også et ansvar for at belaste miljøet mindst muligt. Udgangspunktet er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne. Der skal være en klar økonomisk tilskyndelse, som gør det battraktivt at beskytte og forbedre miljøet. En god beskyttelse af miljøet kan og skal gå hånd i hånd med frihed og markedsøkonomi. Miljøafgifter skal ikke være ekstraskatter, men skal virke positivt på miljøet, sådan at forbrugeren eller producenten skal kunne undgå eller reducere afgiftsbelastningen ved at ændre adfærd. Miljø- og klimaproblemer kræver en fælles international indsats, hvor EU er et naturligt forum for at sikre miljøet i vores del af verden og for at sikre effektive, globale aftaler om miljø- og klimaforbedringer.

Erhvervslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere såvel nationalt som internationalt. En liberal erhvervspolitik bygger på, at de private virksomheder er bedre til selv at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndigheder. Virksomhederne skal have gode rammebetingelser til at kunne tjene penge, så de kan udvikle nye produkter, investere i nye produktioner og skabe flere arbejdspladser. Kilden til fornyelse og vækst i samfundet er iværksættere. Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed og føre nye ideer ud i livet. Venstre ønsker at fremme initiativ, iværksætteri og innovation, blandt andet via uddannelsessystemet. Det er vigtigt også at stimulere den kvalitative vækst i samfundet. Den teknologiske udvikling rummer spændende muligheder for vækst i livskvalitet, hvis vi bevidst udnytter den nye teknologi til at skabe bedre rammer for familieliv og menneskeligt samvær, for kulturelle oplevelser, for bedre skole og uddannelse og for sikring af et rent miljø og et godt arbejdsmiljø.

Udenrigspolitik

Venstre ønsker at bevare Danmark som en fri og selvstændig nation. Danmark bør indgå i et forpligtende internationalt fællesskab, hvor det danske folk samarbejder med andre nationer om at sikre frihed og fred og skabe muligheder for stadigt bedre livsvilkår i verden. For at håndhæve vor suverænitet og sikre frihed og fred er det nødvendigt med et militært forsvar.

Danmark skal være fuldt og helt medlem af NATO, og vi skal være parate og i stand til at deltage i forsvaret af alliancen. Det er af stor sikkerhedspolitisk betydning, at vi fortsat udbygger vores transatlantiske samarbejde og samarbejdet med de øvrige EU-lande og andre demokratier. Det er vigtigt at udvikle åbne samfund, der stimulerer og inspirerer hinanden. Det frie møde mellem forskellige kulturer giver vitalitet og udfordringer, medens isolation giver stagnation og forfald. Fri kommunikation, fri handel og fri bevægelighed over landegrænserne for mennesker, informationer og ideer bidrager til at skabe og bevare frihed og fred.

Tætte forbindelser mellem lande og folk øger kendskabet til og forstærker forståelsen for forskelle i kultur og national identitet. Danmark skal gennem EU og WTO arbejde målrettet for en åben handelspolitik, hvor handelshindringer skal fjernes. Mere handel er en af de vigtigste veje til udvikling og har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Danmark skal være blandt de lande i verden, der yder mest og bedst udviklingsbistand pr. indbygger og vi skal anspore til frihandel og åbenhed. EU er en frivillig sammenslutning af selvstændige europæiske nationer, som har besluttet at løse en række opgaver i fællesskab. Samtidig er EU et forpligtende samarbejde, der afspejler, at europæerne ønsker at skabe en fælles fremtid med frihed, fred og velstand i Europa.

Arbejdsdelingen i EU skal være klar. EU-landene skal søge fælles løsninger, hvor der er klare fordele i samarbejdet. EU skal løse grænseoverskridende problemer som blandt andet terrorisme, menneskehandel, forurening og klimaforandringer. EU skal bekæmpe misbrug af monopolmagt, statsstøtte og prisaftaler og sikre den frie konkurrence. EU’s landbrugsstøtteordninger skal afvikles balanceret via globale aftaler. Regeringen har sat som mål at landbrugsstøtten afvikles senest i 2025. Målet er et støttefrit landbrug.

EU skal være åben for europæiske stater, der respekterer de værdier, som samarbejdet bygger på. Alle nye medlemslande skal leve helt og fuldt op til principperne om blandt andet demokrati, retsstat, menneskerettigheder,mindretalsbeskyttelse og markedsøkonomi. Samtidig må nye landes optagelse i EU ikke destabilisere samarbejdet.

 

Kilde: www.ft.dk og www.venstre.dk (fra Principprogram ”Fremtid i frihed og fællesskab“, 2006)

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website


Speak Your Mind