21. november 2018

Videnskabsteori

Videnskabsteori er, som ordet siger, ikke selv en videnskab, men teori om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med de krav, der bør stilles til viden og metoder, således at disse kan betragtes som videnskabelige. Videnskabelig viden er et system af udsagn, der skal forudsige, forklare eller fortolke data, der er indsamlet på systematisk vis gennem iagttagelser eller andre undersøgelsesmetoder [Thuren, 2006, s. 13] [1]

En af de primære videnskabsteoretiske opgaver er at give en forklaring på, hvornår viden er anvendelig og relevant i forhold til den virkelighed, som den videnskabelige erkendelse skal operere i. Der findes med andre ord forskellige perspektiver og tilgange, som kan bringes i anvendelse i det omfang, der er meningsmæssig overensstemmelse, mellem den givne problemstilling og konteksten, hvori den optræder. Viden skabes ud fra forskellige fremgangsmåder, karakteriseret ved en række videnskabelige hovedretninger. Førend disse beskrives, introduceres tre centrale videnskabsfilosofiske begreber: Ontologi, epistemologi og metodologi. Begreberne er essentielle at få præciseret, da enhver videnskabsteoretisk position forholder sig til og anerkender typer af erkendelser (epistemologi), videnskabelige metoder (metodologi) og enten bekender sig til at arbejde ud fra et bestemt verdensbillede eller argumenterer for, at sand videnskab ikke er baseret på en eksplicit forståelse af verden (ontologi) [Asger Sørensen, 2006, s. 758]. [2]

Begreb Definition
Ontologi Læren om verden (De antagelser, vi har om verden)
Epistemologi Læren om viden, erkendelsesteori
(De antagelser, vi har om, hvordan viden er mulig)
Metodologi De teknikker, vi bruger til indsamling af viden
(Hænger sammen med de ontologiske og epistemologiske antagelser
)

I det følgende præsenteres en række videnskabsteoretiske positioner, som repræsenterer hver sin verdensanskuelse og dermed forskellige grundlag for stillingstagen. De videnskabsteoretiske positioner kan beskrives ud fra følgende hovedretninger:

  • Objektivisme
  • Konstruktivisme
  • Subjektivisme

Objektivismen og subjektivismen repræsenterer to unikke verdensanskuelse, mens konstruktivismen kombinerer karakteristika fra begge. Objektivismen er også kaldet for den empiriskanalytisk position, som sammenfatter teorier med målbare data fra virkeligheden. Subjektivismen betegnes derimod som den fortolkede position, som forudsætter at forståelse af sociale handlingsforløb kan opn°as ved at fortolke og sammenføje viden der allerede findes i folks bevidsthed [Asger Sørensen, 2006, s. 118]. [3]

Karsten Sommer

Uddannet bachelor i Politik & Administration ved Aalborg Universitet, og har desuden taget kurser i politisk kommunikation og ledelse. Er desuden uddannet IT-Administator og har sideløbende studierne drevet et mindre IT-virksomhed siden 2001-

More Posts - Website

  1. [1]Thuren, 2006 – Thuren, T. (2006). Videnskabsteori for begyndere. Number ISBN: 87-7357-657-3.Rosinante Forlag.
  2. [2]Asger Sørensen, 2006 – Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur.
  3. [3]Asger Sørensen, 2006 – Asger Sørensen, S. B. R. o. L. L. L. (2006). Viden, videnskab og virkelighed.Number ISBN: 87-593-0949-0. Forlaget samfundslitteratur.

Comments

  1. Natalia Hansen says:

    Vil sige tak for dine super overskuelige, forståelige og beskrivende definitioner på Ontologi, epistomologi og metodologi. Jeg er begyndt at læse en pædagogisk diplom uddannelse og uden din webartikkel ville jeg stadigvæk sejlet rundt i de upræcise definitioner af de ovennævnte begreber. Så 1000 tak.

Speak Your Mind